Hvad er støj og hvor kommer den fra i lufthavnen?

Lyde er en del af vores hverdag. Men når disse lyde generer, kaldes det støj. Mennesker reagerer forskelligt på oprindelsen og intensiteten af lyde. Et tikkende ur kan opleves som støj, mens høj musik til en koncert kan opleves som behageligt. Dette gør, at opfattelsen af, om en lyd er støj veksler fra person til person.

Når man ser på virkningen af støj, så afhænger den ikke kun af akustiske funktioner som volumen, varighed og hyppighed. Når lyd bliver til støj, afhænger oplevelsen af det af, hvor og hvornår støjen opstår og hvor følsom den pågældende person er. En person, der er glad for motorsport vil bedre kunne håndtere motorstøj end en person, der ikke er glad for motorsport. En stigende støjvolumen vil øge sandsynligheden for, at mennesker, der er mindre støjfølsomme, vil opleve lyd som støj. 

Hvad er lyd?

Lyd er den gentagne forplantning af lydbølger gennem luft. Lyd måles i decibel (dB). Internationalt bruger man en lydskala, der hedder Decibel A-skalaen (dB(A)) til at måle lyd. 

Du kan få en fornemmelse af skalaen på grafen her:

I denne graf kan du se eksempler på lydstyrker fra dagligdags aktiviteter. Høretærsklen for et gennemsnitsmenneske ligger ved 0 dB(A). En hvisken ligger omkring 30dB(A). Flytypen A319 er et mindre rutefly fra Airbus, som er almindeligt brugt i Københavns Lufthavn.

 

dB(A)- skalaen måler lydintensitet over hele spektret af de forskellige hørbare frekvenser (toner). Skalaen korrigerer for at det menneskelige øres følsomhed er forskellig alt efter, hvilken frekvens lyden kommer i. 
Mennesker hører typisk bedst ved mellemfrekvenser. Det kan f.eks. være tale.

Sådan fungerer dB(A)-skalaen
 

dB(A)-systemet ganger lydtrykket for de mest hørbare lydfrekvenser med høje tal og de mindst hørbare frekvenser med lave tal. Herefter lægges alle tallene sammen til et indekstal.
dB-skalaen er en logaritmisk eller relativ skala. Det betyder, at når man fordobler lydtrykket (eller energien i lyden) øges indekset med ca. 3. Et lydniveau på 100 dB(A) indeholder således dobbelt så meget energi som et lydniveau på 97 dB(A). Grunden, til at man måler lyd på denne måde, er, at øret (og hjernen) opfatter lyd som logaritmen til lydtrykket snarere end selve lydtrykket.

Det betyder også, at hvis man øger dB(A) med 8-10, så fordobler man den subjektive styrke af lyden.

Sådan arbejder lufthavne med at nedbringe støj

Reduktion af støj ved kilden
 

Her ser man på, hvad der kan gøres bedre direkte på flyet eller aktiviteterne i lufthavnen. For eksempel har det bidraget meget til reduktion af støj fra lufthavnen, at man på internationalt niveau siden 1990’erne løbende har udfaset ældre, meget støjende flytyper samtidig med, at man har skærpet kravene til støj ved certificering af nye fly. Et andet og mere lokalt eksempel er, at en række flytyper har forbud mod at operere om natten i Københavns Lufthavn, fordi de støjer for meget. 

Reduktion af støj ved hjælp af barrierer
 

Bygning af støjvolde, støjskærme og brug af høje bygninger som støjskærme bidrager til at begrænse støj fra de aktiviteter, der foregår på jorden. Det kan være støj fra taxikørsel med fly, fra motorafprøvninger eller fra de aktiviteter, der foregår på standpladsen, når flyet handles – f.eks. fra de køretøjer, der servicerer flyet (catering, tankning, high-loaders osv.) Der er god støjafskærmning rundt om Københavns Lufthavn, og vi ser løbende på mulighederne for at bygge den yderligere ud.

Planlægning for arealanvendelse
 

Man kan gennem lands-, kommune- og lokalplanlægning forebygge, at borgerne kommer til at bo i meget støjbelastede områder. For Københavns Lufthavn er dette sikret gennem et landsplandirektiv, som f.eks. indeholder bestemmelser om, hvor der må - og ikke må - udvikles nye boligområder. Der stilles også krav til, hvad lokalplaner i området skal indeholde i forhold til indendørs støjniveauer. 

Støjbegrænsende operationelle procedurer
 

Den måde, flyene opererer ind og ud af lufthavnen på, samt når de bevæger sig på jorden, har stor betydning for støjpåvirkningen af områder udenfor lufthavnen. I Københavns Lufthavn adresseres dette gennem de støjbegrænsende bestemmelser, som f.eks. stiller krav til banebrug og fastlægger korridorer, som flyene skal flyve indenfor, for at forebygge overflyvning af byområder.

Operationelle restriktioner
 

Operationelle restriktioner kan være meget indgribende for en lufthavn. I Københavns Lufthavn er et eksempel, at tværbanen (bane 12/30) er lukket for brug om natten for at undgå overflyvning af byområder.

Kilder til støj er forskellige

Fly, der letter og lander, giver det primære bidrag til støjbelastningen i og omkring Københavns Lufthavn. Men støj fra de aktiviteter, der er på landjorden, kan også bidrage også til støjpåvirkningen af områder udenfor lufthavnen.

Flystøjen varierer efter flytype, antal operationer, hvilke områder som overflyves og tid på døgnet (hvor flystøj om natten kan føles mere generende, idet baggrundsstøjen i omgivelserne er lavere). De meteorologiske forhold har stor indflydelse på lydudbredelsen og dermed også den støjbelastning, lufthavnens naboer kan opleve.
Her kommer lufthavnens støj fra:

  • Startende og landende fly
  • Motorafprøvninger
  • Flyenes taxikørsel og brug af hjælpemotorer (APU)
  • Brug af handlingsudstyr til at servicere flyene
  • Støj fra transport indenfor lufthavnens område