Klima

Alle vores passagerer skal kunne rejse fra Københavns Lufthavn med god samvittighed. Som en del af rygraden i dansk infrastruktur ser vi det som vores opgave at bidrage aktivt med konkrete og realistiske løsninger på en luftfart, der er mere klimavenlig end den er i dag.

Det er vores overordnede klimaambition at blive en ”zero emission airport” i 2050, dvs. en lufthavn helt uden emissioner. Det er en ambitiøs vision, som rækker mange år ud i fremtiden. For at vi kan nå i mål med dette, kræver det en stor indsats på tværs af alle virksomheder, der opererer i og omkring lufthavnen herunder flyselskaber, groundhandlere, lejere i shoppingcentret, udbydere af transport til lufthavnen etc.

Det er en vision, hvis udfordring ikke kan løses udelukkende med den nuværende teknologi, men vi tror på, at omstillingen kan lykkes, når vi samarbejder med alle parter, som vil og kan bidrage til en bæredygtig luftfart.

Derfor har vi en ambitiøs klimastrategi, der bygger videre på de sidste mange års store indsatser på miljø- og klimaområdet.

Københavns Lufthavns tre klimamål

I juni 2019 blev Københavns Lufthavn certificeret CO2-neutral lufthavn af det internationale certificeringsprogram Airport Carbon Accreditation. Det har vi opnået gennem flere års målrettet indsats med at reducere vores energiforbrug. For at sikre en CO2-neutral lufthavn allerede i 2019 klimakompenserer vi for den resterende del af vores udledning projektet ’Effektive komfurer i Laos’. Vi investerer fortsat i at nedbringe vores CO2-udledning gennem fx solceller, så klimakompensationen udfases.
Læs mere

I 2030 er vores mål at både driften af lufthavnen og transport til og fra lufthavnen skal være emissionsfri. Derfor fortsætter vi blandt andet vores investeringer i solcelleanlæg og understøtter omstillingen af landtransporten ved at styrke opladeinfrastrukturen til elektriske køretøjer på lufthavnens område.
Læs mere

I 2050 er vores mål, at Københavns Lufthavn skal være emissionsfri fra selve driften af lufthavnen, trafikken til og fra lufthavnen, flytrafikken samt de virksomheder, der opererer i lufthavnen. Det er ikke noget, vi kan gøre alene. Derfor skal dette mål realiseres gennem stærke strategiske partnerskaber på tværs af luftfartsbranchen, beslutningstagere og forskere, der fokuserer på større tilgængelighed af bæredygtigt brændstof og udvikling af klimavenlige teknologier.
Læs mere

Vores bæredygtige rejse
 

Vores rejse mod en emissionsfri lufthavn i 2050

I marts 2019 lancerede CPH en klimastrategi med målsætningen om at drive lufthavnen og flytrafikken i lufthavnen helt uden CO2-udledning i 2050.

Klimastrategien bygger oven på mange års målrettet arbejde med at reducere og optimere energiforbruget på lufthavnens areal. Vi bistår f.eks. også vores lejere med at reducere deres energiforbrug. Og faktisk er CO2-udledningen pr. passager i Københavns Lufthavne allerede reduceret med en femtedel siden 2015.

Vores målrettede arbejde med at reducere energiforbruget har medført, at Københavns Lufthavne A/S i juni 2019 opnåede det første af vores klimastrategis tre delmål: Den internationale ACA-akkreditering som CO2-neutral lufthavn. Det er det højeste niveau, som en lufthavn kan opnå inden for akkrediteringsordningen. Akkrediteringen betyder, at de CO2-emissioner, som CPH selv har kontrol over, er CO2-neutrale. Akkrediteringen hviler på vores mangeårige systematiske klima- og miljøarbejde, og på at CPH nu også CO2-kompenserer for restudledningen via et klimaprojekt i Laos. Det gør CPH CO2-neutrale her og nu, men vi arbejder på at eliminere emissionerne helt og aldeles.

Emissionsfri drift i 2030

Det næste mål er, at den samlede drift af hele lufthavnen, dog undtagen udledningen fra flyene, men inklusive landtransporten skal være emissionsfri i 2030 – uden klimakompensation. Dette inkluderer også transporten til og fra Københavns Lufthavn. Her er vi naturligvis også afhængige af, at samfundet omkring os også omstilles til klimaneutral transport fx ved at sikre omfattende overgang fra benzin og dieselbiler til elbiler.

For at realisere målet om at skære CO2-udledningen væk skal vi i de kommende år fortsætte med at fremme grøn omstilling i lufthavnen. Vi skal opnå endnu flere energibesparelser i vores bygninger, og vi skal omstille lufthavnens køretøjer og maskiner til el. Det betyder også, at vi vil forsyne en del af lufthavnen med vedvarende energi fra solceller, som vi skal etablere endnu flere af i de kommende år. Og endelig vil vi investere i el-lade-infrastruktur til køretøjer og maskinel, den skal også være tilgængelig for taxaer og vores parkeringskunder.

I EU-projektet ALIGHT, som Københavns Lufthavn driver sammen med 15 forskellige europæiske partnere er formålet at udvikle fremtidens bæredygtige lufthavn. Her indtager CPH rollen som såkaldt fyrtårnslufthavn, hvilket betyder, at Danmarks største lufthavn skal være det primære omdrejningspunkt for udviklingen af nytænkende løsninger og klargøring til en ny infrastruktur, der imødekommer fremtidens behov. Det handler altså både om forsyningen af fly med bæredygtige brændstoffer, sideløbende med en videreudvikling af hele driften, der skal løse fremtidens behov for en emissionsfri servicering af de fly, der letter og lander i CPH. Opgaven bliver derfor at udvikler konkrete løsninger og skabe et samlet koncept for, hvordan fremtidens lufthavn kan designes.

For at bevare konkurrencedygtigheden er det afgørende, at CPH kan levere infrastruktur til fremtidens fly, som både kan være elektriske eller flyve på brint og andre bæredygtige brændstoffer. Og samtidig skal ALIGHT også undersøge, hvordan elektrificering og solceller kan integreres i lufthavnens indretning, så en bæredygtig forsyningskæde kan etableres til både bygninger, køretøjer og fly, for dermed på sigt helt at undgå CO2 udledninger. Og måske allervigtigst skal de erfaringer og den viden, der opbygges i projektet kunne deles med andre europæiske lufthavne, så hele branchen kan profitere af resultaterne.

Totalt emissionsfri lufthavn i 2050

Den samlede udledning fra Københavns Lufthavn var 374.895 tons CO2 i 2019. Heraf kom ca. 75 % fra de fly, der letter og lander. Derfor er CPHs egen 2050-klimamålsætning om en helt emissionsfri lufthavn afhængig af, at der udvikles alternativer til de fossile brændstoffer, der i dag bruges i flyene.

Københavns Lufthavne er derfor engageret i en række projekter, der skal udvikle løsninger til en bæredygtig omstilling af flytrafikkens udledninger. Det gælder både udvikling af bæredygtige flybrændstoffer og hvordan lufthavnens infrastruktur skal udvikles til at understøtte en fremtidig flytrafik uden CO2 udledninger.
CPH har været involveret i et forskningsprojekt i NISA (Nordic Initiative for Sustainable Aviation), som kortlægger muligheden for at fremstille bæredygtige brændstoffer inden 2030.

CPH har bl.a. været medinitiativtager til Green Fuels For Denmark, som er et stort projekt, der handler om at producere bæredygtige brændstoffer i stor skala.

Bæredygtige initiativer i CPH
 

Gennemførte initiativer

  • Opsætning af solceller i lufthavnen til produktion af grøn strøm (CPH har p.t. en solcelleeffekt på 1,8 MW. Det dækker 3,5 % af CPHs samlede elforbrug)
  • Opførelsen af et grundvandskølesystem, der dækker en væsentlig andel af behovet i terminalområdet. Anlægget er et af Nordeuropas største
  • Opsætning af større varmepumper, der omdanner spildvarme fra terminaler til lokal fjernvarme
  • Løbende energispareprojekter, hvor vi i perioden 2013-2019 har sparet 36 GWh, som svarer til 45 % af CPH’s årlige energiforbrug
  • Opsætning af almindelige ladestandere, som understøtter omstilling til eldrevne køretøjer
  • Opsætning af lynladestander, som primært understøtter omstilling til eldrevne taxaer
  • Forrang til taxaer, med lave eller ingen emissioner
  • Udnyttelse af sekundavand, bl.a. til toiletskyl samt køling af serverrum, terminaler og kontorbygninger
  • Brug af genbrugte byggematerialer og fremme af cirkulær økonomi
  • En øget andel af mere bæredygtige starter og landinger for fly
  • CO2-neutral drift af Københavns Lufthavn (ACA-certificering)

Fremtidige initiativer

  • Opsætning af flere solceller
  • Fortsætte udskiftningen af emissionsudledende køretøjer 
    (I CPH er p.t. 45 % af alle køretøjer eldrevne)
  • Opsætning af flere varmepumper
  • Certificeret i Energiledelse (ISO 50.001), skal understøtte og systematisere den fremtidige indsats på energispareområdet
  • Etablering af batterisystemer, der kan lagre den energi, som er blevet produceret lokalt 
    (fra f.eks. solceller)
  • Sikre grøn omstilling af brændstofforsyning til flyselskaber, der opererer fra Københavns Lufthavn

 

Luftfartens Klimapartnerskab
 

En samlet plan for luftfartens bæredygtige omstilling

Som en del af Luftfartens Klimapartnerskab ønsker CPH at give vores bidrag til at omstille luftfarten til en fuldt bæredygtig transportform.

Med 33 konkrete initiativer er planen at indfri Danmarks målsætning om 70 % reduktion af CO2 for indenrigsdelen af dansk luftfart. Men partnerskabet går endnu længere: Ved hjælp af biogas, strøm fra vindmøller og CO2-fangst vil vi muliggøre, at 30 % af det totale forbrug af flybrændstof til fly afgående fra danske lufthavne i 2030 er helt fri for klimaskadelig udledning. Det vil dermed gøre Danmark til frontløber inden for bæredygtig omstilling af luftfarten. For kun ved at skabe en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk luftfart, som kan klare sig på lige vilkår med luftfarten i Asien, USA og resten af EU, kan vi skabe en reel forandring af luftfarten. Det skal være et konkurrenceparameter at flyve bæredygtigt. Det er tanken bag klimafonden og Luftfartens Klimapartnerskab.

Den danske luftfartsbranche har sammen med eksperter og organisationer i fællesskab udarbejdet en handlingsplan, som kan drive en reel grøn omstilling af luftfarten. Og som baner vejen for, at bl.a. Københavns Lufthavn meget gerne skal blive en helt emissionsfri lufthavn i 2050:

Handlingsplanen er bygget op om fire helt centrale initiativer:

  • Sikre tilgængeligheden af bæredygtigt flybrændstof

Bæredygtigt flybrændstof er i dag væsentlig dyrere at producere end fossile brændstoffer. Det hæmmer både udbud og efterspørgsel på de klimavenlige brændstoffer. Derfor skal de nødvendige investeringer i grøn produktion stimuleres. Luftfartens Klimapartnerskab anbefaler, at det bl.a. kan ske via fastsættelse af et nationalt iblandingskrav. Målet er, at 30 % af det flybrændstof, der tankes i danske lufthavne i 2030, er bæredygtigt.

  • Nationale handlingsplaner for forsyningskæden

Biogas, grøn strøm og CO2-fangst er nøglerne til produktion af bæredygtigt brændstof i Danmark. Det er derfor afgørende, at der politisk fastlægges nationale handlingsplaner, som sikrer forsyningen af grøn strøm til produktion af brint samt planer for CO2-fangst. Det politiske fokus på at udvikle en samlet strategi for bæredygtig omstilling og udvikle Power-to-X er derfor også et meget vigtigt bidrag til luftfartens grønne omstilling. Det er af afgørende betydning, at private og offentlige aktører arbejder sammen, hvis vi skal nå vores ambitiøse mål om reel omstilling.

  • Luftfartens Klimafond skal skabe grundlaget for efterspørgslen på bæredygtigt flybrændstof

Luftfartens Klimafond skal understøtte markedet for bæredygtigt brændstof. Klimafonden vil fungere således, at alle passagerer, der rejser ud fra danske lufthavne, betaler et klimabidrag på 20-30 kr., som anvendes til at dække hovedparten af den aktuelle prisforskel mellem fossilt og bæredygtigt brændstof. Dermed giver fonden et vigtigt bidrag til at sikre efterspørgsel efter dyrere bæredygtige brændstoffer blandt aftagerne i luftfartsbranchen, og dermed vil fonden være med til at skabe et marked for en større produktion på sigt. 

  • Danmark skal engagere sig internationalt

Det mest effektive virkemiddel til at omstille flytrafikken er en global CO2 afgift, hvor indtægterne målrettes til at understøtte luftfartens bæredygtige omstilling. Desværre er en sådan løsning ikke nært forestående. Derfor skal vi i gang i Danmark nu, samtidig med at der fortsat skal arbejdes for at finde internationale og europæiske løsninger. 

Med Klimapartnerskabets anbefalinger kan Danmark og danske virksomheder blive globale rollemodeller for reel grøn omstilling af luftfarten og andre dele af transportsektoren, som ikke umiddelbart kan elektrificeres. Partnerskabets handlingsplan har potentialet til at skabe et bæredygtigt eksporteventyr, som vil styrke danske arbejdspladser og cementere Danmarks førende rolle indenfor udvikling og eksport af klimaløsninger.

Udvikling af fremtidens bæredygtige brændstof
 

Klimarådet har vurderet, at transportsektoren i 2030 uden grøn omstilling vil tegne sig for 30 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Selvom en del af særligt vejtransporten kan omstilles til el, er der store dele af transportsektoren, hvor fossile brændsler ikke umiddelbart kan erstattes af elektrificering. Til gengæld er det teknologisk muligt at omdanne vedvarende energi fra havvindmøller til bæredygtig brint. Brinten kan så bruges i busser, lastbiler og visse skibe. Via en kemisk proces, hvor brinten tilsættes CO2 fra fx forbrændingsanlæg, kan der efterfølgende produceres bæredygtige brændsler, som har samme egenskaber som de fossile brændstoffer, der fx bruges i luftfarten i dag.

Partnerskab om produktion af bæredygtigt brændstof i Hovedstadsområdet

Københavns Lufthavne, A.P. Møller – Mærsk, DSV Panalpina, DFDS, SAS, Nel Hydrogen, Everfuel, Haldor Topsøe og Ørsted er gået sammen i et unikt partnerskab med en konkret vision om at udvikle et produktionsanlæg til brint og bæredygtige brændstoffer i Københavnsområdet allerede fra 2023. Når projektet er fuldt udbygget i 2030, vil det årligt kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer til busser, lastbiler, skibe og fly. 

Produktionen vil potentielt være baseret på en samlet elektrolysator-kapacitet på 1,3 gigawatt, hvilket sandsynligvis vil gøre det til et af verdens største anlæg af sin art. Produktionen fra det fuldt udbyggede anlæg kan reducere årlige CO2-udledninger med 850.000 ton for hele den tunge transportsektor i Danmark.

I august 2020 ansøgte parterne Innovationsfonden om et stort tocifret millionbeløb til støtte af projektet. Sammen med en trecifret millioninvestering fra de private virksomheder, der står bag projektet, skal den ansøgte støtte fra Innovationsfonden bruges til at udvikle og opføre projektets første fase.

Parterne bag samarbejdet håber, at projektet kan fungere som en katalysator for lignende projekter andre steder i Danmark og internationalt.

Bæredygtige brændstoffer er dyrere end fossile

I dag er bæredygtige brændstoffer dyrere at producere end fossilt-baserede brændstoffer. For at kunne konkurrere med fossile brændstoffer skal produktionen af bæredygtige brændstoffer modnes og udbygges i industriel skala, og omkostningerne skal reduceres – ligesom vi har set det ske med vedvarende energiteknologier, såsom havvind, landvind og solenergi det seneste årti. Prisen på havvind i Nordvesteuropa er for eksempel faldet ca. 70 % siden 2012. Hvis dette skal lade sig gøre, kræver det, at regeringer og industrien går sammen om at skabe rammevilkår, der kan fremme private investeringer i produktionen af bæredygtige brændstoffer i stor skala.

Mulighed for ny dansk styrkeposition inden for vedvarende energi

Danmark er i en unik position til at blive et centrum for produktionen af bæredygtige brændstoffer, skabe arbejdspladser og sikre en førerposition i etableringen af en helt ny industri, som vil være afgørende for at nedbringe nettoudledningen af CO2 til nul i 2050, ikke kun i Danmark, men også globalt.

Tidslinje

2023 FASE 1: Etablering af første generation elektrolysatoranlæg (10 megawatt)

2023 Produktion af 5.000 ton brint primært til brug i landtransporten

2023 FASE 2: Projektet skaleres op, og der påbegyndes etablering af et produktionsanlæg (250 megawatt)

2027 Produktion af 60.000 ton grønt brændstof til både busser, lastbiler, skibe og fly

2030 FASE 3: Etablering af nyt produktionsanlæg (1.3 gigawatt)

2030+ Produktion af 250.000 ton grønt brændstof

I fase 2 og 3 aftager luftfarten 93 % af produktionen.

Fordeling af den samlede CO2-udledning i Københavns Lufthavn
 

Københavns Lufthavns egen udledning

I 2019 opnåede Københavns Lufthavn målet om at være CO2-neutrale. Det omfatter de emissioner, vi selv har direkte kontrol over, hvilket svarer til ca. 7% af den samlede udledning fra Københavns Lufthavn.

Ud af de 7% stammer ca. 89% af vores CO2-udledning fra forbrug af energi, særligt fra el og energi til varme. Vores arbejde med energioptimering og konvertering til vedvarende energikilder har derfor afgørende betydning for reduktion af vores CO2-udledning.
Læs mere

Københavns Lufthavns indirekte udledning

I Københavns Lufthavn har vi store ambitioner for vores omstilling til en mere klimavenlig lufthavn og lufthavnstrafik. Derfor fokuserer en stor del af vores klimastrategi på den indirekte udledning.

Vores samarbejdspartnere (fx butikker, restauranter og andre samarbejdspartnere) står for ca. 9% af den samlede udledning fra Københavns Lufthavn, mens vores passagerer og lufthavnsmedarbejderes transport til og fra lufthavnen svarer til ca. 10% af den samlede udledning.
Læs mere

Der er ikke nogen tvivl om, at en stor del af den indirekte udledning fra Københavns kommer fra flyenes brændstofforbrug, motorkøringer, hjælpemotorer (APU) og hovedmotorer (op til 1 km’s højde). Det svarer til ca. 74% af vores samlede udledning. Selvom vores ansvar først og fremmest omfatter de aktiviteter, der er under vores kontrol, har vi stor interesse i at påvirke og bidrage til en grøn omstilling af vores passagerer, kunder og samarbejdspartneres aktiviteter, der er uden for vores direkte kontrol. Derfor har vi et konkret mål om at have en emissionsfri luftfart i 2050.
Læs mere