Københavns Lufthavne planlægger at sælge sin ejerandel i Newcastle International Airport

Fondsbørsmeddelelse nummer 7/2012 København, den 29. maj 2012 

29.05.2012

Københavns Lufthavne A/S (CPH) planlægger at afhænde sin ejerandel på 49 procent i NIAL Group Ltd., som er moderselskabet til Newcastle International Airport.

Det planlagte salg forventes at blive gennemført i forbindelse med en forestående refinansiering af NIAL. En række potentielle købere vil blive inviteret til at afgive bud på CPH’s 49 procents ejerandel af NIAL. CPH har i denne forbindelse udpeget Royal Bank of Canada Europe Ltd, som finansiel rådgiver.

De øvrige 51,0 procent af aktierne i NIAL er ejet af syv kommuner (LA7), som sammen med CPH indgår i et Public Private Partnership. Gennemførelsen af salg af CPH’s ejerandel er betinget af godkendelse fra LA7.

CPH’s ønske om at afhænde sin ejerandel i NIAL skal ses som et led i realiseringen af strategien om at fokusere på at styrke kerneforretningen., dvs. drift og udvikling af Københavns Lufthavn, som det er beskrevet i World Class Hub-strategien, der blev fremlagt 1. marts 2012.

Et evt. salg forventes gennemført inden udgangen af 2012.

Læs fondsbørsmeddelelsen i pdf