En kop kaffe før take-off? Her er seks gode bud

Der er masser af muligheder for at finde en god kop kaffe i lufthavnen. Uanset om du tager den med på farten eller nyder den i ro og mag, så kan du få din yndlingskaffe i lufthavnen. Vi har udvalgt seks forskellige kaffesteder, som kan inspirere dig til, hvor du skal købe din næste kop.

 

Pret A Manger

Den økologiske kaffe

Pret A Manger er kendt for deres frisklavede mad med gode, friske råvarer samt deres økologiske kaffe. Kaffen er lavet på en blanding af bønner fra Peru, Honduras, Etiopien og Sumatra. Deres mest solgte kaffe er en klassisk café latte.

 

 

Her finder du Pret A Manger:

  • T3 før sikkerhedskontrollen - god til den hurtige kaffe to go, eller mens du venter på toget. Her er ganske få siddepladser.
  • T2 før sikkerhedskontrollen er til den gode kop kaffe, der kan nydes med venner og familie i det store lounge-område med bløde lænestole. Her kan I sige farvel og på gensyn eller hej igen før og efter rejse. Der er mange siddepladser.
  • I T2 efter sikkerhedskontrollen kan du nyde en kop kaffe og opleve terminalens travlhed suse forbi. Her er også god plads til at hive arbejdet frem før afrejse.

 

ARKET

Kaffe med indbygget shopping

Nyd din kaffe med udsigt til mode og design i butikken ARKET. ARKET er nordisk mode og design – men også kaffe brygget på økologiske Fairtrade-bønner fra Honduras ristet i Stockholm. Deres bestseller er cappuccino, men du finder alt fra americano til latte med havremælk på kaffekortet.

 

Her finder du ARKET:

ARKET ligger nærmest Gate A i det nye område mellem Gates A og B. Du finder siddepladserne midt i butikken, og der er både plads til at sidde og arbejde eller blot betragte de mange rejsende, der går forbi på vej mod gates og andre butikker. 

 

Espresso House

Kaffeklassikeren

Espresso House er garant for en god kop kaffe. Kæden, der har butikker i alle større danske byer, bruger kaffebønner fra Brasilien, Colombia og Burundi. Alt efter sæsonen skifter bønnesammensætningen for at sikre, at kaffen altid er så frisk som mulig.

 

 

Her finder du Espresso House:

  • T2 efter sikkerhedskontrollen på vej mod Gates B har ganske få siddepladser og er derfor oplagt til en hurtig kaffe to go.
  • I T3 efter sikkerhedskontrollen mellem Gates B og C finder du en stor, hyggelig enhed med mange siddepladser. Her kan du nyde en kaffe med udsigt til fly og med god plads til at arbejde.

Paté Paté Kaffe

Paté Paté

Kaffe i charmerende atmosfære

Paté Paté er mest af alt en vin- og tapasbar, men her finder du også en god kop kaffe. Barens rå og rustikke atmosfære minder mest af alt om charmen fra Kødbyen i København. Deres mest solgte kaffe er americano, men de er også kendt for både deres latte og cappuccino. Kaffen er lavet på bønner fra Caffè Alberto og er ristet i Torino i Italien.  

 

Her finder du Paté Paté:

Paté Paté har en enkelt enhed i lufthavnen, der ligger i T3 efter sikkerhedskontrollen på vej mod Gates C og D. Her er mange siddepladser i rolige omgivelser.


 

Retreat kaffe

RETREAT

Kaffe med udsigt til flyvepladsen

Hos RETREAT får du økologisk kaffe lavet på bønner fra Mellemamerika. Deres bestseller er en latte, mens signaturkaffen er en flat white (lille latte med dobbelt espressoshot).

 

 

 

 


Her finder du RETREAT:

  • I T2 mellem Gates A og B, er der en del siddepladser, hvor du kan nyde din kaffe i det store fælles spiseområde med udsigt til flyvepladsen.
  • En lille enhed med få siddepladser mellem Gates B og C, perfekt til en hurtig kaffe to go.

 

Lagkagehuset

Kaffe med morgenbrød
Lagkagehuset er mest af alt kendt for sit bagværk, men serverer også en god kop kaffe. Deres mest solgte er en latte brygget på Fairtrade-bønner fra Colombia og Brasilien. Al kaffe er certificeret Specialty Coffee, hvilket betyder, at kaffen er af særlig høj kvalitet.

 

  Her finder du Lagkagehuset:

  • T2 ved Gate A har ganske få siddepladser og er perfekt til den hurtige kaffe på vej til gaten.
  • Mellem Gates B og C kan du enten få en hurtig kaffe på vejen eller benytte en af de mange siddepladser med udsigt til flyvepladsen, der også er et godt sted at arbejde.
  • I T3 ved Gate C finder du også en enhed, der med sine få siddepladser egner sig godt til en hurtig kop kaffe to go. 

 

Starbucks Coffee

Starbucks

God amerikansk kaffe

Starbucks er intet mindre end verdens største kæde af kaffebarer og altid garant for en god kop mokka. Siden de åbnede lufthavns-filialen som deres første kaffebar i Skandinavien, er der blevet langet mange kopper over disken sammen med lækre kager, croissanter og andre varme drikke.

Starbucks har mange mælkealternativer: Laktosefri, soya, kokos, mandel og havre

Her finder du Starbucks:

  • T3 ved ankomsthallen med få siddepladser
  • T2 efter sikkerhedskontrollen mellem Gates A og B med mange siddepladser og godt overblik.