Sådan styrker vi knudepunktet

10 initiativer, der styrker udviklingen i og omkring knudepunktet i Københavns Lufthavn

1. Fælles vision for udvidelse

Luftfartens betydning for Danmark er svær at overvurdere. Som transportmiddel har luftfarten en afgørende rolle for på en og samme tid at binde Danmark bedre
sammen – og Danmark bedre sammen med resten af verden.Centralt i begge bestræbelser er Københavns Lufthavn.Og når ambitionerne for fremtidens lufthavn skal indfries, er det nødvendigt, at alle parter i og omkring lufthavnen samarbejder.Der er lige så store muligheder for luftfarten i Danmark, som der er udfordringer, der banker på udefra. For på den ene side er antallet af flyrejsende vokset markant gennem de seneste årtier. Og væksten vil fortsætte de næste mange år. Alene frem mod 2035 forventer den internationale luftfartsorganisation, IATA, at antallet af flyrejsende i Europa vil stige med 570 mio. passagerer. Samtidig skal luftfarten også levere løsninger, der adresserer de klimapåvirkninger, som branchen bidrager til. Der er behov for handling nu, hvis luftfarten skal leve op til branchens egne udmeldinger om en CO2-neutral luftfart senest i 2050 med mærkbare reduktioner allerede i 2030.

Vækstmål og klimaambitioner giver retning- og forpligtelser

Der er ingen tvivl om, at gode flyforbindelser er til stor gavn for Danmark. Den internationale tilgængelighed understøtter hundredetusindevis af arbejdspladser i
hele landet og bidrager med op mod 100 mia. kroner til Danmarks BNP. Regeringen har udmeldt, at luftfarten har en enormt stor betydning for Danmarks samfundsøkonomi, fordi den tilgængelighed, som luftfarten sikrer og skaber, understøtter en stor værdi gennem øget mobilitet, vidensdeling, nye handelsrelationer og turisme. I forhold til luftfartens klimaaftryk har branchen gennem det seneste år forberedt en række konkrete og markante tiltag med henblik på at igangsætte den nødvendige omstilling af luftfarten. I februar 2019 lancerede Brancheforeningen Dansk Luftfart sin ambitiøse klimaplan, som satte mål om 30 pct. CO2-reduktion i 2030 og en helt emissionsfri luftfart i 2050. efter sommerferien tog branchen initiativ til en klimafond, der med en finansiering på op til 300 mio. kr. årligt skal bidrage til udviklingen af konkrete løsninger herunder midler til grøn forskning og udvikling af en egentlig produktion og anvendelse af bæredygtigt flybrændstof. Københavns Lufthavn skal understøtte samfundets udvikling, så luftfarten fortsat løfter en vækstdagsorden såvel som klimadagsordenen. Dertil kommer, at luftfarten har en stor social værdi for samfundet ved at gøre det muligt for alle grupper af danskere at komme ud at rejse. Disse elementer er afgørende pejlemærker for, hvordan der kan sikres en tidssvarende og bæredygtig udvikling af Nordens størsteinternationale lufthavn i København.

Fremtidens Københavns Lufthavn er vi fælles om

Udgangspunktet for Københavns Lufthavn er positivt. I dag er lufthavnen et af Nordeuropas foretrukne trafikknudepunkter. Men konkurrencen blandt øvrige lufthavne i Europa er hård. Og den bliver ikke mindre i de kommende år. For at imødegå den konkurrence skal kræfterne omkring Danmarks største internationale lufthavn samarbejde om løsninger og målsætninger, der ikke blot fastholder, men også udvikler lufthavnens position for på den måde at være med til at styrke hele det regionale knudepunkt. Der investeres meget i at udvikle Københavns Lufthavn for at opfylde visionen om at kunne betjene flere passagerer, herunder især flere udenlandske rejsende, der ønsker at bo, arbejde eller være turist i Danmark, og en  bæredygtig udvikling af luftfarten. Det handler særligt om at etablere nye standpladser, så lufthavnen kan modtage nye, større og mere moderne fly, der støjer mindre og udleder mindre CO2. Dertil kommer investeringer, der skaber grundlaget for en CO2-neutral lufthavn, der også kan tilbyde luftfartsselskaberne klimavenlige løsninger herunder ikke mindst bæredygtigt flybrændstof. For at skabe plads til nye flytyper og passagerer i Københavns Lufthavn er der udviklet en opdateret masterplan. Masterplanen, der skal godkendes af myndighederne efter en bred høring hos lufthavnens mange interessenter, skal skabe rammerne for en forskydning af tværbanen og skabe nye standpladser. Ændringerne kan ske inden for lufthavnens eksisterende areal og inden for de gældende støjgrænser. Da udnyttelsen af lufthavnens areal er politisk reguleret, kræver det politisk opbakning til en lovændring, før de nødvendige ændringer kan gennemføres. Det er de synlige ændringer af lufthavnen udefra. Men ligeså vigtigt er det, at operationerne bag scenen tilsvarende udvikles og sikres til at kunne betjene de mange nye passagerer. På samme måde er det afgørende, at ændringerne sker i en dialog med luftfartsselskaberne, så  faciliteterne tilpasses deres behov, og flyoperationerne berøres så lidt som muligt. Den tillidsfulde dialog mellem alle parter, der har interesse i, at Københavns Lufthavn udvikler sig fra det positive udgangspunkt, er den enkeltstående væsentligste faktor.

Luftfart bringer mennesker og virksomheder tættere på hinanden. Hvad enten det er turist- eller erhvervsrejsende, er luftfart ensbetydende med nye oplevelser og muligheder. Når nye flyruter åbner til og fra Københavns Lufthavn, skaber det vækst og arbejdspladser i hele landet. For at sikre en stærk platform for det danske velfærdssamfund er det derfor afgørende, at Danmarks internationale tilgængelighed til resten af verden ikke bliver mindre, men større. Men flyrejser belaster også klimaet. Derfor skal luftfarten tage sin del af ansvaret for den grønne omstilling. Danmark er blandt de førende nationer indenfor bæredygtig energi og udvikling af ny klimavenlig teknologi. Københavns Lufthavn skal i fremtiden være en global foregangslufthavn, når det gælder fremtidssikrede løsninger på luftfartens belastning af klimaet. Det
kræver stærke partnerskaber mellem alle virksomheder og myndigheder i og omkring lufthavnen.

Fælles løsninger er vejen til bæredygtig luftfart 

Den danske luftfartsbranche (Brancheforeningen for Dansk Luftfart, BDL) har lanceret en samlet plan, der anviser en række konkrete initiativer på kort og lidt længere sigt. Den overordnede vision er at reducere dansk luftfarts CO2-udledning i 2030 med 30 pct. i forhold til 2017 og sikre, at det danske luftfartserhverv er CO2-neutralt i 2050. Københavns Lufthavn (CPH) har også fremlagt en klimastrategi. CPHs langsigtede mål er, at Københavns Lufthavn skal blive en ”zero emission airport” – det vil sige en lufthavn helt uden CO2-udledning; hverken fra selve lufthavnen, flytrafikken, virksomhederne i lufthavnen eller landtrafikken til og fra lufthavnen. Første store mål i den nye klimastrategi er, at CPH senest i 2030 får elimineret CO2-udledningen – både fra selve driften af lufthavnen og fra landtrafikken til og fra lufthavnen. Indtil det mål er nået, vil CPH allerede i 2019 kompensere for den del af udledningen i lufthavnen, som virksomheden selv har kontrol over. Ambitionerne skal følges op med konkret handling – og finansiering heraf. BDL offentliggjorde derfor i oktober i år et forslag om at etablere en uafhængig klimafond, der skal være spydspids i at facilitere luftfartens grønne omstilling. Fonden opbygges blandt andet gennem opkrævning af et mindre klimabidrag for rejser, der har oprindelse i de danske lufthavne og ved bidrag fra de forsknings- og udviklingsmidler, som Regeringen allokerer til den grønne omstilling. Klimabidraget skal bedst muligt afspejle klimabelastningen, men også holdes i en størrelsesorden, der ikke skader luftfartserhvervets konkurrenceevne. Modellen skal kunne generere indtægter på 250 – 300 mio. kr. årligt, der bl.a. kan gå til forskning og udvikling af nye bæredygtige brændstoffer. Branchens initiativ er siden blevet fulgt op af regeringens udmelding om at etablere et klimapartnerskab
for luftfarten, som skal anvise konkrete veje til at nå målsætningerne om bæredygtig luftfart. Der er sat ambitiøse mål for nedbringelsen af luftfartens klimapåvirkninger, men branchen har på kort tid vist, at der er vilje til at skabe konkret handling og finansiering, så arbejdet med den grønne omstilling for alvor kan komme i gang.

 

2. Udvikling af fragtområdet

Luftfart er allerede i dag en helt central del af Danmarks handel med verden omkring os. Selvom godsmængden med fly ikke sner af meget af den samlede godstransport i ton (1pct.), udgør den 32 pct. af værdien af Danmarks samlede eksport. 

Værdimæssigt er luftfragten vital for mage danske produktions- og servicevirksomheder, hvorfor gode og hyppige forbindelser til udlandet har meget stor betydning. 

Afgørende for eksport af specialiserede produkter

Produkter fra danske virksomheder er internationalt anderkendt som værende af høj standard. Og det er de varer, der senes til udenlandske markeder fra Københavns Lufthavns også. hvad enten der er tale om temepraturfølsomme medicinalprodukter, fødevaer af høj kvalitet, minkpels eller reservedele til maskiner, er fællesnævneren ofte, at luftfragten er en vigtig del af ekportsucessen. Og da Københavns lufthavn står på 90pct. af den samlede luftfragt i Danmark, er det lufthavnen, der fungerer som det afgørende bindeled ud i verden. 

Nye muligheder via lokalt samarbejde

Igennem et samarbejde med Tårnby kommune og Københavns Lufthavn er projektet 'Airport Business Park' blevet sat i gang. Det er et ambitiøst projekt, der skal udvikle et område på 150.000 m2 i Københavns Lufthavn til at styrke mulighederne for at ekportere højværdivarer, som fragten med fly - samtitigt give internationale virksomheder muligheden for at etablere sig lige ved lufthavnen. 

Måle er, når 'Airport Business Park' er fuldt udbygget at kunne fordoble den nuværende fragtkapacitet fra 5000.000 til 1.000.000 ons luftfragt årligt ved bl.a. at kunne servicere nye og større ly. Det vil samtiig give nye muligheder for det lokale erhvervsliv tæt på lufthavnen. 

Luftfragt bidragter (også) til større tilgængelighed

Luftfragtens betydning for dansk erhvervsliv og værdien af dansk eksport er stor.Men det er samspillet mellem netværkstrafikken og luftfragten også. Særligt på langdistanceruterne kan luftfragten udgøre en betydelig del af indtjeningen. Helt op mod en femtedel af indtjeningen på en langdistancerute kan komme fra værdien af luftfragten. Dermed bliver satsningen på øget luftfragt også en del af svaret på at fastholde og øge den internationale tilgængelighed til og fra Danmark.

Jernbanen er af afgørende betydning for knudepunktet

 Lige siden den første danske jernbanestrækning blev taget i brug imellem København og Roskilde i midten af 1800-tallet, har toget været en afgørende del af den danske kollektive trafik. Det er fortsat tilfældet – og vil også være det i fremtiden. I løbet af de kommende 10 år vil vi se, at der vil ske en markant forøgelse af trafikken. Det gælder ikke mindst i og omkring vores større byer i Danmark og til og fra de store trafikale knudepunkter. Derfor vil behovet for store kollektive transportformer, der kan flytte hundredetusinder af mennesker effektivt og komfortabelt samtidig med ikke at forøge trængslen fortsat være stort. Det er den markante samfundsmæssige styrkeposition for jernbanen i Danmark i fremtiden. Det gælder ikke mindst, når vi ser på knudepunktet omkring Københavns Lufthavn. Omkring to tredjedele af alle passagerer ankommer i dag til lufthavnen med kollektiv trafik – og hele 36 pct. af alle ankommende passagerer kommer til lufthavnen med toget. Det er millioner af mennesker, der hvert år bliver transporteret via kollektive transportløsninger til og fra Københavns Lufthavn. Og med den opdaterede masterplan, der skal sikre, at lufthavnen i fremtiden har en tilstrækkelig kapacitet, vil antallet af danske og udenlandske turister og forretningsrejsende kun stige. Togtrafikken er samtidig med til at binde Vestdanmark tættere sammen med Nordeuropas største trafikknudepunkt i Københavns Lufthavn. Det er til gavn for familier og turister på resten af Sjælland, Fyn og i Jylland til at gøre brug af rutenettet ud af Københavns Lufthavn. Men det styrker også erhvervskunders ønske om at skabe en sammenhængende rejse og ikke mindst gøre rejsetiden til arbejdstid, hvis det er behovet. Der er mange spændende muligheder for, hvordan den skinnebårne persontransport kan gøres yderligere attraktiv igennem et samarbejde mellem flere parter. Men det kræver alt sammen et dedikeret partnerskab og samarbejde – ikke mindst fordi investeringer i jernbanen kræver store ressourcer, og fordelene først senere bliver realiseret.

I disse år investerer DSB markant i at gøre togtrafikken grønnere. Alene indenfor de næste få år vil moderne el-lokomotiver afløse aldrende ME-lokomotiver, der har udtjent deres værnepligt i regionaltrafikken på Sjælland. Og i årene efter vil der blive investeret i yderligere grønne afløsere, der sikrer at nedbringe klimabelastningen.
Det er et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark. Og det vil betyde, at vi indenfor få år vil være i stand til at transportere endnu flere danskere til Københavns Lufthavn og ud i verden (og tilbage igen) – og samtidig påvirke klimaet mindre. Det er en af de store fordele ved jernbanen, der kun bliver større i årene, der kommer.

 

3. Knudepunktet for motervejsforbindelser

Allerede i dag er der et stort pres på anlæggene omkring Øresundsforbindelsen. Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil det særligt betyde øget trafik i jernbanetrafikken
– men samtidig vil knudepunktet omkring Københavns Lufthavn blive centralt for trafikkorridoren fra Nordtyskland til Skandinavien. Det skaber nye muligheder både for passagertransport – men også for satsningen på at udvikle Københavns Lufthavn som Skandinaviens fragthub. Københavns Lufthavn vil med Femern Bælt-forbindelsen blive interessant for mange nordtyske virksomheder, hvor afstanden bliver kortere end til andre fragtlufthavne som Bruxelles eller München. 

Samspillet med det lokale vejnet er er afgørende

Motorvejsnettet omkring Københavns Lufthavn er løbende blevet tilpasset trafikudviklingen. Det vil der efter al sandsynlighed også blive brug for i fremtiden.
Både for at sikre en ordentlig tilgængelighed til lufthavnen og for at afbøde presset på det lokale vejnet omkring lufthavnen. Det er et meget konkret område, hvor der er brug for, at Københavns Lufthavn i samarbejde med Tårnby og Dragør Kommune sikrer, at de lokale gener for det omkringliggende samfund er så små, som det er muligt. Et godt eksempel på det samarbejde – sammen med A/S Øresund – er udbygningen af den belastede rundkørsel, der betjener Amager Strandvej, Kystvejen og trafikanterne fra Øresundsbroen. Dagligt betjener rundkørslen 32.000 biler, hvilket særligt i myldretiden kan skabe trafikale udfordringer. Med udvidelsen af
flere baner i rundkørslen forbedres trafiksikkerheden, og der bliver øget kapacitet til både de, der har et ærinde i lufthavnen og lokale borgere fra Tårnby og Dragør. Københavns Lufthavn har investeret 12 mio. kroner i udvidelsen, der samtidig også giver bedre adgang til lufthavnens fragtområde. Det er afgørende, at lufthavnen er i en positiv dialog med lokalsamfundet, der omgiver den. Det er en væsentlig forudsætning for, at der kan fastholdes et fokus på vækst og udvikling af hele knudepunktet. Her er infrastrukturen omkring lufthavnen vigtig. Det er det lokale vejnet, der ’bøder’, når de store hovedårer sander til. Det er eksempelvis tilfældet omkring Amager Strandvej. Her er det nødvendigt at aflaste trafikken via en østlig ringvej. For at opretholde den positive dialog med de lokale borgere i Tårnby og Dragør er det derfor vigtigt at have fokus på borgerinddragelse og være opmærksomme på, hvilke afledte og uhensigtsmæssige konsekvenser eksempelvis udviklingen af Københavns Lufthavn kan have for de lokale vejnet.

 

4. Knudepunktet for nye og hurtigere togforbindelser

Københavns Lufthavns ’catchment area’ er det geografiske område, som lufthavnen har mulighed for at servicere. I dag omfatter oplandsområdet til Københavns Lufthavn 4 mio. mennesker, der er i stand til at komme til lufthavnen indenfor max 2 timers transport. I de kommende år vil det område potentielt blive forøget markant på grund af indsættelsen af hurtigere tog i Sverige, den faste Femern Bælt-forbindelse og på grund af arbejdet med timeplanen for den skinnebårne trafik i Danmark. Bedre togforbindelser til og fra Vestdanmark vil betyde, at mere end 1 mio. danskere kan få løftet den internationale tilgængelighed markant. Planen omfatter timemodellen samt Ring Syd-projektet, der skaber hurtigere adgang til lufthavnen fra Glostrup. Med timemodellen vil passagerer fra Esbjerg kunne komme til Københavns Lufthavn på omkring 2 timer. Det samme vil rejsende, der tager toget fra Århus – mens passagerer, der står på i Odense, vil have en rejsetid på omkring 1 time. Med den faste Femern Bælt-forbindelse vil mere end 1 mio. indbyggere i Schleswig-Holstein få muligheden
for at kunne køre direkte til Københavns Lufthavn. Og med planerne for at udbygge jernbanen i Sydsverige vil oplandet til Nordens største lufthavn vokse betydeligt
i østlig retning. Dermed vil det blive attraktivt for endnu flere danskere at benytte Københavns Lufthavn og den store internationale tilgængelighed. Både for erhvervslivet og ferierejsende. Tilsvarende vil mennesker og virksomheder fra resten af verden få bedre adgang til Vestdanmark, Femern Bælt-området og Sydsverige.

 

5. Ny togstation ved Københavns Lufthavn

Presset på togstationen under Terminal 3 vokser år forår. Og flaskehalsen ved  Københavns Lufthavn Station er den mest alvorlige for hele Øresundsbanen, hvilket giver store udfordringer for den kollektive trafik i store dele af Greater Copenhagen området. I en situation, hvor passagerantallet stiger i lufthavnen, og godstogenes antal vil vokse ved åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, er der behov for nye løsninger. I analyser af udviklingsplanen for Københavns Lufthavn skal lufthavnen kunne modtage flere rejsende, der ankommer med toget. Det medfører et behov for, at lufthavnens tilbringer system kan følge med behovet for en simpel og hurtig transport med den bedst mulige regelmæssighed.

Strøm til knudepunktet 

For at imødekomme de fremtidige behov er det nødvendigtat etablere en ny togstation ved Københavns Lufthavn. Den mest optimale og fremtidssikre løsning vil være retningsdrift. I denne løsning etableres der en ny station ved de nuværende godsspor, der herefter anvendes af tog i vestlig retning. Disse nye perroner forbindes til de nuværende, der vil betjene alle østgående tog (mod Sverige). Samtidig etableres der fremtidssikrede adgangsveje til Terminal 3. På den måde vil antallet af tog i hver  retning stige fra 13 til 18 i timen, hvilket vil give den nødvendige kapacitet. 
Denne løsning vil være den mest passagervenlige, vil have en sammenlignelig standard med den nuværende og være en løsning til en fremtid, hvor Københavns Lufthavn kan betjene stigende passagertal. Det er den tekniske løsning. Men bag den ligger visionen om at sikre, at passagerer til og fra Københavns Lufthavn får optimale muligheder for at vælge klimavenlige og komfortable transportløsninger, når de skal rejse til eller fra lufthavnen. Med en ny Københavns Lufthavn Station vil den vision blive styrket markant. 

 

6. Ny Øresundsmetro

Greater Copenhagen (regionerne Sjælland og Hovedstadsområdet i Danmarks og regionen Skåne og regionen Halland i Sverige) har en enestående vision om at udvikle en metropolregion, der omfatter 85 kommuner og 4,3 millioner indbyggere.

I dag sker 85% af al persontransport på tværs af Øresund via Øresundsbroen, hvilket er et eksempel på, at ambitiøse infrastrukturinvesteringer er med til at skabe vækst og mobilitet. Samtidigt er der markant risiko for, at Øresundsbroen bliver en flaskehals for udvikling og vækst grundet dens voksende banetrafik.

Pres på tilbringersystemet til Københavns Lufthavn

Ikke mindst når Femern-forbindelsen åbner i 2028, vil antallet af togpassagerer mellem Centraleuropa og Skandinavien stige markant, hvilket også gælder godstrafikken. Det vil lægge et fornyet pres på den faste forbindelse over Øresund.

Samtidig planlægges det i Sverige at indføre højhastighedstog efter 2035, der kan køre op til 320 km/t. Højhastighedstog skal forbinde Stockholm med henholdsvis Göteborg og Malmö, med videre forbindelse til Københavns Lufthavn og potentielt via Femern- forbindelsen til Hamborg. Det udvider lufthavnens dækningsområde markant - og understøtter dermed visionen om udvikling af lufthavnen til at kunne håndtere antallet af passagerer i fremtiden. Men samtidig vil det presse det i forvenen udfordrede kollektivetrafikalt tilbringesystem til Københavns Lufthavn. 

Øresundsmetroen som løsning

En Øresundsmetro mellem København og Malmö vil styrke den positive udvikling i Greater Copenhagen og binde Sydsverige og Malmö bedre sammen med knudepunktet omkring Københavns Lufthavn. En ny fast metroforbindelse over Øresund vil skabe et mere robust og højfrekvent transportsystem, der samtidig kan give bedre plads til højhastighedstog og godstog over Øresund. En Øresundsmetro vil aflaste jernbaneinfrastrukturen – ikke mindst omkring askehalsene– og samtidig styrke den grønne passagertransport på tværs af Øresund.

I dag kan omkring 1,3 mio. mennesker nå på tværs af Øresund indenfor en time fra enten Københavns Hovedbanegård eller Malmø C. Med Øresundsmetroen mellem København og Malmö vil det antal stige til omkring 2,3 mio. mennesker. Tilsvarende øges tilgængeligheden til arbejdspladser fra 800.000 i dag til 1,3 mio. Dermed øges arbejdskraftoplandet for regionen markant, hvilket vil give bedre muligheder for jobmatch mellem den enkelte virksomhed og arbejdstager, samt for at tiltrække ne arbejdspladser, investeringer og talenter. 

 

7. En lille investering med et stort potentiale

Danmark er i udgangspunktet et lille land med mindre afstande end mange andre steder. Alligevel er det afgørende at fortsætte med at udbygge den kollektive skinnebårne trafik. Et væsentligt initiativ i den forbindelse er Ring-Syd-projektet – der både mindsker rejsetiderne imellem landsdele, styrker mobiliteten i ovedstadsområdet og er et væsentligt mere klimavenligt alternativ til bilen.

Ring-Syd-projektet skal øge og forbedre togbetjeningen og skabe nye direkte rejserelationer mellem Vest-danmark og Københavns Lufthavn. Projektet vil aflaste den i forvejen udfordrede kapacitet på Københavns Hovedbanegård. Ring-Syd-projektet vil gøre det muligt at køre tog fra Roskilde via Glostrup og Ny Ellebjerg stationer til Københavns Lufthavn Kastrup samt at omlægge tog fra Københavns Hovedbanegård via Ny Ellebjerg Station. Ved Ny Ellebjerg er der mulighed for at skifte til metrosystemet

Det vil give betydlige rejsetidbesparelser fra den vestlige trafik mod Amager og Københavns Lufthavn - og samtitdigt aflaste Københavns Hovedbanegård. 

Fra Odense over Roskilde og Glostrup

Med en udbygget Ring-Syd vil det blive yderligere attraktivt for privat- og forretningsrejsende at tage toget fra Odense til Københavns Lufthavn. Dermed vil Ring-Syd øge oplandsområdet til lufthavnen og forbedre den kollektive trafikbetjeninig af lufthavnen markant. 

Fra Roskilde vil turen til Københavns Lufthavn blive 20 minutter kortere og fra Glostrup vil rejsetiden blive mere end halveret til 16 minutter. For passagerer fra både Roskilde og Glostrup vil det betyde, at det er muligt at rejse til lufthavnen uden at skulle skifte tog.

Realiseringen af Ring-Syd vil samtidigt koble sig til Hovedsadens Letbane i Ring 3 og en række buslinjer til den øvrige københavnske omegn fra stationen i Glostrup. Det vil skabe en større sammenhæng i den kollektive traik, mindske trængslen og binde regionen derligere sammen. 

I beslutningsgrundlaget for Ring-Syd (Banedanmark, 2017) anføres tre mulige løsninger. To af disse, (Ring-Syd – Glostrup og Ring-Syd-Fremtidssikret Glostrup) er begge samfundsøkonomisk meget gode investeringer.

Både Ring-Syd - Glostrup og Ring-Syd -Fremtidssikret - Glostruphar en såkaldt intern rente på mellem 10 og 14 pct.. Dermed er der et stort samundsmæssigt afkast af en Ring-Syd løsning til trods for, at det kun kræver en lille investering. 

 

8. Strategisk samarbejde om nye ruter

En ny interkontinental rute fra Københavns Lufthavn skaber grundlag for en potentiel BNP-effekt på op mod 375 mio. kroner. Det er et tydeligt eksempel på, at det betaler sig at arbejde strategisk og vedholdende i indsatsen for at udvikle nye langdistanceruter til Danmark. Igennem de seneste 5 år har fokus i særlig grad været
på Nordamerika og Asien. Den indsats er lykkedes. I 2013 var der 6 direkte ruter til USA. Det er i 2018 steget til 12. På samme måde er antallet af langdistanceruter steget til 41 med nye rejsemål som Hong Kong, Chengdu og Delhi. 

Tættere strategisk samarbejde

I takt med at Københavns Lufthavn omstiller sig til at kunne håndtere flere passagerer, der i stigende grad ønsker bo, arbejde eller være turister i Danmark, vil nye interkontinentale ruter blive åbnet. Den grundlæggende forudsætning for at åbne nye ruter er, at flyselskaberne oplever, at der er en efterspørgsel, så det kan betale sig. Der er tre væsentlige elementer, der tilsammen gør en rute profitabel. Det handler i høj grad om turisme, mængden af luftfragt (Belly Cargo) og forretningsrejsende. Det er derfor afgørende, at alle relevante parter arbejder sammen for målrettet at udvikle nye ruter. Det gælder Københavns Lufthavn, flyselskaberne, Wonderful Copenhagen herunder ruteudviklingsprogrammet Greater Copenhagen Connected, Greater Copenhagen og relevante myndigheder. Samtidig er der behov for en dialog med erhvervslivet i hele landet om, hvilke markeder og regioner de forestiller sig, at
der kunne være grundlag for at etablere nye ruter til.

Politisk opbakning til ruteudvikling

Der har løbende været en politisk opbakning til udviklingen af nye ruter til Danmark tydeliggjort. Politisk opbakning er en vigtig forudsætning for at øge den internationale
tilgængelighed. Det handler blandt andet om det fælles arbejde mellem relevante ministerier og myndigheder, Wonderful Copenhagen og Københavns Lufthavn om udarbejdelsen af en fælles prioriteret liste over nye flyruter. Dertil kommer, at den politiske opbakning sikrer, at Udenrigsministeriet løbende sørger for, at ruteudvikling
indgår i dagsordenen for ministerbesøg i de lande, der vurderes som interessante. Et andet eksempel er behovet for, at danske myndigheder er i dialog med Rusland om overflyvningsrettigheder og sikrer rettigheder til tilstrækkeligt med ruter til og fra  Kina. Det er ressourcekrævende og kan tage flere år at udvikle nye interkontinentale ruter. Belært af de seneste års succesfulde erfaring giver det derfor mening at arbejde fokuseret med lister over prioriterede ruter. Der er fortsat stort potentiale i både Nordamerika og Asien. Det gælder eksempelvis forbindelser til Seoul (Sydkorea), Vancouver (Canada), Seattle (USA) men også eksempelvis en direkte rute til  Sydafrika. Der har de seneste år været fremgang i antallet af internationale kongresser, topmøder, sports- og kulturbegivenheder, heriblandt verdens- og europamesterskaber,
i København. Her er den internationale tilgængelighed til Danmark afgørende. Derfor er den fortsatte tiltrækning af store internationale begivenheder direkte med til at understøtte udvidelse og forbedring af flyruter – og vice versa.

9. Tiltrækning af flyrejsende

Etableringen af det særskilte ruteudviklingsprogam Greater Copenhagen Connected i 2010 har det været medvirkende til at tiltrække 34 nye ruter eller ruteudvidelser.

Det har tilføt 1,2 miollioner inbound passagerer til Greater Copenhagen i Danmark og Sverige. I perioden 2010-2018 har det betydet en turismeøkonomisk omsætning på 8,8 milliarder kroner og 12.500 nye jobs i det danske turismeerhverv. Det er markante resultater. Og der er store muligheder for at fortsætte den succes.

Eksempelvis var der i 2018 en million amerikanere der kom til Danmark via Københavns Lufthavn. Det svarer til en fordobling på syv år.

Direkte forbindelser er afgørende

Let adgang til Danmark er vigtigt for både ferie- og erhvervsturister, når de beslutter sig for at vælge destination. Flyforbindelserne bliver i særlig grad væsentlig for at tiltrække turister fra fjernere destinationer som Kina, USA og UK.

Flyforbindelserne er samtidig blandt de vigtigste konkurrenceparametre for erhvervsturismen. Den gode flytilgængelighed er en styrkeposition for Danmark, der fortsat skal prioriteres i bestræbelserne for at tiltrække en større del af den kommende globale turismevækst – herunder storbyturismen

Bæredygtig turisme

I 2018 lancerede Wonderful Copenhagen en strategi for bæredygtig turisme, ’Tourism for Good’. I strategien ligger, at turisme både lokalt og globalt er i vækst og vil være det fremover, og samtidig at turismen skal medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Det spiller ind i, at Danmark – og København – allerede på mange måder er en  bæredygtig destination, hvilket er eftertragtet af mange turister. Wonderful Copenhagen markedsfører og brander løbende hovedstaden og bidrager til at øge interessen og rejselysten til København. Et væsentligt fokusområde for  Wonderful Copenhagen i samarbejde med bl.a. Københavns Lufthavn og  turismeaktører er i større grad at udvikle koncepter, der skal være med til at skabe oplevelser for flyrejsende turister også uden for hovedstadsområdet. Dette har i særlig grad et potentiale for turister, der genbesøger Danmark og København. Det handler både om at kunne ’sprede’ besøgende turister over større dele af Danmark –  g spredning i forhold til perioder, der ligger uden for højsæsoner.

10. Indenrigsflytrafikken skaber sammenhæng

Indenrigsflytrafikken skaber muligheder for private og virksomheder over hele landet. Hvad enten der er tale om private rejsende eller erhvervsvirksomheder, er indenrigsflytrafikken en vigtig transportform.

Det er den transportform, der på halvanden time kan forbinde en rejsende fra centrum af Aalborg med at stå midt i København. Eller på 45 minutter kan sikre, at den forretningsrejsende fra Sønderborg når sit fly til udlandet i Københavns Lufthavn. Fælles for både de privat- og erhvervsrejsende på indenrigsruterne er, at de skal opleve en let og tilgængelig transportform. Af den årsag er der eksempelvis et dedikeret security-spor for indenrigsrejsende i Københavns Lufthavn – ligesom den rejsende blot skal være i gaten 20 minutter før afgang.

Afgørende tilgængelighed for erhvervslivet

Danske virksomheder har brug for international tilgængelighed, hvor end de er placeret i Danmark. Og indenrigsflytrafikken forbinder de regionale lufthavne med omverden via knudepunktet i Københavns Lufthavn. Når danske virksomheder i endnu højere grad skal gøre sig gældende på fjerntliggende markeder, er det afgørende, at indenrigsflytrafikken fungerer optimalt. De faste indenrigsruter er med til at sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet i Jylland og på Bornholm - og sikrer samtidigt en fleksibel og effektiv transport. 

Danmarks lufthavne i fælles indsats

I mange år har der været en udbredt misforståelse af mulighederne i indenrigsflytrafikken. Op mod en tredjedel af danskerne har eksempelvus været af den opfattelse, at der ikke er mere end tre lufthavne i Danmark. Der ligger derfor et stort potentiale alene i at øge kendskabsgradn i indenrigsfltrafikken. Iniiativer som kampagnen 'Danmarks Lufthavns', der er blevet til i et samarbejde mellem alle landes lufthavne, har været med til at øge kendskabet til mulighederne i indenrigsflytrafikken.

Og med optagelsen af indenrigsflytrafikken på Rejseplanen.dk som følge af et af initiativerne i luftfartsstrategien vil endnu flere danskere let og overskueligt kunne se fordelene ved alternativet til rejser mellem landsdelene. Indenrigsflytrafikken har en afgørende rolle i at binde Danmark tættere sammen og sikre, at de regionale lufthavne er forbundet til omverdenen via knudepunktet i Københavns Lufthavn.

Luftfart er et hurtigt alternativ til bil, bus eller tog og for mange forbindelser, eksempelvis til og fra Bornholm eller mellem København og Aalborg eller Sønderborg, er luftfart det mest effektive transportmiddel. Indenrigsflytrafikken bringer samtidig passagerer til og fra de internationale ruter i Københavns Lufthavn og understøtter dermed lufthavnens knudepunkt ved at øge passagergrundlaget for ruterne ud af landet.