Månedsrekord i Københavns Lufthavn

Passagertallet steg med 2,2 procent i november, og dermed satte Københavns Lufthavn sin 10. månedsrekord i 2012. År til dato har væksten været på 2,9 procent, og passagerrekorden fra i fjor står for fald.  

12.12.2012

Knap 1,8 mio. passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i november, hvilket betyder, at Københavns Lufthavn har sat månedsrekord i 10 ud af 11 mulige måneder i år. Det er fortsat udenrigs- og transfertrafikken, der trækker væksten. Også den vigtige interkontinentale trafik vokser fortsat, mens indenrigstrafikken har stabiliseret sig på et lavere niveau.

”Indenrigstrafikken ligger fortsat markant under rekordåret 2011. Vi har derfor intensiveret samarbejdet med de andre danske lufthavne og med flyselskaberne om at udvikle dansk indenrigsluftfart. Målet er at skabe fundamentet for flere frekvenser på ruterne,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavn.

Med i alt 21,7 mio. passagerer i årets første 11 måneder, er Københavns Lufthavn under 1 mio. passagerer fra at sætte årsrekord.

Trafikudviklingen på månedsbasis 2012

Download Excel dokument