Miljø- og klimapolitik

Formål med politikken
CPH’s miljø- og klimapolitik sikrer, at Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn drives og udvikles ansvarligt, så der opnås fortsatte forbedrede, miljømæssige resultater. Politikken forudsætter, at udgangspunktet altid er overholdelse af de miljø-, klima- og energikrav, som følger af lovgivningen.

Ved miljø forstås CPH’s påvirkninger af det eksterne miljø, herunder støj, luft, affald, jord, vand og natur.

Ved klima forstås CPH’s påvirkninger af det globale miljø, herunder gennem udledninger af drivhusgasser, som stammer fra driften af vores virksomhed. Ved energi forstås CPH’s forbrug af energi og vand til forsyningsformål. Energiforbruget er afgørende for klimapåvirkningerne.

CPH’s ansvar omfatter de aktiviteter, som er under vores virksomheds direkte og indirekte kontrol. CPH søger i så vid udstrækning som muligt tillige at påvirke de aktiviteter, som er udenfor virksomhedens direkte og indirekte kontrol, herunder partnere og kunder.

Sammenhæng til øvrige strategier og politikker
CPH’s miljø- og klimapolitik er forankret i vores overordnede strategi og politik for Corporate Social Responsibility, CSR. Vores vækststrategi World Class Hub skal sikre, at Københavns Lufthavn bliver Nordeuropas foretrukne trafikknudepunkt. Vores CSR-strategi ’Ansvarlig Vækst’ skal sørge for, at vi når disse mål – på en ansvarlig måde. CSR politikken kan ses på cph.dk under ”Om CPH” / ”CSR”.

Internationalt anerkendte standarder
CPH har tilsluttet sig FN’s Global Compact, og miljøprincipperne heri er indarbejdet i nærværende miljø- og klimapolitik. CPH rapporterer om sin miljøpåvirkning i henhold til principperne i internationalt anerkendte rapporteringsstandarder, såsom Global Reporting Initiative, samt Carbon Disclosure Project. CPH har desuden opnået en akkreditering efter Airport Carbon Accreditation, som er Airports Council International’s program for håndtering af lufthavnes carbon footprint.

Målgruppe og forankring
Miljø- og klimapolitikkens målgruppe er alle CPH medarbejdere.

Miljø- og klimapolitikken vedrører CPH’s værdier og kultur i forhold til miljø og klima og skal betragtes som bindende for alle CPH medarbejdere. Miljø- og klimapolitikken er gældende for alle aktiviteter i CPH og bør være et naturligt grundlag for CPH-ansattes udtalelser og handlinger.

Ansvaret for opfølgningen på miljø- og klimapolitikken er primært placeret hos Miljøafdelingen og AAT’s energiafdeling, men evnen til at opfylde politikken afhænger også af den generelle ledelse i CPH, hvorfor CPH’s ledere har et særligt ansvar for at kende til og efterleve miljø- og klimapolitikken.

Miljø- og klimapolitik
CPH sikrer, at Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn drives og udvikles ansvarligt, så der opnås fortsatte forbedrede, miljø- og klimamæssige resultater. Forbedringer tilvejebringes gennem:

  • Inddragelse af miljø- og klimaovervejelser i alle relevante beslutninger
  • Forebyggende handlinger og en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  • Systematisering af miljø- og klimaarbejdet efter internationalt anerkendte standarder
  • Opstilling af mål og handlingsplaner for væsentlige miljø- og klimapåvirkninger
  • At udgangspunktet for CPH’s arbejde med miljø, klima og energi altid er overholdelse af lovgivningen
  • Evaluering af udviklingen af miljø- og klimavenlige teknologier med henblik på eventuel implementering
  • Øget inddragelse af medarbejdere, partnere og brugere i miljø- og klimaarbejdet
  • Åben dialog med CPH’s interessenter om lufthavnenes miljø- og klimaforhold
  • Løbende overvågning af lufthavnenes miljø- og klimapåvirkninger
  • Evaluering af effekten af miljø- og klimapolitikken Miljø- og klimamål

Område

Mål

Deadline

CO2-udledning

CPH vil være ansvarlig for maksimalt 1 kg CO2 per passager

2020

CO2-udledning

CPH vil vedligeholde sin ACA akkreditering på minimum niveau 3, hvilket indebærer carbon footprint af Scope 1, 2 og 3, en fungerende CO2 reduktions politik og løbende dialog med interessenter i alle tre scopes

2020

Energi

Senest I 2020 vil CPH gennem energibesparelser spare  20 % af energiforbruget baseret på 2012 niveauet.

2020

Affald

I 2020 vil CPH genanvende mindst 50 % af affaldet fra den daglige drift af terminalområder, serviceområder og administration i Københavns Lufthavn

2020

Politikken er godkendt af CPH’s CSR styregruppe den 5/12-2014 og træder i kraft 1/1-2015.

Læs mere