PFAS-forureninger

I Københavns og Roskilde Lufthavne har der frem til 2008 været anvendt brandskum indeholdende PFAS-/PFOS-forbindelser. Vi anerkender det store problem, som dette har medført, og bidrager med vores viden, erfaringer og løsninger for at bekæmpe forureningerne. 



PFAS står for perfluoreredealkylsyreforbindelser og er syntetisk fremstillede fluorforbindelser, der har været bredt anvendt i en lang række produkter. Forbindelserne er kendetegnet ved at være uhyre stabile, vand-/fedtskyende, svært nedbrydelige - og dermed effektive og med til at øge et produkts holdbarhed. De mest kendte undergrupper af PFAS-forbindelser er PFOA, PFOS og PFOSA.

Der er i dag stort fokus på blandt andet PFOS på grund af sundhedspåvirkninger. Foreløbig har de danske regioner udpeget næsten 15.000 grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS og som nu skal undersøges.

I Københavns og Roskilde Lufthavne har vi brandkorps, som skal sikre brandsikkerheden i lufthavnene. Brandkorpsene har en forpligtelse til at øve sig i at slukke brande i fly m.v, så de altid er klar til at træde til, hvis en ulykke skulle ske i lufthavnene. Der har derfor i begge lufthavne været anvendt brandskum indeholdende PFOS-forbindelser. Vi stoppede dog allerede med brugen i 2008, selvom anvendelsen var lovlig frem til 2011.  

I 2008 gik vi også skridtet videre og stoppede helt anvendelsen af brandskum indeholdende enhver form for PFAS-forbindelser. Det er ellers også i dag lovligt at anvende, så længe det ikke indeholder PFOS/PFOA-forbindelser.  

Desværre har den tidligere brug af skum med PFOS-forbindelser vist sig at have forurenet jorden på de arealer, hvor der har været holdt brandøvelser. Forureningerne har herefter spredt sig i jorden og har via blandt andet lufthavnens overfladevands-systemer spredt sig yderligere. 

CPHs arbejde med PFAS-forureninger 

CPH anerkender det store problem, som PFAS-forureningerne har medført. Siden 2008 har vi været i gang med en lang række kortlægninger og tiltag for at afværge, at forureningerne spreder sig i drikkevandsressourcen og til omkringliggende områder, åer og havet. Vi arbejder fortsat på højtryk for at finde løsninger og har blandt andet opsat en række renseanlæg, der renser for PFAS-forurening.

CPH indgår også i tæt dialog med myndighederne om de konkrete forureninger, og vi bidrager med vores viden og erfaringer.  

Nedenfor kan du se en tidslinje for de konkrete aktiviteter, vi har iværksat for at bekæmpe PFAS-forureningerne. Du kan også læse nogle mere generelle fakta om brugen af PFAS, herunder PFOS, i Danmark.

Hvad vil du vide mere om?

Tidslinje

    2008

CPH stopper anvendelsen af brandskum med PFAS/PFOS-forbindelser.

    2010

CPH går i gang med undersøgelser og håndtering af PFAS/PFOS-forurening på vores brandøvelsesplads i Københavns Lufthavn.

På dette tidspunkt er vi de eneste i Danmark, der arbejder med problematikken i praksis - og det  giver udfordringer. I modsætning til i dag er der i 2010 ingen grænseværdier for PFAS/PFOS, analyserne skal sendes til udlandet, og der er flere ugers leveringstid på resultater.

    2011

På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne i 2010 iværksætter CPH en omfattende, frivillig jord- og grundvandsforureningsundersøgelse samt en efterfølgende renovering af vores brandøvelsesplads.

Vi går i gang med at afværge den konstaterede PFOS/PFAS-forurening ved at pumpe forurenet grundvand op og rense det, og ved at ”indkapsle” forurenet jord.

Vi indleder et samarbejde med både HOFOR (tidl. Dragør Vand), Tårnby Forsyning og Tårnby Kommune om bl.a. oppumpningen og rensningen af forurenet grundvand, da forureningen potentielt kan true drikkevandsindvindingen i området.

På dette tidspunkt er der fortsat ikke grænseværdier/kvalitetskriterier for drikkevand for PFAS i Danmark. Vi læner os derfor op ad tyske retningslinjer og igangværende undersøgelser på brandøvelsespladser i Sverige og Norge.

    2012 

CPH kommer med i en følgegruppe under Miljøstyrelsen med henblik på en bredere undersøgelse af PFAS-forureninger fordelt på brancher i Danmark.

    2013

CPH bliver opmærksom på, at man også ved Brandstation Vest havde afprøvet skumtendere med brandskum. Afprøvningen blev stoppet i 1994, længe før der opstod interesse for PFAS’ og PFOS’ skadelige virkning.

    2014

CPH påbegynder en frivillig forureningsundersøgelse ved Brandstation Vest.

Vi samarbejder i dette og det efterfølgende år med et dansk laboratorie for at gøre det muligt at foretage analyser af PFOS/PFAS her i landet. Det lykkedes og har givet en hurtigere leveringstid på analyser, hvilket ofte er vigtigt i forureningsundersøgelser.

    2015

Grænseværdier/kvalitetskriterier for PFAS i jord og drikkevand indføres i Danmark.

    2016

CPH opstiller på baggrund af undersøgelser ved Brandstation Vest et nærtliggende renseanlæg, som renser oppumpet grundvand i forbindelse med en grundvandssænkning på området.

Der indledes også samarbejde med virksomheden Kemic Vandrens A/S om at udvikle den mest effektive kulfilter-rensning af vandet.

    2017

CPHs egne undersøgelser af området omkring Brandstation Vest medfører et påbud fra Tårnby Kommune om at undersøge jord og grundvand ved brandstationen yderligere.

    2018

CPH’s forureningsundersøgelse af jord og grundvand ved Brandstation Vest afsluttes med en rapport til Tårnby Kommune.

Undersøgelsen omfatter ikke PFAS-indholdet i grøfterne omkring brandstationen. Grøfterne er en del af lufthavnens overfladevands-system, som udmunder i Hovedgrøften. På dette tidspunkt er al fokus fra myndigheders og CPHs side på drikkevand og grundvand; derfor ses der bort fra grøfterne til overfladevand.

    2020

CPH rørlægger af egen drift grøfterne omkring Brandstation Vest for at hindre udvaskning af forurening fra tidligere tiders afprøvning af dyser i skumtenderne i grøfterne eller ud på græsarealerne.

    2021

CPH går i gang med at undersøge overfladevandet i lufthavnens overfladevands-systemer.

    2022

CPH fortsætter kortlægningen af forureninger fra tidligere aktiviteter med brandskum indeholdende PFOS. Det er et stort arbejde, da forureningerne har spredt sig fra deres oprindelige kilde.

Vores undersøgelser har foreløbig resulteret i en kortlægning af risikoområder, hvor der historisk er kendskab til anvendelse af brandslukningsskum. Vi undersøger også overfladevandssystemer og udledningspunkter til hav og åer. 

I maj er et nyt, stort renseanlæg sat i drift ved Hovedgrøften i Dragør. Renseanlægget renser dræn- og overfladevandet fra lufthavnens overfladevands-system, inden det udledes til grøften. Det er det fjerde anlæg i lufthavnen, der renser for PFAS-forurening.

I andet halvår 2022 planlægger vi at opsætte yderligere renseanlæg i Københavns og Roskilde Lufthavne. Vi fortsætter dialogen med både lokale og nationale myndigheder for at finde løsninger på forureningen. Og vi deler den viden, vi har fået og fortsat får gennem vores vedvarende arbejde med PFAS/PFOS-problematikken.

Alle henvendelser om miljøforhold

Direkte på mail til maf@cph.dk

 

Fakta om PFAS/PFOS

  Hvad er det

PFAS står for perfluoreredealkylsyreforbindelser og er syntetisk fremstillede fluorforbindelser. Det blev produceret for første gang i 1949. De mest kendte undergrupper af PFAS-forbindelser er PFOA, PFOS og PFOSA. Der er i dag stort fokus på blandt andet PFOS pga. sundhedspåvirkninger.

    Hvad kan det bruges til

PFAS-forbindelser er uhyre stabile, vand-/fedtskyende og svært nedbrydelige. De første år anvendtes de primært til smudsafvisende overfladebehandling af tekstiler, imprægnering af papir og pap, ved forkromningsprocesser og i brandslukningsskum.

I perioden 1966-2000 bredes brugen ud til en lang række produkter: tæpper, møbler, teflon, rengøringsmidler, maling, brandslukningsskum, emballering af fødevarer etc. 

   Hvad er blevet forbudt, og hvad er tilladt

PFOS blev forbudt at anvende i 2006 i produktionen af brandslukningsskum. Restlagre af PFOS-holdigt brandskum var dog tilladt at anvende frem til 2011.

PFAS (uden PFOS) kan fortsat anvendes i nogle produkter, også i brandslukningsskum (uden PFOS/PFOA). I 2020 blev PFAS dog forbudt i fødevareemballager i Danmark.

    Hvor meget er der blevet brugt

I 2001 var det samlede forbrug af PFAS-forbindelser i Danmark på 50 tons. I 2005 var forbruget faldet til mellem 9 og 16 tons årligt, hvoraf kun lidt over 1% blev brugt i brandskum (læs mere i denne publikation på Miljøstyrelsens hjemmeside).

    Hvor udbredt er forureningen

PFAS-forbindelser er fundet en lang række steder som følge af deres udbredte anvendelse og svære nedbrydelighed. Da stofferne i mindre grad bindes til jorden, kan de også spredes gennem grundvand og overfladevand.

Foreløbig har de danske regioner udpeget næsten 15.000 grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS og som nu skal undersøges.

Der er 188 civile og militære brandøvelsespladser, hvor der med sikkerhed er brugt brandskum med PFOS-forbindelser.

    Grænseværdier

I Danmark blev der i 2015 fastsat grænseværdier for PFAS i drikkevand og jord. Grænseværdierne er blevet skærpet og udvidet siden da. I dag er der desuden grænseværdier for grundvand, slam fra renseanlæg og overfladevand.

    Få mere at vide 

Du kan læse mere om PFAS/PFOS og grænseværdier mv. på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Bliv klogere på PFAS-forurening (mst.dk)

PFOS (mst.dk)