Flere nye ruter ud af CPH

Både Cimber Sterling og Norwegian annoncerer flere nye ruter ud af Københavns Lufthavn. De nye tilbud gælder fra vinterprogrammet og omfatter både afgange til sydens sol og til skiløb i Alperne.  

11.05.2009
Norwegian og Cimber Sterling er i øjeblikket i tæt kapløb om at være næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn. Føringen skifter konstant, og efter at begge selskaber i dag har annonceret nye ruter, skal der målfoto til at afgøre, hvem der flyver flest passagerer ud af København.

Danskejede Cimber Sterling satser fra vinterprogrammet på tre nye destinationer, der alle ligger behageligt tæt på skisportsstederne i Alperne. Det drejer sig om Geneve, Salzburg og Verona, og dermed kan Københavns Lufthavn fra vinter tilbyde afgange til i alt otte destinationer i og omkring Alpelandene.

Også Norwegian udvider. Det sker i form af en ny rute til Gran Canaria til vinter, og dermed kommer det succesrige norske lavprisselskab op på i alt 19 ruter ud af København