Ledende medarbejdere

Rasmus Lund - Chief Financial Officer, Finance & Business Support

Rasmus Lund tiltrådte i 2018 stillingen som Chief Financial Officer (CFO) i Københavns Lufthavne A/S med ansvar for området Finance & Business Support. Gennem flere ledende stillinger har Rasmus Lund mange års erfaring som forretnings- og personaleleder og har en bred erfaring fra økonomi.  

Rasmus Lund startede karrieren i 1997 hos Arthur Andersen, der senere blev en del af Deloitte (1997 – 2004). I 2004 skiftede Rasmus Lund til ISS, hvor han tiltrådte en stilling som Head of Corporate Reporting, Systems and Controlling og blev i 2007 Regional Finance Director (2004 – 2008). I 2008 skiftede Rasmus Lund til Saxo Bank som Finance Director. Her blev han i 2012 udnævnt til Group CFO (2008 – 2018). 

Rasmus Lund er uddannet statsautoriseret revisor samt Cand.Merc. Aud. fra Copenhagen Business School, CBS.

Christian Poulsen – Vice President, COO & CIO, Infrastructure, Operation & Services

Christian Poulsen

Christian Poulsen tiltrådte i 2020 stillingen som Vice President, COO & CIO for Infrastructure, Operation & Services i Københavns Lufthavne A/S og fik samtidig ansvaret som flyvepladschef. I denne stilling er Christian Poulsen også Accountable manager med myndighedsansvar overfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.


Christian Poulsen startede i Københavns Lufthavne i 2008 som underdirektør, CIO, med ansvar for IT. Det blev til tre år i stillingen, før han i 2011 blev Teknisk Direktør, CTO & CIO for Assets & Technology, med ansvar for lufthavnens projektafdeling herunder byggeprojekter samt samtlige af virksomhedens tekniske anlæg, IT Systemer, baneinstallationer og bygninger. I perioden var han desuden flyvepladsansvarlig for infrastruktur og teknik som Maintenance Manager. 

Som baggrund har Christian dyb erfaring indenfor IT og teknologi til at understøtte kritisk drift. I 1988 startede Christian sin karriere i Microconsult, hvor han arbejdede med industriel software og elektronik, senest ansat som afdelingschef. Derefter startede han i 1992 i Carl Bro, hvor han arbejdede i ni år indtil 2001, først som divisionschef for Carl Bro Informatics A/S, senere som IT-Direktør i Carl Bro Gruppen A/S og fra 1999 var han adm. direktør i Carl Bro IT & Telekommunikation A/S. Derfra skiftede han i 2001 til CEO i Netman A/S - et Hewlett-Packard ejet softwareselskab med globale aktiviteter. I 2005 tiltrådte Christian Poulsen rollen som CEO hos mobility specialisten og IT-virksomheden HandStep A/S (2005 – 2008).

Christian Poulsen er uddannet akademiingeniør, elektronik/IT-linjen i 1988 fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Derudover har Christian Poulsen en HD i udenrigshandel fra 1992 fra Copenhagen Business School, CBS, samt en Executive MBA i 2005, også fra CBS.

Kirstine Bergenholtz – Chief human resources officer og Direktør for People and Capabilities 

Kirstine Bergenholtz

Kirstine Bergenholtz tiltrådte i 2017 stillingen som Chief Human Resources Officer (CHRO) i Københavns Lufthavne A/S med det faglige ansvar for området People & Capabilities. Området dækker HR partnering, rekruttering, People service, Compensation & Benefits samt arbejdsmiljø og fra 2020 også CPH-akademi.

Kirstine Bergenholtz har en stærk baggrund indenfor Human Ressource- og People-området, som hun har opnået gennem flere ledende stillinger. Kirstine har tidligere blandt andet haft stillinger som Learning Manager i UNDP, HR-ansvarlig i Dansk Standard og forud for ansættelsen i CPH også flere forskellige stillinger fra 2011 - 2017 i DONG Energy A/S, nu kaldet Ørsted. Her sad Kirstine senest i en stilling som Senior Director med ansvaret for HR, Strategi & Quality, Health, Safety & Environment i en af DONG Energy’s forretningsdivisioner. 

Kirstine Bergenholtz er uddannet Cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 1996 og har i 2003 taget en Master i Organisationspsykologi fra University of London. 

Peter Krogsgaard – Chief Commercial Officer, Commercial & Passenger Journey 

Peter Krogsgaard

Peter Krogsgaard tiltrådte i 2014 stillingen som Chief Commercial Officer i Københavns Lufthavne A/S med ansvar for alle kommercielle aktiviteter. Derudover er Peter Krogsgaard i 2020 blevet ansvarlig for passageroplevelsen af rejsen og er nu Vice President for Commercial & Passenger Journey. 

Peter har en stærk baggrund fra både consumer og business-to-business området, fra en række ledende stillinger i forskellige virksomheder indenfor IT- og telekommunikationsområdet, herunder Teliasonera, HI3G, Nokia, Orange og senest hos Fujitsu Nordic Region, som Managing Director Denmark & Norway and Head of Product Division.

Siden 2016, har Peter været bestyrelsesmedlem af Skanvin, en skandinavisk vindistributør, og har tidligere været bestyrelsesmedlem af NRGi ELSALG fra 2016 – 2018, en af de største energivirksomheder i Danmark på det tidspunkt.

Peter Krogsgaard har en MBA Executive fra AVT Business School i 2009, som han har suppleret med en uddannelse i Leading Digital Business Transformation fra IMD Business School fra 2015. 

Peter Goll – Communications Director, Communication & CR 

Peter Goll startede i 2018 som Communications Director med ansvar for External Relations i Københavns Lufthavne A/S. Området dækker eksterne relationer, kommunikation, corporate responsibility (CR) samt det regulatoriske samarbejde med myndigheder og samarbejdspartnere. Fra 2020 er Peter også blevet ansvarlig for intern kommunikation, hvorfor afdelingen nu hedder Communication & Corporate Responsibilities (CCR).

Peter Goll har solid erfaring indenfor kommunikation og virksomheders samfundsansvar. Han har arbejdet med kommunikation i en række virksomheder og bureauer, ligesom han også har rådgivet toppolitikere og topchefer for ledende danske og internationale virksomheder. 

Før Peter kom til Københavns Lufthavne, drev han selvstændig virksomhed i GOLL IMPACT, hvor han især rådgav virksomheder om kommunikation og ledelse – og derudover hjalp han med organisationsudvikling, rekruttering og salgsudvikling. 

Peter har tidligere været adm. direktør for kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese (2003 - 2011), ligesom han var Senior Vice President i Falck A/S med ansvaret for blandt andet borgervendte ydelser, kunderelationer og forretningsprojekter (2014 - 2017). 

Peter Goll har en bachelor i StatskundskabB.Sc.pol, fra Københavns Universitet, KU.
 

Lone Edelbo – Vice President, Development & Construction

Lone Edelbo tiltrådte i 2020 stillingen som Vice President for Development & Construction i Københavns Lufthavne A/S. Området dækker ansvaret for planlægning, styring og eksekvering af projekter samlet i én enhed, der tager det komplette ansvar for at udvikle, transformere og bygge fremtidens lufthavn.

 

Lone Edelbo blev ansat i Københavns Lufthavne i 2004 som projektleder, hvor hun efter tre år i 2007 bevægede sig ind i en stilling som afdelingschef for den nye afdeling Master Planning, som hun byggede op fra bunden.

 

Lone har stor erfaring indenfor projekter og strategisk master planlægning og har fra 1995 til 2000 arbejdet med projekter i ISC Rådgivende Ingeniører. I 2000 stiftede Lone virksomheden Lufthavnskonsulenterne ApS, hvor hun også var partner, som hun var en del af, indtil hun startede i Københavns Lufthavne i 2004.

 

Lone Edelbo er uddannet Bachelor of Science i 1995 fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, efterfulgt af Master of Business Administration eMBA fra AVT Business School i 2015.

 

 

Johnnie Müller – Vice President, Security Services & Crisis Response

Johnnie Müller tiltrådte i 2020 stillingen som Vice President for Security Service & Crisis Response i Københavns Lufthavne A/S. Johnnie Müller har en lang karriere i Københavns Lufthavne med gode resultater bag sig. Siden Johnnie i 2006 startede i Københavns Lufthavne som Sikkerhedschef, har det blandt andet resulteret i at Security har vundet Skytrax Award for World’s best Airport Security tre gange i 2013, 2014 and 2017.

Under perioden som Sikkerhedschef har Johnnie varetaget formandskabet for ACI Europe Security Committee fra 2013 – 2015 og derefter formandskabet for ACI World Security Standing Committee fra 2017-2019. Johnnie har dermed sat et stort aftryk på den globale udvikling indenfor lufthavnssikkerhed for de omkring 1.900 lufthavne i verden, der er medlem af ACI.

Før han kom til Københavns Lufthavne, arbejdede Johnnie hos DHL Express i perioden 1996 til 2006 i flere forskellige stillinger indenfor Kundeservice, herunder som Nordisk Kundeservice Direktør.

Johnnie Müller er valgt ind i Patientsikkerhedsrådet og er uddannet på Copenhagen Business School.