Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S (CPH) for perioden 1. januar – 30. juni 2006

 

02.08.2006

Læs hele fondsbørsmeddelelsen i PDF

  • Udviklingen i drift og resultat ligger på niveau med det forventede
  • I 1. halvår 2006 tiltrak CPH 4 nye flyselskaber, og der blev åbnet ruter til 7 nye destinationer
  • Passagerantallet i København steg med 6,3 procent
  • Omsætningen steg med 4,8 procent til DKK 1.395,1 mio., hvor trafikindtægterne steg med 1,3 procent til DKK 700,1 mio. og de kommerci-elle indtægter steg med 12,4 procent til DKK 424,5 mio.
  • Korrigeret for omkostninger på 24,1 mio. i forbindelse med udstedelse af medarbejderaktier i 2005 udviser EBITDA en stigning på 7,8 procent
  • Antallet af medarbejdere steg med 89 som følge af nye, skærpede EU-krav til security, der var den væsentligste årsag til en stigning i personaleom-kostninger på 38,1 mio. kr. svarende til 11,1 procent
  • Resultat af kapitalandele steg med 21,7 procent til DKK 38,2 mio.
  • Resultat før og efter skat steg til henholdsvis DKK 546,2 mio. og DKK 401,3 mio.
  • Det er besluttet at udvide security faciliteterne for DKK 150 mio., hvilket vil være klar til højsæsonen i 2007
  • Fastholdelse af forventningen om investeringer i 2006 på DKK 700-800 mio.
  • Fastholdelse af forventningen om en stigning i resultatet for 2006 på cirka 10 procent, når der tages højde for visse engangsomkostninger i 2005

Forventning til resultat før skat

Som beskrevet i Årsrapport 2005 forventedes CPHs resultat før skat for de nuværende aktiviteter at udgøre i størrelsesordenen DKK 1 mia. (DKK 750 mio. efter skat) svarende til en stigning på cirka 10 procent, når der tages højde for visse engangsomkostninger i 2005. Forventningen var blandt andet baseret på en passagervækst på 4-6 procent i København.

Koncernresultatet for 1. halvår 2006 ligger på niveau med det forventede. Med en uændret forventning til passagervæksten for 2006 på 4-6 procent i København og med en uændret forventning til resultatdannelsen i de associerede selskaber fastholdes forventningen til resultat før skat, hvori er indeholdt en engangsomkostning til fastholdelse af direktionen.