Lars Jønstrup Dollerup ny finansdirektør i Københavns Lufthavne A/S

Fondsbørsmeddelelse nummer 10/2012 

09.10.2012

København, den 9. oktober  2012

 

Lars Jønstrup Dollerup er udnævnt til ny finansdirektør (CFO) i Københavns Lufthavne A/S (CPH). Han tiltræder med øjeblikkelig virkning.

Lars Jønstrup Dollerup er uddannet som statsautoriseret revisor og har været ansat i CPH i mere end 6 år i forskellige ledende stillinger inden for økonomiområdet, senest som økonomichef. Han er 38 år, gift og har to børn. Forud for ansættelsen i CPH arbejdede Lars Jønstrup Dollerup i Arthur Andersen, Deloitte og ISS.

"Jeg er glad for at kunne byde Lars Jønstrup Dollerup velkommen i vores lederteam som ny CFO. Vi har haft et stærkt, primært eksternt felt af ansøgere, og Lars viste sig som den bedste mand til jobbet. Han har både en stor indsigt i virksomheden og en udpræget evne til fornyelse ", siger CPH's administrerende direktør Thomas Woldbye.

"Kursen er stukket klart ud i vores World Class Hub strategi, som jeg har været med til at udarbejde. Nu glæder jeg mig til at spille en central rolle i realiseringen af strategien", siger Lars Jønstrup Dollerup.

Lars Jønstrup Dollerup erstatter Per Madsen, som forlod CPH ved udgangen af juli for at tiltræde stillingen som finansdirektør i Scandlines A/S.

 

P.O. Box 74
Lufthavnsboulevarden 6
DK-2770 Kastrup

Kontaktperson:
Thomas Woldbye
CEO

Telefon: 3231 3231
Fax: 3231 3132
E-mail: cphweb@cph.dk
www.cph.dk

CVR nr. 14 70 72 04

 

Vedlagte filer:

Læs fondsbørsmeddelelsen

Lars Jnstrup Dollerup ny finansdirektr i Kbenhavns Lufthavne AS.pdf