Net zero lufthavn

Første mål i Københavns Lufthavns klimastrategi var at blive en CO2-neutral lufthavn. Det blev vi i 2019. Men arbejdet stopper ikke her, for ambitionerne er store. Det kræver nemlig fortsat stort fokus på reduktion af de udledninger, vi selv har direkte indflydelse på.

I 2019 blev Københavns Lufthavn certificeret af det internationale certificeringsprogram for lufthavne, Airport Carbon Accreditation. For fortsat at beholde akkrediteringen på det højeste niveau, 4+, Transformation, kræver det en fortsat intens indsats for at reducere den udledning af CO2, som vi selv har direkte indflydelse på. Derudover kræver det en kompensering af den udledning, som vi endnu ikke selv er i stand til at reducere.

Udledningen fra driften af lufthavnens bygninger består primært af forbrug af el og fjernvarme. Københavns Lufthavn står for ca. halvdelen af den udledning. Den øvrige halvdel udledes af vores samarbejdspartnere i forbindelse med deres operationer i lufthavnen, det vil fx sige deres energiforbrug til drift af butikker og øvrige lejemål på lufthavnens område.

Herunder kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med at reducere den udledning, vi selv har kontrol over.

Fald i CO2-udledning pr. passagerer
 

I Københavns Lufthavn har vi arbejdet systematisk med styring og reduktion af vores CO2-udledning i mange år og opnået gode resultater. Trods en stigning i antallet af passagerer er det lykkedes at holde CO2-udledningen fra Københavns Lufthavn (energi- og brændstofforbrug fra bygninger, banesystem og køretøjer) nede. Særligt på energiområdet har vi løbende øget effektiviteten ift. passagervæksten. I 1990 udledte Københavns Lufthavn 3,6 kg CO2 pr. passager, i 2006 udledtes 1,7 kg, og i 2018 udledte vi 0,96 kg CO2 pr. passager trods passagervækst.

En mere energieffektiv lufthavn forsynet af vedvarende energi
 

I 2017 satte CPH et nyt energimål. Fra at måle på gennemførte energibesparelser, måler vi i dag på vores energiforbrug pr. m2. Det er mere forpligtende og stiller større krav til vores reelle forbrug. I 2018 opnåede vi med 88,6 kWh/m2 allerede vores målsætning om 90 kWh/m2. Derfor skærpede vi i 2019 målet yderligere.

Derudover har vi sat et mål om at øge andelen af vedvarende energi til at dække 10% af CPH’s eget energiforbrug i 2023. CPH har installeret solcelleanlæg, så det i 2020 forventes at øge andelen af vedvarende energi til ca. 3,5%. For at kunne nå vores ambitiøse energimål vil vi over de næste år fortsat investere i energiledelse og energibesparelser.

Ambitioner om energivenlig varmeforsyning
 

I den vestlige del af lufthavnen, Maglebylille, har vi i CPH vores eget interne varmenet. I 2018 fjernede vi de gamle kedler fra 1960’erne og installerede en kombinationsløsning, så anlægget består af to kedler på hver ca. 3 MW og en 600 kW varmepumpe. Hovedkedlen i kombination med varmepumpen udnytter gassen så effektivt som muligt. Det nye anlæg sparer ca. 3 mio. kWh om året (svarende til 56 husstandes årlige energiforbrug). Varmeforbruget i Maglebylille svarer til ca. 13% af hele lufthavnens varmeforbrug.

I 2019 har vi udvidet systemet således, at varmepumpen nu kan tage al varmeforbrug i både forår, sommer og efterår. Varmepumpen kører på strøm fra vores egne solceller, som er placeret på samme elnet.

Ved nogle yderligere tiltag kan vi i årene fremover nå vores ambition om, at hele Maglebylille er dækket af varme fra vores solceller. Samtidig gøres Maglebylille klar til at forsyne mange af vores nuværende og kommende arbejdsbiler på el. På den måde kan vi skabe et sammenhængende og mere miljøvenligt energisystem.

Vi tager ansvar for alle bygninger i lufthavnen
 

I 2018 udviklede og opdaterede vi vores energistyring på alle bygninger i lufthavnen. Det betyder, at vi i dag kan holde øje med energi- og vandforbruget og på baggrund af den indsamlede data sammenligne bygningers energi- og vandforbrug på tværs af hinanden.

Vi ønsker at synliggøre potentialer for energibesparelser og dermed de klima- og økonomiske gevinster, der ligger hos vores kunder. I 2018 hjalp vi fx en større kunde med at forbedre afkølingen på fjernvarmen betydeligt og vi har været i kontakt med alle kunder beliggende på Kystvejen, som omkranser den østlige del af lufthavnen, for at tilbyde dem en gratis energigennemgang.

Energieffektive komfurer i Laos
 

I forbindelse med CPHs klimastrategi har CPH indgået et spændende samarbejde med den internationale NGO, Nexus for Development om projektet ’Energieffektive komfurer i Laos’. Sammen med andre tiltag er projektet med til at realisere den første målsætning i CPHs klimastrategi om, at blive CO2-neutral i 2019.

Det sydøstasiatiske land Laos har siden 1971 været på FNs liste over de mindst udviklede lande. Størstedelen af landets befolkning Iaver mad over åben ild ved hjælp af træ og trækul. Det har flere skadelige virkninger for både befolkningen, lokalmiljø og klimaet, da det blandt andet skaber kulstofemissioner, luftforurening og har flere negative sundhedsvirkninger. Derudover har det over de seneste to årtier betydet et stort tab af landets skovdække.

Med projektet ’Energieffektive komfurer i Laos’ får befolkningen i Laos mulighed for at lave mad over nye effektive komfurer, der både har positive klimamæssige, sundhedsmæssige og lokalsamfundsmæssige gevinster. Projektets formål er at reducere forbrug af træ og dermed CO2-udledning samt at forbedre levestandarden for lokalbefolkningen gennem adgang til effektive, sundere og mere bæredygtige komfurer.

Udover at minimere forbruget af træ, og dermed reducere fældning af skov og udledningen af CO2, udleder de effektive komfurer færre sundhedsskadelige partikler, som særligt kvinder er udsat for, når de laver mad over åben ild med trækul eller træ som brændsel.

Investeringen i projektet øger samtidig den lokale beskæftigelse med særligt fokus på empowerment af landets kvinder. Projektet er drevet af lokale organisationer, og det er lokale forhandlere, der sælger komfurerne. Her er omkring 90 procent ejet af kvinder, der får muligheden for at forsørge sig selv ved at eje deres egen forretning og dermed nå en personlig selvstændighed. Noget der ellers ikke er en selvfølge for kvinder i Laos. Med CPHs bidrag er planen, at områder i Laos, fx den nordlige del af Laos, som endnu ikke har klimavenlige komfurer, vil få adgang til disse.

Projektet drives af den internationale NGO, Nexus for Development, og havde allerede i april 2019 produceret og distribueret omkring 270.000 komfurer. Hovedkriterierne bag valget af projektet er bl.a., at projektet er certificeret som et Gold Standard-projekt, foregår i et af verdens mindst udviklede lande og at projekttypen (klimavenlige komfurer) rangerer på listen over projekter man har høj troværdighed til jf. lufthavnsbranchens globale klimacertificering ACAs (Airport Carbon Accreditation) retningslinjer for klimakompensation.

Hvilke verdensmål understøtter projektet?
Projektet ’Energieffektive komfurer i Laos’ skaber positiv og bæredygtig udvikling på flere parametre og understøtter flere af FNs verdensmål:

3. Sundhed og trivsel
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
13. Klimaindsats
15. Livet på land

Læs mere