Jobs i andre virksomheder i lufthavnen

På denne side finder du en oversigt over ledige stillinger hos andre virksomheder i Københavns Lufthavn. Øverst en liste med ledige stillinger i lufthavnens shopping center, og nederst på siden en liste med ledige stillinger hos andre virksomheder, for eksempel handlingsselskaber.


Lufthavnen som arbejdsplads

Den værdi vi skaber sammen

Vil du være med til at skabe en fantastisk kundeoplevelse i lufthavnen?

At arbejde i lufthavnen er ikke bare et job. Det er også en helt speciel følelse af liv og stemning. Og en puls du mærker fra hele Danmarks lufthavn, en puls som nu slår stærkere, for hver dag der går. Og en lufthavn hvor rejseglade mennesker strømmer igennem lufthavnen i stadig større grad.


’One of a kind’

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger, er en del af en stor mekanik som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde.

Der er mulighed for at søge job i flere end 80 forretninger, specialbutikker og restauranter i lufthavnen. Man kan for eksempel finde jobs som butiksmedarbejder, køkkenpersonale, kassemedarbejder, serveringspersonale, barista, sommelier og meget mere.

Hvad end man kan finde ud af at sælge tøj, eksklusiv chokolade, parfume og make-up, eller er bedst i et køkken som hver dag serverer for både danske og internationale rejsende, så er der mange muligheder at vælge mellem.

Sammen med de øvrige 13.000 lufthavnskolleger, bliver du, uanset funktion og faglighed, en absolut uundværlige del i vores mangfoldige fællesskab.

Vi binder Danmark sammen og skaber adgang til hele verden.

Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Kom og vær med til at skabe en fantastisk oplevelse for alle i lufthavnen og være en del af vores fællesskab.   


Uopfordrede ansøgninger

I listen ovenfor finder du opslåede stillinger. Men det er også muligt at sende en uopfordret ansøgning til de forskellige butikker og restauranter. Her har vi samlet nogle af de helt store aktører i lufthavnen, hvor man kan sende sin ansøgning til.

Heinemann

Heinemann varetager alle TAX FREE butikkerne i CPH. Her kan man for eksempel arbejde som sælger til vin, spiritus, tobak og konfekture, beauty consultant eller salgsassistent i kasselinjen. Se mere og ansøg her.

SSP

SSP varetager en del restauranter i lufthavnen, blandt andet Gorm’s, Aamanns, O’Learys, Bistro Sommelier og Steff’s Place. Derudover driver de også kioskerne WHSmith og flere lounges. Du kan læse mere om SSP og deres brands her, og man er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@ssp.dk.

HMS Host

HMS Host driver en del restauranter i lufthavnen, blandt andet Burger King og Murphy’s Pub. Kontakt HMS Host vedr. jobsøgning her.

Ledige stillinger hos andre virksomheder i lufthavnen
Virksomhed
Ansøgningsfrist
 
Ramp Agents (Deltid/Fuldtid)
Copenhagen Flight Services
05-11-2021