18.09.2017

Find en god bog til rejsen i lufthavnens nye kiosker

Mangler du en god krimi til flyveturen, en kryds & tværs eller et magasin, så finder du mange gode muligheder i lufthavnens nye kiosker. I oktober overtog lufthavnens nye kioskoperatør, WHSmith i samarbejde med SSP (Select Service Partner), de i alt fem kioskenheder, som åbner successivt frem til begyndelsen af 2009.  

Den 26. november 2008 slog WHSmith og SSP officielt dørene op til hovedbutikken i Finger B, der med sine 400 m2 er den største af de i alt fem kioskenheder i lufthavnen. Med den nye internationale operatør i lufthavnen fordobles udvalget af bogtitler til cirka 1.200 danske titler og 2.500 engelske. Desuden kan de rejsende også vælge mellem et stort udvalg af danske, skandinaviske og internationale magasiner og aviser, herunder 45 udenlandske aviser og 150 engelske magasiner.

WHSmith glæder sig over at åbne vores første lufthavnskiosk i København i samarbejde med SSP. Begge grupper vurderer, at kombinationen af vores internationale ekspertise og SSPs lokalkendskab giver os mulighed for at tilbyde alle vores kunder et innovativt og spændende koncept,” udtaler Simon Smith – Chief Operating Officer – WHSmith Travel

International, professional operatør
Kioskerne i Københavns Lufthavn har hver dag cirka 4000 besøgende og er derved de allermest besøgte forretninger i lufthavnen. Derfor var det vigtigt for lufthavnens kommercielle direktør at finde den helt rigtige operatør med mange års erfaring og detailkendskab:

WHSmith er en international, professionel operatør med mange års erfaring fra blandt andet drift af kiosker i lufthavne og på banegårde. Med kombinationen af WHSmiths internationale koncept og SSP som daglig operatør får vi en spiller i lufthavnen, der virkelig har forstand på drift af kiosker. Det betyder blandt andet, at de rejsende vil få et større sortiment at vælge imellem og en mere effektiv operation,” siger Henrik Busch og fortsætter:
Kioskerne er de allermest besøgte butikker i lufthavnen, og jeg er helt sikker på, at vi har fundet en operatør, hvis stærke, internationale brand vil komme passagererne til gode”.


Fra venstre: Simon Smith fra WHSmith, Michael Grann fra SSP Danmark og lufthavnens kommercielle direktør Henrik Busch var med ved åbningen af de nye kiosker. Fotos: Arne V. Petersen/CPH