Særlig adgang ved ikke-tjenstlige besøg

Herunder finder du information om, hvad du skal gøre, hvis du skal have ikke-tjenstlige besøg udefra

Dokumenter til download

Brochure med vejledning for Særlig Adgang

Blanket til ansøgning om Særlig Adgang

Kontrolliste til information om formål og gæster

Som supplement til det nuværende adgangssystem findes der en ordning om "Særlig adgang" med henblik på ikke-tjenstlige gæstebesøg på airside.

Det vil sige, at du kan ansøge om særlig adgang, hvis du er i besiddelse af et CPH ID-kort og skal modtage:

  • ikke-tjenstlige besøg eller
  • besøg af grupper på flere end 10 personer

Ansøgning

Du skal udfylde blanketten med ansøgning om Særlig Adgang og derefter sende den til Københavns Lufthavne Security på mailadressen security@cph.dk.

Ofte stillede spørgsmål om Særlig Adgang

Hvad gør jeg, hvis jeg modtager tjenestelige besøg?
 

Såfremt du modtager tjenstelige besøg, er det ikke nødvendigt at ansøge om særlig adgang. Du skal i så fald blot møde op i vagten med dine gæster og få dem indskrevet på normal vis.

Gæsterne skal huske gyldig billedlegitimation.

Kan gruppevis adgang benyttes ved besøg af grupper på færre end 10 gæster?
 

Nej, såfremt du modtager besøg af grupper med færre end 10 personer, skal almindelig indskrivning benyttes.

Kan særlig adgang benyttes i C-SRA områder?
 

Nej, konceptet med Særlig Adgang kan kun benyttes på Airside.

Skal der ansøges, før jeg modtager gæster til et ikke-tjensteligt besøg?
 

Ja, alle ikke-tjenstelige besøg skal ansøges og godkendes af Security, før de kan gennemføres.

Hvilke forpligtelser har den besøgsansvarlige?
 

Den besøgsansvarlige er Securitys kontaktperson i forbindelse med ansøgning og gennemførelse af besøget.

Den besøgsansvarlige skal blandt andet "klargøre" gæsterne ved at sikre, at de er i besiddelse af gyldig billedlegitimation.

Den besøgsansvarlige skal desuden, ved gruppevis adgang, foranstalte, at der medbringes en udfyldt kontrolliste, samt at samtlige ledsagere er i besiddelse af kontrollisten. Endelig skal den besøgsansvarlige sikre, at ledsagerne er orienteret om deres pligter.

Kan det ske, at gruppevis adgang ikke anvises ved besøg af grupper på færre end 10 personer?
 

Ja, Security Supervisor vil på dagen vurdere det godkendte besøg og på baggrund af blandt andet deltagerantal, indpassagevagt, tidspunkt på døgnet, bemanding og øvrige forhold vurdere, om gruppevis adgang kan benyttes.