Farver

I lufthavnen arbejder vi med tre kategorier af farver:
primæresekundære og basis farver.

Primære farver skaber en grundlæggende visuel identitet, der er let genkendelig og konsistent på tværs af alle materialer og platforme. I CPH er de primære farver blå og gul. Sekundære farver tilføjer variation og fleksibilitet uden at gå på kompromis med den overordnede identitet.

Primære farver bruges ofte til vigtige elementer som logo og overskrifter, mens sekundære farver kan bruges til mindre fremtrædende elementer som baggrunde og kasser.



Primære farver

Blå og gul er stærke markører for, at Københavns Lufthavn er afsender på et produkt. Derfor vil en af dem, og evt. begge, altid optræde på kommunikationsmaterialer.

Et produkt må dog ikke udelukkende bestå af blå og gul – kun når der er tale om wayfinding. For at opnå et roligt, men troværdigt, udtryk i kommunikationen vil den blå eller gule derfor blive brugt i samspil med en eller flere af de sekundære farver.

Sekundære farver

De fem sekundære farver benyttes i samspil med enten CPH Midnight Blue eller CPH Sunrise Yellow. Eksempelvis kan CPH Horizon Blue udgøre baggrunden på en folder, mens CPH Midnight Blue benyttes som farven på fonten. Sekundære farver giver mulighed for at tilpasse designet til forskellige formål og målgrupper. 

Basis farver

Vores basis farver inkluderer neutrale toner som sort, hvid og grå. De fungerer som baggrundsfarver eller støttefarver, der balancerer de primære og sekundære farver.

Disse farver sikrer, at designet er tilgængeligt og let læseligt, hvilket er vigtigt for at opretholde en professionel og ren visuel stil.

Spørgsmål

Har du nogle spørgsmål til farverne, er du velkommen til at skrive til cvi@cph.dk

Det er også muligt at downloade en pdf med alle farverne herunder, som du vil kunne dele med en grafiker.