Fordele som medarbejder

Som medarbejder i CPH får du både professionelle udfordringer og dygtige og motiverede kolleger, der alt sammen er med til at udvikle dig og få dig til at trives i dit job.

 Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig gennem opgaver og ansvar, læring både i og uden for CPH og gennem feedback fra din leder og dine kolleger.

Vores faglige stolthed er høj, og det samme er trivslen og engagementet. I 2016 deltog hele 89 procent af medarbejderne i den årlige engagementsmåling, og det samlede engagementsindeks var på 81 på en skala fra 0 til 100.

Det er en usædvanlig høj deltagelse og viser et stort medejerskab og lyst til at gøre CPH som virksomhed og arbejdsplads endnu bedre. Engagerede medarbejdere er fundamentet for, at vi kan skabe rejseglæde for passagererne og vækst for lufthavnen og samfundet.

Der er selvfølgelig også andre fordele ved at være medarbejder i CPH – vi har sundhedsforsikring for alle, fritidsklubber, en god kantineordning og så får du udleveret en iPhone, som både er et arbejdsredskab og til privat brug.

Goder og fritid i CPH

Aktiviteter i CPH 
Vi har flere foreninger og klubber i CPH, hvor du kan møde dine kolleger uden for de faste rammer. Derudover tilbyder vi flere forskellige typer goder.

Motionsrum 
Hvis du er til løbebånd, romaskiner, vægttræning eller bare ønsker at få noget motion, så tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige fitnessmaskiner.

Sundhedsforsikring 
Som ansat i CPH er du og dine børn (indtil 21 år) automatisk omfattet af vores sundhedsforsikring, som bl.a. dækker

  • Behandling på privathospital/-klinik – forundersøgelse,
  • operation og efterbehandling
  • Undersøgelse og behandling hos speciellæge
  • Anden specialistbehandling – psykiater, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og zoneterapeut
  • Hjemmehjælp/-sygepleje efter operation
  • Medicinudgifter i forbindelse med hospitalsophold - genoptræning/rekreation
  • Misbrugsbehandling – fx alkohol og medicin
  • Hjælpemidler i forbindelse med helbredelse af sygdom

Sundhedscenter 
Sundheden har sit eget hus i CPH – her kan du få gode råd, vejledning og masser af motion. Du kan desuden få

  • Massage
  • Yoga
  • Sundhedstjek og sundhedssamtaler

Idrætsforening 
LIF er en idrætsforening for ansatte i lufthavnen og tilknyttede firmaer. Er du medlem kan du deltage i følgende sportsgrene:

  • Badmintion 
  • Gokart 
  • Tennis
  • Volley
  • Bordtennis 
  • Fodbold
  • Svømning 
  • Cykling
  • Bowling 
  • Løb 
  • Håndbold

LogBuy – indkøbsforening 
LogBuy har opbygget et enkelt personalekoncept, hvor du får adgang til en verden af attraktive fordele og rabatter på alt fra shopping og kultur til rejser og restauranter.

iPhone 
Som medarbejder får du automatisk en firmabetalt iPhone, hvor abonnementet inkluderer:

  • Fri telefoni i Danmark og Sverige
  • Fri SMS og MMS i Danmark og Sverige
  • Fri datatrafik i Danmark og Sverige

Kantineordning
Vores kantiner der dagligt har åbent i tidsrummet kl. 7.45-20.00 hvor der tilbydes et bredt, varieret og sundt udvalg af kolde og varme retter til fordelagtige priser.

Take-away 
Vi tilbyder en sund og veltillavet hverdagsmad med fokus på det sunde og ernæringsrigtige.

Kunstforening 
Som medlem får du adgang til at vinde kunstværker samt deltage i spændende arrangementer og udflugter. F.eks. museer og andre udstillinger, og af andre særlige arrangementer kan nævnes teaterture, besøg hos kunstnere, arkitekturrundvisninger og meget andet.