Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s app Læs mere
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s appLæs mere
 
18.09.2017

Lufthavnen beklager bagageproblemer

Teknisk fejl i computersystem bag problemer med bagageanlægget i stor rejseweekend. 

Lørdag og søndag 4.-5. juli var meget store rejsedage i Københavns Lufthavn med i alt ca. 140.000 passagerer igennem lufthavnen. Desværre resulterede tekniske problemer i det computersystem, der styrer bagageanlægget, i at flere end 3.000 kufferter i weekenden ikke kom med rette fly, ligesom flere end 50 fly blev forsinket i afgangen fra København.

Københavns Lufthavne beklager dybt de gener, som de tekniske bagageproblemer har givet for flyselskaber, handlingselskaber – og i sidste ende de passagerer, der har fået en dårlig start på ferien.

Københavns Lufthavne sætter alt mandskab og teknisk udstyr ind på at få en stabil drift resten af sommeren, og samarbejder tæt med flyselskaber og handlingselskaber for at sikre de bedst mulige nødplaner, hvis der mod forventning skulle opstå andre tekniske problemer med bagageanlægget.