Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s app Læs mere
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s appLæs mere
 
18.09.2017

Norwegian åbner rute til Bergen

Fra 28. marts udvider Norwegian rutenettet med en ny rute fra København til Bergen. Ruten bliver betjent én gang dagligt – seks gange om ugen.  

Et af de hastigst voksende flyselskaber i Københavns Lufthavn, Norwegian, åbner med overgangen til sommerprogrammet 2010 endnu en ny rute ud af København. Alle ugens dage – undtagen lørdag – vil Norwegian flyve til og fra Bergen på den norske vestkyst.

"Vi udvider hele tiden rutenettet i Danmark. Og vi er rigtig glade for, at vi nu også kan tilbyde de danske passagerer muligheden for at rejse til den norske vestkyst til lavpris," siger Johan Bisgaard Larsen, presse- og marketingschef i Norwegian Danmark.

Udover ruten Bergen-København åbner Norwegian i den kommende tid også nye ruter fra København til Rom, Chania på Kreta og de tre indenrigsruter Karup, Billund og Rønne.