Meddelelse fra MAp og OTPP

Fondsbørsmeddelelse nummer 12/2011 København, den 7. oktober 2011 

07.10.2011

Københavns Lufthavne A/S (CPH) er blevet orienteret om, at MAp Airports International Limited (MAp) og Ontario Teachers’ Pension Plan Board (OTPP) nu har gennemført den i fondsbørsmeddelelser nummer 8/2011 og 11/2011 omtalte bindende aftale om salg af MAp’s ikke-kontrollerende aktiepost i CPH.

I den forbindelse har MAp meddelt, at man ikke længere ejer direkte eller indirekte ejerandele i CPH. OTPP har samtidig meddelt, at man nu ejer en ikke-kontrollerende indirekte ejerandel på 30% i CPH. Der henvises til vedhæftede meddelelser fra henholdsvis MAp og OTPP.

I tilfælde af spørgsmål til denne meddelelse henvises til MAp og OTPP.

Læs meddelelsen fra MAp

Læs meddelelse fra OTPP