18.09.2017

Norwegian udvider sin base i CPH

Fra sommerprogrammet træder i kraft til foråret, udvider Norwegian sin base i CPH med 11 nye ruter. Dermed kommer det norske lavprisselskab op på i alt 18 danske ruter. Blandt de nye destinationer finder man Pisa, Split, Krakow og Heraklion på Kreta, der i dag er uservicerede. Københavns Lufthavn hilser det nye initiativ velkommen. 

Flyselskabet Norwegian etablerede 29. oktober en ny base i København og annoncerede dengang opstart af en række ruter, der alle bliver sat i drift inden nytår. Nu udvides basen med yderligere 12 ruter ud af Danmark, hvoraf de 11 er ud af CPH.

De første danske ruter er blevet fantastisk godt modtaget, og vi glæder os derfor meget over at kunne annoncere åbning af 12 ekstra ruter i det nye år. Som den største lavprisoperatør i Danmark med 18 ruter ser vi frem til at flyve danskerne på ferie i 2009,” siger Norwegians adm. direktør. Bjørn Kjos.

Nye destinationer
Hos Københavns Lufthavn er der også tilfredshed med Norwegians udvidelse af rutenettet – ikke mindst fordi fire hidtil uservicerede ruter er på programmet.

Som alle ved, har vi arbejdet hårdt på at lukke hullet efter Sterlings konkurs, og i løbet af de første to uger efter konkursen, kunne vi præsentere i alt 159 nye, ugentlige afgange fra CPH. Vi glæder os specielt over, at Norwegian begynder at flyve til nogle attraktive, nye destinationer som Pisa, Split, Krakow og Heraklion på Kreta,” siger Carsten Nørland, Aviationdirektør, Københavns Lufthavne A/S.

Bredt udvalg
Udover de fire nævnte destinationer begynder Norwegian at flyve fra CPH til Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Faro, Paris/Orly, Palma Mallorca og Prag. Norwegian har endnu ikke meldt frekvenserne på de nye destinationer ud.