Arunas uddannelse har været et springbræt til et væld af muligheder

Selvom Aruna er uddannet flymekaniker, er det længe siden, at hun har repareret fly. Hun har lagt håndværket på hylden, men trækker alligevel dagligt på hendes tekniske og faglige viden, senest i stillingen som Aerodrome Training Manager.

”Når jeg kommer kørende ind til lufthavnen hver morgen, ser jeg morgenflyene hænge i luften som perler på en snor. Det kan altså noget specielt,” siger Aruna.

Hun beskriver sig selv som en rigtig fly- og lufthavnsnørd. Og nørderiet, det behøver hun ikke give slip på, selvom hun nu ikke længere arbejder som flymekaniker.

”Jeg startede som flymekaniker i SAS, men siden har jeg blandt andet arbejdet som driftsleder og med maskinsikkerhed i Københavns Lufthavne – som vi kalder CPH. Det er stillinger, som har været meget forskellige, men hvor jeg har altid har trukket på min tekniske og faglige viden,” siger Aruna.

 

Selvom flymekaniker er et nichejob, så har uddannelsen åbnet døre i CPH for Aruna, lige siden hun startede i SAS for 10 år siden.

”Det er meget motiverende, når man kan overføre succeser og erfaringer fra et job til det næste. I mit første job som driftsleder i Bagageafdelingen handlede det meget om at optimere processer. Al den erfaring har jeg kunne bruge i skiftet til jobbet som Technical Safety Engineer i afdelingen Technical Strategy and Energy.

Her fokuserede jeg på at reducere vores tidsforbrug på sikkerhedsgennemgange af nye maskiner f.eks. automatiske døre eller et stort, nyt ventilationsanlæg. Til at understøtte det, udviklede vi også en ny digital platform. Det var en stilling, der både krævede indsigt i forskellige direktiver, men også at du kom ud af kontoret og ind i lufthavnens travle og dynamiske virkelighed,” siger Aruna.

Aruna har arbejdet med blandt andet fly, bagage og maskiner og er nu Aerodrome Training Manager.

”Som flymekaniker bliver man skolet i et særligt mindset og får et unikt kendskab til lov og bestemmelser inden for luftfart. Det arbejder jeg helt konkret med at give videre til mine kolleger her i CPH som Aerodrome Training Manager,” siger Aruna.

Hun er blandt andet med til at formidle og træne medarbejdere i de forskellige kompetencer, som er nødvendige at have for at kunne drive en lufthavn, og for at kunne være i compliance med lovgivningen. Kompetencer, der naturligvis afhænger af, hvilken funktion man har.

Fokus på karriereudvikling

Siden Aruna startede i CPH har hun oplevet, at der har været fokus på hendes udvikling.

Hun har blandt andet snart færdiggjort en lederuddannelse, som hun har fri i kalenderen til at passe én gang om ugen:

”Udover lederuddannelsen har jeg for eksempel været på kurser i maskinsikkerhed og været tilknyttet en mentorordning, hvor jeg kunne spare med min mentor her i CPH,” siger hun.

For skifter man job internt i CPH, kan det ofte betyde, at man skal supplere sin viden med nogle ekstra kurser, siger Aruna.

Jeg griner hver dag

Udover Arunas passion for fly, er der også noget helt andet, der gør CPH til en god arbejdsplads.

Der er plads til at have det sjovt.

”Det allerfedeste er, at jeg griner hver dag, og jeg oplever, at der højt til loftet i lufthavnen. Vi hjælper hinanden, for det er jo vores lufthavn,” siger Aruna og uddyber:

”Jeg har skabt et kæmpenetværk herude. Man lærer simpelthen så mange forskellige mennesker at kende ved at arbejde i CPH. Der er så mange muligheder ved at arbejde her,” siger hun. 

Drømmer du om at arbejde i CPH?

Vi er 2.498 medarbejdere i CPH, som brænder for at skabe rejseglæde for alle, der har Københavns Lufthavn som en del af deres rejse. Vil du være med? Se alle ledige stillinger i Københavns Lufthavne A/S.

Se alle ledige stillinger her