Minimering af støjgener
Københavns Lufthavns miljøgodkendelse stiller en række krav til støjen, som vores aktiviteter frembringer. Vores ambition rækker dog ud over de lovgivningsmæssige vilkår, vi er underlagt. Vi ønsker at drive lufthavnen med omtanke for både vores lokale miljø og lokalsamfundet, så vi bestræber os på at minimere støjforureningen fra lufthavnens aktiviteter, hvor det er muligt.
Vi arbejder på at mindske støjgenerne gennem såvel vores egne initiativer som ved at følge og bidrage til udviklingen af nye teknologier. Vi har sat os målsætninger frem mod 2050, som understøtter vores samarbejde med flyselskaberne, idet flyselskabernes investeringer i nyere og mere effektive flytyper er en væsentlig bidragsyder til at reducere støjen.