18.09.2017

Kommunikationsdirektør Anette Haaning forlader CPH

 

Anette Haaning er fratrådt stillingen som kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne med udgangen af juli måned.

Anette Haaning har gennem sin knap ti år lange karriere i virksomheden gjort et fantastisk stykke arbejde, og vi har haft et godt samarbejde det seneste års tid. Hun har været en meget dedikeret og loyal medarbejder i alle årene, og også i forbindelse med den seneste tids udfordringer har hun vist stor grad af professionalisme og loyalitet. Anette Haaning danner par med én af initiativtagerne til Terminal A projektet og for at undgå en eventuel interessekonflikt mellem arbejde og privatliv, mener både vi og Anette Haaning, at det er bedst, at vores veje skilles nu,” siger adm. direktør Brian Petersen, og ønsker Anette Haaning held og lykke i hendes karriere fremover.

Ledelsen af Kommunikationsafdelingen vil fremover blive varetaget af Public Affairs Direktør Pui Ling Lau.