Logo
Københavns Lufthavnes logo er suverænt, og de tilgængelige logoversioner i logopakken må aldrig ændres i proportioner eller i farverne. Logoet er den primære markør ved al kommunikation, hvor Københavns Lufthavne er afsender.
Københavns Lufthavnes logo er suverænt, og de tilgængelige logoversioner i logopakken må aldrig ændres i proportioner eller i farverne. Logoet er den primære markør ved al kommunikation, hvor Københavns Lufthavne er afsender.
Vores logo findes i tre versioner. To mørkeblå og et lysegråt (negativ). Kombinationen med mørkeblåt haleror og gul tekst bruges til aeronautisk kommunikation og kontaktflader som køretøjer, beklædning og skiltning.
De to andre kombinationer med mørkeblåt og lysegråt haleror har begge tekst som slår ud i baggrunden. Det betyder, at baggrund eller billede skinner igennem CPH. Derfor er det vigtigt at kontrasten til baggrunden – både i forhold til mærke og tekst – på billede eller farveflade altid er betydelig. Begge versioner bruges til corporate
og kommerciel kommunikation som f.eks. årsrapport og marketingkampagner.
Københavns Lufthavne kommunikerer ud fra princippet one brand one voice. Det er derfor kun tilladt at benytte CPH’s logo i kommunikationen, og ikke subbrands for enkelte afdelinger eller interne initiativer. Billedet til højre er et fiktivt eksempel på, hvad man ikke må.
Kontakt design@cph.dk for spørgsmål
”CPH” haleror skal som udgangspunkt altid være tilstede i øvre højre hjørne. I tilfælde af, at nævnetrækket giver en øget afsenderidentifikation, skal dette placeres i nedre, højre hjørne, som supplement til haleroret.
Til kommercielle produkter er det tilladt at placere navnetrækket i øvre venstre hjørne, hvis det er nødvendigt.
Respektafstand er den afstand, der skal være mellem logoet og øvrige elementer (billeder, margin og anden grafik).
Københavns Lufthavns logo skal omgives af den anviste respektafstand. For at sikre den optimale placering er der defineret plads omkring haleroret, der er proportionalt med dets højde. Minimumsrummet er 50% af ”halerorets” højde. Samme respektafstand bruges også ved placering af navnetræk, således at haleror og navnetræk optræder med ens afstand til formatets kant.
Navnetræks størrelse defineres af bredden af 3 sammensatte haleror.