18.09.2017

Norwegian åbner ny rute til Cypern

Lavprisselskabet Norwegian fortsætter udvidelsen af rutenetværket fra Københavns Lufthavn med ny forbindelse til Cypern fra næste sommer.  

Lavprisselskabet Norwegian lancerede for nylig fire nye ruter fra Københavns Lufthavn til Malta, Zagreb, Dubrovnik og Sardinien. Nu udvider Skandinaviens største lavprisselskab igen med en ny rute til Cypern fra næste sommer.

”Vores kunder efterlyser billige billetter til Cypern, så de selv kan arrangere deres tur til den populære ø. Med den nye rute udbygger vi vores forbindelser til Middelhavets populære feriedestinationer i Spanien, Grækenland, Italien, Frankrig og Portugal,” siger Johan Bisgaard Larsen, presse- og marketingchef i Norwegian Danmark.

Norwegian har ekspanderet kraftigt i år og er nu det næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn. Selskabet har siden nytår åbnet over 20 ruter fra København og har samtidig annonceret fem nye ruter til Middelhavet i 2010. Derudover øger Norwegian fra næste år antallet af afgange fra København til yderligere fem destinationer.

Norwegian flyver første gang fra København til Cypern 29. juni 2010 med en ugentlig afgang hver tirsdag.