18.09.2017

Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S (CPH) for perioden 1. januar – 30. juni 2007

 

Læs hele fondsbørsmeddelelsen i PDF

  • Korrigeret for særlige forhold i 1. halvår 2007 steg EBITDA med 1,4 procent til DKK 777,3 mio.

  • CPH har i de første 6 måneder foretaget anlægsinvesteringer for DKK 405 mio.

  • Det har været en periode med store investeringer i forbedring af serviceniveauet. Der er foretaget investeringer i security for at reducere ventetiden, i bagagesorteringen for at forbedre pålideligheden og i rengøringen af passagerområderne. Der er endvidere foretaget investeringer i shoppingcentret for at skabe et mere behageligt shoppingmiljø for passagererne

  • I 1. halvår af 2007 blev det besluttet, at etableringen af en ny central sikkerhedskontrol skulle fremskyndes en måned, så den kunne være klar til sommerperioden. For at dette var muligt, var det under bygningsperioden nødvendigt at flytte den tidligere tax and duty free butik til et væsentligt mindre område i den ene ende af terminalbygningen, hvilket har resulteret i en indtægtsreduktion. Omsætningen faldt med 0,4 procent til DKK 1.390,2 mio.

  • I overensstemmelse med bestyrelsens godkendte strategi i 2006, har CPH realiseret en engangsindtægt før skat på DKK 114,7 mio., ved salg af internationale aktiver. CPH har solgt den samlede aktieandel på 20 procent i HMA, Kina og 6,10 procent ud af den samlede direkte og indirekte aktieandel på 9,85 procent i ASUR, Mexico

  • Resultat fra kapitalandele faldt til DKK 17,5 mio. på grund af refinansieringen i NIAL, New-castle i 2006, som har medført højere renteomkostninger i NIAL samt grundet salget af aktier i HMA og ASUR

  • Korrigeret for særlige forhold i 1. halvår 2007 udgør resultat før skat DKK 559,1 mio., svaren-de til en stigning på 2,4 procent

  • Et ekstraordinært udbytte vil blive udloddet på DKK 200 mio.

  • Baseret på de beskrevne operationelle forhold opdateres retningslinierne for årets normaliserede resultat før skat. CPH forventer nu et resultat før skat i 2007, som er mere på niveau med 2006