Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere

18.09.2017

SAS genåbner rute til Shanghai

Fra næste års vinterprogram begynder SAS igen at flyve fra København til Shanghai. Dermed bliver der igen direkte forbindelse til en af Københavns Lufthavns største uservicerede ruter. SAS indsætter desuden flere frekvenser på en række europæiske samt interkontinentale ruter.  

Forbedrede markedsvilkår og reducerede omkostninger får SAS til at opruste både sit europæiske og interkontinentale ruteudbud. Det sker ikke mindst med genindsættelsen af en Airbus A340 fra næste vinterprogram. Den interkontinentale maskine vil flyve på ruten til den kinesiske millionby Shanghai med fem ugentlige direkte afgange fra København.

Desuden tager SAS yderligere tre fly tilbage i drift, hvilket medfører flere frekvenser til en række europæiske destinationer, og som tidligere annonceret vil SAS allerede denne vinter sætte endnu en Airbus A340 i drift, og vil hermed kunne tilbyde ekstra frekvenser på en række interkontinentale destinationer.