Ny sikkerhedskontrol i dobbelt størrelse

Vi udbygger sikkerhedskontrollen og gør den endnu mere effektiv, så det bliver hurtigere at komme igennem den.

Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn er indenfor de seneste fire år blevet kåret som verdens bedste sikkerhedskontrol tre gange.

I første halvår af 2017 har den gennemsnitlige ventetid i sikkerhedskontrollen været under 5 minutter.

Men Københavns Lufthavn har flere rejsende end nogensinde før. For at kunne give alle rejsende en god start på rejsen har vi investeret 250 mio. kroner i en mere effektiv sikkerhedskontrol i dobbelt størrelse.

Udvidelsen betyder, at vi får 25 funktionelle spor, forudsigelige ventetider og mere lys og plads. Det bliver desuden muligt fra sommeren 2018 at gå direkte på en gangbro  gennem Terminal 3 til sikkerhedskontrollen fra metroen i første sals højde.

Den nye sikkerhedskontrol vil stå klar ved årsskiftet.

Fakta om byggeriet:

  • Allerede til august i år åbner to nye spor i sikkerhedskontrollen
  • Omkring årsskiftet åbnes yderligere tre spor, så der i alt vil være 25 spor i den nye sikkerhedskontrol
  • Sikkerhedskontrollen udvides med hver 1.800 kvadratmeter. Dertil bygges kælder og kontorer på anden etage
  • Projektet giver job til omkring 100 byggearbejdere i halvandet år
  • Mens udbygningen står på vil passagerne kunne følge med på byggepladsen, der kommer til at fylde en stor del af området foran den østligste del af Terminal 2
  • 80.000 passagerer kommer igennem lufthavnen på en almindelig rejsedag. På de travleste dage over 100.000

Vi bygger fremtidens lufthavn

Vi udbygger lufthavnen for at gøre din verden større. Københavns Lufthavn vokser til dobbelt størrelse med alt under ét tag, så du nemt kan komme ud i verden på ferie og forretning.

Vi beklager generne, mens vi bygger.

Læs om alle byggeprojekterne