18.09.2017

Københavns Lufthavne slanker direktionen

 

Læs fondsbørsmeddelelsen i PDF

Bestyrelsen for Københavns Lufthavne A/S (CPH) har besluttet at slanke direktionen, hvor der hidtil har været både en administrerende og en viceadministrerende direktør. Med den organisation, der i dag er skabt i CPH, er det bestyrelsens opfattelse, at der ikke længere er behov for en viceadministrerende direktør.

Som en konsekvens heraf fratræder viceadministrerende direktør Torben Thyregod, og hans ansvarsområder vil fremover blive varetaget af administrerende direktør Brian Petersen.

Torben Thyregod har været ansat i CPH siden 1994, heraf de sidste 7 år som medlem af direktionen, hvor han har haft et væsentligt ansvar for lufthavnens positive udvikling.

Med venlig hilsen
KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S