Direktionen CV

Thomas Woldbye

Adm. direktør, født 1964

Thomas Woldbye startede som adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S i maj 2011. Tidligere har Thomas Woldbye arbejdet for A.P. Møller-Mærsk i 27 år og startede i sin tid som management trainee.

I den periode har han arbejdet ca. 20 år i udlandet. I 1985 efter sin tid som trainee og indtil 2004 havde han et antal lederstillinger på A.P. Møller-Mærsks hovedkontor i København samt i Indonesien, Singapore, Kina, HongKong og i Europa.

På nær to år som personlig assistent for bestyrelsesformanden og den adm. direktør har han fortrinsvis være involveret i ledelsen af A.P. Møllers verdensomspændende container-forretning: Mærsk Line.

I de sidste ti år og indtil 2011 har Thomas levet og arbejdet i Holland først som Group Senior Vice President i A.P. Møller-Mærsk og senere i 2004 som Group CEO for Norfolkline Group (en del af A.P. Møller-Mærskkoncernen) med hovedkontor i Haag.

Han har suppleret sin interne uddannelse med en Bachelorgrad fra Copenhagen Business School og senere med uddannelse på London Business School samt IMD i Schweiz.

Thomas Woldbye er formand for bestyrelsen i Copenhagen Airports International A/S og Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S.

  • Medlem af bestyrelsen for ACI Europe
  • Medlem af bestyrelsen for SITA
  • Medlem af bestyrelsen for Wonderful Copenhagen
  • Medlem af bestyrelsen f. Center for Ledelse
  • Medlem af DI's Udvalg for Erhvervspolitik