Mistet bagage

Er din bagage ikke på bagagebåndet ved ankomst, skal du, inden du forlader lufthavnen, udfylde rapport hos ankomstservice i bagageområdet.

Flyselskabet betaler et handlingselskab for at håndtere passagerer og bagage. Det er handlingselskabets medarbejdere du møder i check-in, ved boarding i gaten og ankomst service i bagageområdet.

Når du skal udfylde rapport; skal du:

  1. Vise din bagagekvittering (det er det klistermærke med stregkode og destinationskode du fik, da du checkede din bagage ind). Heraf fremgår flynummer samt identifikationsnummeret på din bagage.
  2. Dit boarding kort eller rejsebevis.
  3. Så detaljeret som muligt beskrive hvordan den mistede bagage ser ud.

Hvis du er i tvivl om hvilket selskab, der tager sig af din bagage, så kan du se det her.

Når du har fået optaget rapport på den mistede bagage, skal du afvente at handlingselskabet kontakter dig vedr. levering af din bagage. 

I fald du ønsker at kontakte dit handlingselskab, skal du have referencenummeret på rapporten klar ved henvendelse.

Er dit fly handlet af SAS Ground Handling, kan du ringe på telefon: +45 3232 3260 - åbningstid alle dage fra kl. 09:00 - 16:00

Er dit fly handlet af Aviator, kan du ringe på telefon: +45 3247 4700 - åbningstid alle dage fra kl. 8:00 - 16:00.

Er dit fly handlet af Menzies, kan du ringe på telefon +45 3231 4176 - åbningstid alle dage fra kl. 9.00-21.00 eller sende en mail til call.centre@menziesaviation.com