Information til SAS-passagerer
På grund af pilotstrejke hos SAS er mange af selskabets flyvninger aflyst. Strejken forventes ikke at påvirke andre flyselskabers afgange og ankomster. Tjek venligst for mere information her.
På grund af pilotstrejke hos SAS er mange af selskabets flyvninger aflyst. Strejken forventes ikke at påvirke andre flyselskabers afgange og ankomster. Tjek venligst for mere information her.
 
15.04.2020

CPH indleder året med vækst

I alt 1.655.675 passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i januar, hvilket var en stigning på 0,7 procent i forhold til samme måned i fjor. Udenrigstrafikken trækker fortsat væksten. 

Januar er traditionelt en af de mest stille måneder i international luftfart, og for Københavns Lufthavns vedkommende ligger passagertallet om vinteren ca. 1 mio. passagerer lavere pr. måned end om sommeren. Ikke desto mindre satte Københavns Lufthavn passagerrekord for 21. måned i træk.

”Vores interkontinentale trafik fremviser med en stigning på over tre procent fortsat gode vækstrater. Væksten skyldes primært de tre oversøiske ruter, som Norwegian åbnede i løbet af 2014. Qatar Airways indsatte endvidere fire ekstra ugentlige afgange til Doha fra 1. februar,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S.”

Den interkontinentale trafik ud af Københavns Lufthavn steg med 3,1 procent i januar, mens passagervæksten i det europæiske netværk lå på 1,1 procent. Grundet lavere kapacitet på flere hjemlige ruter faldt passagertallet på indenrigsruterne med 7,8 procent.

Væksten i passagertallet var drevet af en højere belægningsprocent, idet mængden af starter og landinger faldt samlet set med 4,3 procent i januar.

CPH Traffic Januar 2015

CPH Traffic Januar 2015

Download Excel