Luftkvalitet

Der er flere forskellige faktorer udover flytrafik, der påvirker luftkvaliteten i og omkring Københavns Lufthavn.

Luftkvaliteten bliver påvirket af både industri, boligopvarmning med brændeovne og forskellige former for trafik. Udover flytrafik er der både skibs-, vej- og togtrafik tæt på lufthavnen og vores naboer. Derfor bliver den lokale luftkvalitet påvirket af emissioner fra alle disse kilder.

Københavns Lufthavn laver konstant overvågning af luftkvaliteten både umiddelbart inden for vores hegn rundt om lufthavnen og på lufthavnes forpladsområde.  Det gør vi både af hensyn til de omkring 23.000 mennesker, der arbejder i lufthavnen og af hensyn til vores naboer.

Vi har stort fokus på luftkvalitet og arbejder aktivt med at begrænse vores del af påvirkningen af luftkvaliteten fra de aktiviteter, vi har i lufthavnen.