Respekt for naturen

Det er ikke alene flyvemaskiner, som begår sig på lufthavnens 12 km2 store areal. I lufthavnens østområde kan man blandt andet finde flere tusinde bier, som procedurer lokal honning til lufthavnens passagerer - og med en masse grønne områder består en stor del af lufthavnens arbejde i at pleje den omkringliggende natur.

Københavns Lufthavn dækker et areal på 12 km2, svarende til størrelsen på 2000 fodboldbaner. Og selv om, man ikke skulle tro det, består en stor del af lufthavnens flyveplads af natur og grønne områder – og ikke bare landingsbaner og standpladser, som selvsagt er en del af en hver lufthavn.

Derfor går vi også op i at pleje den natur, der omgiver lufthavnen – både på land og til havs. Og som de fleste nok bemærker, når de enten letter eller lander fra Københavns Lufthavn, ligger lufthavnen klods op ad Øresund. Det giver den fordel, at vi i modsætning til mange andre lufthavne kan gennemføre størstedelen af vores operationer henover vand - til gavn for særligt lufthavnens naboer på Amager. Omvendt betyder vores tætte placering på havet også, at vi har et særligt ansvar for ikke at belaste Øresund.

I denne sektion kan du få et nærmere indblik i, hvordan vi i Københavns Lufthavn konkret arbejder med at drive Nordeuropas største lufthavn med respekt for vores grønne nærmiljø.

Vidste du...

At Københavns Lufthavn i samarbejde med Foreningen Bybi har opsat 10 bistader på lufthavnens areal. Foreningen arbejder målrettet på social inklusion ved at involvere langtidsledige, tidligere hjemløse og asylansøgere i både biavl, produktion, undervisning og salg af produkter til lufthavnens shoppingcenter.

Læs mere her

Vidste du....

At en af Københavns Lufthavns mindste naboer er den grønbrogede tudse, som er en beskyttet dyreart i Danmark. En større bestand af tudsen lever i lufthavnen østområde, område nærmest Øresund - og CPH arbejder derfor løbende for at sikre gunstige forhold for de små grønne naboer.

Læs mere her