Forløb af Københavns Lufthavne A/S' ordinære generalforsamling 2019

Selskabsmeddelelse København, den 10. april 2019 

11.04.2019

Onsdag den 10. april 2019 kl. 15.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Københavns Lufthavne A/S med følgende dagsorden:

  1. Bestyrelsens redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år
  2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
  3. Beslutning om decharge for bestyrelsen og direktionen
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformand og næstformænd
  6. Bestyrelsens forslag til ændring af selskabets generelle retningslinjer for vederlag til bestyrelsen og direktionen
  7. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende år
  8. Valg af revisor
  9. Forslag fra aktionærerne
  10. Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent
  11. Eventuelt

Ad punkt 1

Generalforsamlingen tog bestyrelsens redegørelse til efterretning.

Ad punkt 2

Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2018.

Ad punkt 3

Generalforsamlingen meddelte decharge til bestyrelsen og direktionen.

Ad punkt 4

Generalforsamlingen godkendte forslaget om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Ad punkt 5

Til bestyrelsen genvalgtes Lars Nørby Johansen som bestyrelsesformand, og som næstformænd for bestyrelsen genvalgtes David Mark Stanton og Ulrik Dan Weuder.

Som medlemmer af bestyrelsen genvalgtes Janis Carol Kong, Charles Thomazi og Marlene Høj Haugaard.

Ad punkt 6

Generalforsamlingen godkendte forslaget til ændringer i selskabets generelle retningslinjer for vederlag til bestyrelsen og direktionen.

Ad punkt 7

Generalforsamlingen godkendte forslaget til bestyrelsens vederlag for indeværende år.

Ad punkt 8

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautori­seret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.

Ad punkt 9

De fremsatte aktionærforslag blev ikke godkendt af generalforsamlingen.

Ad punkt 10

Generalforsamlingen bemyndigede generalforsamlingens dirigent til at anmelde det besluttede til registrering hos Erhvervsstyrelsen.