Direktionen

Direktionen varetager den daglige ledelse af CPH

Direktionen består af administrerende direktør Thomas Woldbye.

Direktionen varetager den daglige ledelse af CPH. Ved varetagelsen heraf følger direktionen de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har fastlagt i en instruks for direktionen.

Direktionen afgiver indstillinger til bestyrelsen om kapitalberedskab, organisering, forsikringsforhold, samt fastlæggelse og implementering af CPHs målsætninger, strategier, investerings- og handlingsplaner.

Endelig sikrer direktionen rettidig rapportering og information til bestyrelsen om daglig drift og finansielle forhold.

Thomas Woldbye

Adm. direktør, født 1964

Thomas Woldbye startede som adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S i maj 2011. Tidligere har Thomas Woldbye arbejdet for A.P. Møller-Mærsk i 27 år og startede i sin tid som management trainee.

I den periode har han arbejdet ca. 20 år i udlandet. I 1985 efter sin tid som trainee og indtil 2004 havde han et antal lederstillinger på A.P. Møller-Mærsks hovedkontor i København samt i Indonesien, Singapore, Kina, HongKong og i Europa.

På nær to år som personlig assistent for bestyrelsesformanden og den adm. direktør har han fortrinsvis være involveret i ledelsen af A.P. Møllers verdensomspændende container-forretning: Mærsk Line.

I de sidste ti år og indtil 2011 har Thomas levet og arbejdet i Holland først som Group Senior Vice President i A.P. Møller-Mærsk og senere i 2004 som Group CEO for Norfolkline Group (en del af A.P. Møller-Mærskkoncernen) med hovedkontor i Haag.

Han har suppleret sin interne uddannelse med en Bachelorgrad fra Copenhagen Business School og senere med uddannelse på London Business School samt IMD i Schweiz.

Thomas Woldbye er formand for bestyrelsen i Copenhagen Airports International A/S og Copenhagen Airports Hotel A/S.

  • Medlem af bestyrelsen for ACI Europe
  • Medlem af bestyrelsen for SITA
  • Medlem af bestyrelsen for Wonderful Copenhagen
  • Medlem af bestyrelsen for Center for Ledelse
  • Medlem af DI's Udvalg for Erhvervspolitik