Solid sommertrafik i CPH

På trods af ombygninger og den travleste juni nogensinde med 2.223.862 passagerer er sommeren foreløbig forløbet mere end tilfredsstillende – ikke mindst på alle tiders største store-rejse-dag den 29. juni, hvor 86.343 passagerer var igennem lufthavnen.  

11.07.2012

Med 18 dage henover sommeren, hvor der forventes flere end 80.000 passagerer gennem Københavns Lufthavn, er højsæsonen i gang, og det kan også ses på månedens trafiktal, hvor 2.223.862 passagerer har været igennem terminalerne i juni måned – en stigning på 3,3 procent og det største antal nogensinde.

”Der er meget fyldt og meget travlt i alle terminalerne her til sommer, men vi er også forberedt til fingerspidserne. Derfor lykkedes det på årets største rejsedag den 29. juni, hvor 86.343 passagerer var igennem terminalerne, at holde den maximale ventetid i security nede på blot ni minutter. Det er altså verdensklasse,” siger Carsten Nørland, salgs og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.

Mere plads
"Der vil ikke blive mindre travlt i fremtiden, da vi forventer, at antallet af passagerer vil forsætte med at stige de kommende år. Derfor er vi gået i gang med at udvide og ombygge lufthavnen for at skabe mere plads til passagerer og flyselskaber,” siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn.

Antallet af transferpassagerer og internationale passagerer stiger fortsat, mens blandt andet Cimber Sterlings konkurs betyder, at antallet af indenrigspassagerer faldt med 25,8 procent i forhold til juni 2011. 

Trafiktallene er også godt nyt for charterbranchen, der har en fremgang på 2,9 procent i forhold til juni sidste år. Det skyldes formodentlig en blanding af dårligt vejr og bedre økonomi hos mange familier.

Download Excel dokument