15.04.2020

CPH: Mindre fart på foråret

Trods vækst hos en række flyselskaber havde Københavns Lufthavn 1,2 procent færre passagerer i maj. År til dato er passagertallet 0,2 procent under i fjor svarende til ca. 16.000 rejsende. 

CPH blev overordnet set ramt af, at SAS – der står for over 40 procent af trafikken – i maj fløj med mindre kapacitet og lavere belægning end i samme måned i fjor. Selvom den resterende del af trafikken voksede, endte maj samlet set med et fald i passagertallet på 1,2 procent.

Europatrafikken lå blot 0,3 procent under i fjor, hvilket bl.a. skyldes åbningen af en række nye ruter. Det afspejler sig i en markant vækst på 22,0 procent til Milano og 17,4 procent til London.

Indenrigstrafikken bød på vækst på 10,8 procent på Karup og 4,5 procent på Rønne. Derudover var indenrigs dog præget af, at flere flyselskaber indsatte mindre kapacitet på en række ruter, og i alt godt 16.000 færre udbudte sæder medførte et næsten tilsvarende fald i antallet af indenrigspassagerer. Den interkontinentale trafik faldt 3,0 procent bl.a. som følge af faldet i antallet af transferpassagerer.

I årets første fem måneder er 9.816.301 passagerer rejst igennem Københavns Lufthavn, hvilket er 16.590 færre end i fjor. Det svarer til et fald på 0,2 procent.

CPH Traffic Maj 2015

Månedlig trafikudvikling

CPH Traffic Maj 2015

Download Excel fil