Københavns Lufthavn i litteraturen

"Foran sig havde Akhmahel nu et håndskrevet brev, nogle landkort, fire franske pas, en liste med navne, en primitiv tegning over Københavns lufthavn i Kastrup samt nogle håndskrevne notater."

Steffen H. Nielsen: Teheran-fortegnelsen, Forlaget Prudentia 2005, s.193

"Da hun stod i Kastrup Lufthavn og ventede ved check in-skranken, følte hun sig som en rigtig provinskone, der havde majet sig ud, bare fordi hun skulle op og flyve, men hun havde lyst til at være smuk og sexet, når han tog imod hende."

Jens Christian Grøndahl: 'Lucca', Rosinante, 1998 (s. 323)

"Det skal kraftedeme være løgn, tænkte jeg. Penge skal sgu ikke afholde mig fra at tage til det bryllup, tænkte jeg, og så ringede Thor, et par dage før jeg skulle afsted til Island. Jeg nævnte ikke noget om pengene, men Thor tilbød at køre mig til lufthavnen. Det er iorden, sagde jeg, så Thor kørte mig til lufthavnen. Han hentede mig i en flødefarvet Corvette fra 1953."

Lars Frost: "Smukke biler efter krigen", København, Gyldendal 2005

"Det var oktober og køligt da jeg landede i Kastrup, luften skarp af efterår, men det eneste som virkelig slog mig var denne mærkelige blonde nordiskhed som hang i lufthavnens lange gange, det skandinaviske lufthavnspersonales uniforme korrekthed, deres kolde aura og smukke blå øjne, lyse hud, heimat, min fødeby, jeg var hjemme igen. Og da jeg gik ud af ankomsthallen for at finde en taxa i den lange kø, vidste jeg at jeg var kommet tilbage til efteråret"

Benn Q. Holms: 'Flugtens tid'. København, Rosinante 1997. (s. 15-16)

”De andre arbejder og lader som om de ikke forsøger at lytte gennem Pauls dør. Der er heller ikke det mindste at høre derindefra. Et vindue på Malenes skærm viser den forventede ankomsttid for Rasmus’ fly i aften. Hun har før været inde på lufthavnens site for at tjekke for forsinkelser, men selvfølgelig ved de ikke noget så mange timer i forvejen.”

Christian Jungersen: 'Undtagelsen'. København, Gyldendal, 2004. (s. 138-139) 

”Et fly letter fra Kastrup Lufthavn ud over vandet i en blød bue. Ingen skyer på himlen. Kompakt.”

Anders Søgaard: 'Fodnoter til en ung mands indre husholdning'. København, Gyldendal, 2003. (s. 44) 

”Jeg vågnede da jeg hørte motorernes lyd ændre sig og i mine ører mærkede at trykket faldt. Uden for det lille vindue lå Øresund glitrende blå, plettet af en myriade af små farvestrålende sejlskibe, men det mest overraskende for mig var broen der voksede fra begge kyster som et par hænder der rækker ud efter hinanden Og pyloner der groede som gevækster fra havbunden.”

Leif Davidsen: 'Lime’s billede'. København, Lindhardt & Ringhof, 1998. (s. 185) 

”Med tog og færge og til sidst med taxi skyndte han sig til Københavns Lufthavn i Kastrup. Dér nåede han et eftermiddagsfly til Paris, og skønt turen kun tog en time, varede den i Smileys verden et helt liv, hvor han overfløj et vældigt område af sine minder, følelser og forudanelser.”

John Le Carré: 'Til døden jer skiller'. (1979) Oversat af Grethe Juel Jørgensen. København, Forum, 1979. (s. 237) 

”Jeg ville gerne være blevet længere i Danmark, men en dag måtte jeg jo afsted. Da jeg rejste, var journalisterne igen i lufthavnen, og de spurgte mig, hvad der havde imponeret mig mest i Danmark, og det vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle svare på, men så sagde jeg, at det hele havde imponeret mig lige meget.”

Finn Søeborg: 'Der er et land' i: 'Samlede Søeborg'. København, P. Haase & Søns Forlag, 2000. (s. 159)

”Da han var kommet gennem sikkerhedskontrollen i Kastrup, kunne han ikke finde sit pas og sine billetter, og maskinen til Bruxelles var allerede ved at lade passagererne boarde. Han var blevet lammet af rædsel og våd af koldsved, benene var exet under ham så han måtte støtte sig til en skranke.”

Lars Bonnevie: 'Dommeren'. København, Gyldendal, 1998. (s. 7) 

"Fra slutningen af juni til midt i juli kan man hvert år se det karakteristiske syn i Kastrup Lufthavn. De lange køer med de store familier står linet op ved check-in skrankerne. Hver gang en ny gruppe når frem til stregen, er der problemer med bagagen. De obligatoriske tyve kilo per person er en stående plage, og selvom en familie tilsammen har mere end hundrede kilo at gøre godt med, er det altid frygteligt svært at overholde grænsen. Min mor står der hvert år.”

Naser Khader: 'Khader.dk: sammenførte erindringer'. København, Aschehoug, 2000. (s. 11) 

”En uge senere dukker han op i Kastrups ankomsthal med en pistol, som han lader falde foran Eva, netop som hun træder ud i den summende, overbefolkede hal med to hvide kufferter graciøst i hænderne.”

Stig Dalager: 'En hårfin balance' i: 'Oktober – noveller'. København, Tiderne Skifter, 2002. (s. 124) 

”Jeg ventede på et fly, og dét fly gik ikke. Ikke fordi man kunne klage over fly-frekvensen – der var masser af fly i Københavns Lufthavn i dag, masser af fly der gik alle steder hen, masser af fly folk blev kaldt ud til via Gate 13, 23, 37, 48. Der var fly til Calcutta, til Barcelona, til Seattle. Der var fly til Bruxelles, til Stockholm, til Moskva. Der var endda fly til Buenos Aires og Johannesburg. Men der var ikke noget forbandet fly til Malta.”

Dan Turèll: 'Mord på Malta'. København, Borgen, 2003. (s. 22) 

”Jeg kom til gaten til København og satte mig ned og ventede. Den uro, som udspringer af magtesløshed, lod mig ikke slappe af.”

Rubén Palma: 'Fra lufthavn til lufthavn' i: 'Fra lufthavn til lufthavn'. Højbjerg, Forlaget Hovedland, 2003. (s. 165) 

”Jeg så en flyvemaskine lette fra Kastrup og langsomt dykke ind i den hvide soldis, pludselig komme frem igen som en papirklipsagtig kontur og med ét forsvinde fuldstændigt…”

Klaus Böldl: 'Südlich von Abisko'. Fischer Verlag Frankfurt, (s. 31). Fundet på hjemmesiden: http://www.goethe.de/ne/kop/aarchiv/dkboeldl.htm. 

”Kastrup DC9
Jeg var kommet for at tage af sted
Da vi fik vingerne op kom jeg til at kigge ned
Der lå vores by under dagene på træk
Min tid gik helt i stå
Hvorfor var det at jeg ville væk?”

Love Shop:'Copenhagen Dreaming' fra 'Go!'. København, Pladekompagniet, 1997. Tekst: Jens Unmack  

”Det første glimt, jeg fik af Danmark, var Saltholm. På denne efterårsdag bestod øen mest af regnpytter og glimt af himlen, der spejlede sig i vandet. Danmark lignede et land, der ikke kunne beslutte sig til at begynde.

Jeg var blevet stoppet i Charles de Gaulle-lufthavnen af paspoliti i civil, der pludselig havde spærret mig vejen for at stille mig de sædvanlige spørgsmål.

Hvor kom jeg fra? Hvor skulle jeg hen? Hvem var jeg? Jeg havde holdt mig til de oplysninger, der stod i mit pas og på min billet. 

Mens maskinen lagde an til landing i Kastrup, tænkte jeg over, om der var andre og bedre svar på de spørgsmål, som ikke kun paspolitiet kan finde på at stille, men som vi alle retter til os selv.”

Carsten Jensen: 'Jeg har hørt et stjerneskud'. København, Munksgaard/Rosinante, 2001 (1997). (s. 512)

”Trætte og forkomne landede vi i Kastrup til familie og venners velkomst. Det var klokken to om natten, og gaderne var tomme, mens vi kørte hjem. Jeg var tavs og overvældet. Mine forældre og Karen havde modtaget mig. Jeg havde propper i ørerne og kunne ikke rigtig høre, hvad de sagde, men jeg prøvede at smile og sige de rigtige ting. Jeg var mæt af indtryk og længtes efter søvn og mørke.”

Bo Green Jensen: 'I løbet af året'. København, Borgen, 1983. (s. 87-88) 

Indflyvningen over København var smuk. Det var klart vejr, og Karl og Birgitte sad ved hvert deres vindue. Karl nød at kigge på København, som han havde boet i hele sit liv. For sin datter udpegede han Utterslev Mose, Rigshospitalet og søerne. Han kiggede ned over byen og mærkede en glæde ved at genkende forskellige steder, men han mærkede også en vis forstemthed: Man kunne leve et helt liv i København uden at opdage, hvad der skete i resten af verden.

Stewardessen bad ham om at rette sit stolesæde op til lodret position. De landede i Kastrup og fandt deres bil på langtidsparkeringen.

Katrine Marie Guldager: 'København'. København, Gyldendal, 2004 (s. 59)  

Vi havde en time i Københavns Lufthavn. Der havde ikke været nogen fly, der passerede Nordpolen, og Hand havde taget det tungt. I den danske lufthavn, i tolden: ”Er det Deres første besøg i Danmark?” ”Ja.” ”Jamen, så velkommen da!”

Dave Eggers: 'I skal føle vores hastighed'. København, Lindhardt og Ringhof, 2004 (s. 359) 

Lufthavnen var fuld af dejlige mennesker der duftede rent. Dette måtte være den rigeste og mest storslåede lufthavn i verden. Hand og jeg stillede os i kø ved sikkerhedstjekket.

Dave Eggers: 'I skal føle vores hastighed'. København, Lindhardt og Ringhof, 2004 (s. 360)

Transit i København. Fornebu er Norges vigtigste lufthavn. Sådan var det i 1990, og sådan er det selvsagt endnu i dag. At komme fra Fornebu i 1990 til Kastrup var at komme til den samme verden, bare meget større. Sådan er det også i dag; siden dengang er Kastrup blevet bygget om og er endnu flottere, så selvom myndighederne i mit land har fået sin Gardermoen, er forskellen alligevel nøjagtig den samme som før, ligesom flyskiftene er de samme som for ti år siden. Jeg var altså transitpassager. Jeg var i transit i København. Jeg slog mig ned på en art café, der lå som et ankerpunkt i den travle transithal, som også er international afgangshal i Kastrup Lufthavn. Der var langt flere rejsende her end i Fornebu, og de kom fra forskellige udgange, og min café lå omtrent dér, hvor alle udgangene mundede ud. For at styre trafikken i Kastrup Lufthavn må man udover talsystemet, benytte sig af de fire første bogstaver i det latinske alfabet, på Fornebu havde man ikke brug for bogstaver, det var nok med talsystemet. Der var langt flere og langt mere eksklusive butikker, her var der tale om regulære butiksgader, anno 1990. Omkring mig svirrede alverdens tungemål, og eksotiske indslag som arabiske sheiker og afrikanske stammehøvdinge manglede heller ikke, selvom de fleste stadig var i jakkesæt, også de afrikanske stammehøvdinge. Dér, hvor jeg sad, kunne jeg opsnappe brokker af engelsk, fransk, portugisisk plus et sprog, jeg ikke kunne placere oprindelsen af, og forbi mig passerede damer med et typisk italiensk, spansk eller hollandsk udseende, for det meste i spadseredragt. Men der var nu alligevel flest danskere; det er hævet over enhver tvivl, at det danske tungemål trods alt var i overvægt her. Jeg satte mig igen sådan, at jeg kunne se på lystavlerne, hvornår min SAS afgang til Frankfurt befalede mig at Go to Gate, og denne gang faldt jeg ikke i tanker, før jeg begav mig ud på den lange vandring til min gate, hvoraf flere hundrede meter blev tilbagelagt på rullefortov, hvor man kunne vælge, om man ville stå roligt uden at bevæge sig eller bevæge sig i samme retning som rullefortovet, men med lidt større hastighed, sådan at man udnytter rullefortovet på en effektiv og samtidig uanstrengt måde. På denne både effektive og uanstrengte måde kom jeg til min gate i god tid før boarding.”

Dag Solstad: '16/07/41'. København, Rosinante, 2004. (s. 12-13) 

”Der er take off hvert minut. Motorernes bulder vokser til en hvinen, som er ved at slå trommehinderne ud. Flyets næse, vinduerne i førerkabinen og den hvide eller grå ryg kommer op over hangarerne. Med full throttle på alle motorer går fly fra SAS, KLM, British Airways, Sabena og Tjæreborg og Spies på vingerne og oser ud over sundet.”

Erik Aalbæk Jensen: 'Livet på øerne – Sund og bælter'. København, Gyldendal, 1983. (s. 473)

”Da vinden var sydøstlig og ret hård, gjorde flyet et sving ud over Øresund, før det begyndte at gå ned for til sidst at flade ud over det svenske land. Det var en smuk sommerdag, og fra sin vinduesplads kunne han tydeligt se Saltholm og København og på den livligt trafikerede rute mellem Malmö og Danmark ikke mindre end fem passagerbåde, der så ud, som om de stod stille med forstenet hvidt skumsprøjt om boven.”

Maj Sjöwall og Per Wahlöö: 'Brandbilen som forsvandt'. (1969) Oversat af Grete Juel Jørgensen. København, Superpocket, 2002. (s. 228) 

Jeg tog bussen ud til Kastrup og købte en enkeltbillet til Stockholm. De ville sige hvad for en maskine jeg kunne komme med. Jeg sagde selvfølgelig ikke mit rigtige navn.

Sjöwall/Wahlöö: Strisser, Strisser, Spektrums Paperbacks 1977. side 223.

”Han blev jo også nødt til at gå til den tax-free afdeling i Kastrup. Her hang der en ny hvid konvolut med hans navn. Det var som om hele lufthavnen var forvandlet til et computerspil, hvor han selv var markør. På sedlen stod der:
Major Knage, c/o den store tax-free forretning i Kastrup. Alt hvad jeg forlanger herfra er en pose med vingummi og nogle æsker med Anthon Berg-marcipan. Husk at den slags er meget dyrere i Norge. Hvis jeg ikke husker forkert, så er mor meget glad for Campari. PS. Du skal holde alle sanser åbne på hjemvejen. For du vil vel ikke gå glip af nogle vigtige beskeder? Hilsen din meget lærenemme datter.”

Jostein Gaarder: 'Sofies verden'. Oversat af Kirsten Vagn Jensen. København, Høst og Søn, 1992. (s. 509) 

”SK 876 fra København landede på Kjevik flyveplads til rette tid klokken 21:35. Mens flyet var rullet hen ad banen i Kastrup, fik majoren åbnet konvolutten med Hildes seneste budskab fra selve indtjekningsskranken:
Til Major Knage, ved aflevering af boardingpasset i Kastrup lufthavn, sankthansaften 1990. Kære far. Du troede måske at jeg ville dukke op i København. Men min kontrol over dine bevægelser er mere indviklet end som så. Jeg ser dig overalt, far.”

Jostein Gaarder: 'Sofies verden'. (1991) Oversat af Kirsten Vagn Jensen. København, Høst og Søn, 1992. (s. 514)

”Jeg sidder bestandig
i Convairs, Metropolitans
DC-seksere, syvere og ottere
samt Caraveller
under indflyvning til
Kastrup.”

Klaus Rifbjerg: 'Landing' i: 'Amagerdigte'. København, Gyldendal, 1965. (s. 93)

Det er altid en mærkelig oplevelse at lande i Kastrup, for man sidder og tænker på det sted, man er rejst fra, samtidig med at man spekulerer på, hvad der mon er sket i Danmark, siden man forlod landet.

Øjvind kyrø: 'Gidsel for fred'. København, Peter Asschenfeldts nye forlag, 1997. (s.346)

Farvel, Kastrup lufthavn!
Farvel Moder Jord!
Flyv fugl, flyv!
Flyv fugl, flyv!
Her er dejligt heroppe,
hvor mågerne bor.
Jamen husk på det ældgamle ord: Højt at flyve dybt at falde.
Sikke en saltomortale!
Nu er vi li' over Øresund.
Tænk er det ikke et større sund?

Første vers af sangen "Højt at flyve dybt at falde" fra filmen "Tretten år" (1932). Tekst: Børge og Arvid Müller. 

Ulla Hjorth Nielsen: 'Toner fra filmen'.  København, Wilhelm Hansen, 2003. (s. 12-13)

"...og lidt over toogtyve kører Asger mig til Kastrup.
'Er der en læge ombord ? Hvis der er en læge i flyet, bedes De venligst give dem til kende over for kabinebesætningen.' Jeg har sovet og hører kun delvist den første sætning, men den slet skjulte nervøsitet i stemmen gør mig lysvågen. Inden afgang reflekterede jeg over spørgsmålet. Var jeg tilstede, hvis forespørgslen kom ? 
Passagergrundlaget i kommerciel luftfart er for længst udvidet til at omfatte nyfødte, oldinge, bevægelseshæmmede og kronisk syge, og i konsekvens heraf har nogle selskaber overvejet at udstyre luftkaptajnen med bemyndigelse til at mønstre sundhedspersonale som "midlertidige personalemedlemmer", hvis alvorlige sygdomstilfælde skulle opstå i luften. Der er en læge ombord i op mod firs procent af alle trafikfly, og tricket skulle bestå i, at flere læger, med flyselskabets ansvarsforsikring i ryggen, så ville turde give sig til kende. Men juristerne sagde nej, og forslaget faldt til jorden. Mens flyets 350 passagerer tog plads, bemærkede jeg tre grupper med et sprog, jeg skulle have tolk for at forstå. I to af grupperne var der en gravid kvinde."

Tønnes Hilden: 'Zebra'. København, Lindhardt & Ringhof, 1999. (s. 9)

"I lufthavnen kender de mig og jeg får ubesværet adgang til piloternes opholdsrum. Kaptajnen på rutemaskinen til København har netop sat sig for at spise en croissant og nyde en kop kaffe, men er imødekommende.  Jeg fortæller, at jeg ikke har tid til at flyve selv og spørger, om han vil tage to blodprøver med til København og sende dem ud til et laboratorium i en taxa. For øjnene af ham pakker jeg prøverørene i en beskyttende skumkasse. Og rækker ham tre tusindkronesedler.
 - Gælder det liv og død ?
 - Ja.
 - Normalt skal der udfyldes en masse papirer. Det springer vi over. Behold dine penge.

Da jeg halvanden time senere ringer til laboratoriet for at advisere dem om prøverne, er de allerede ankommet.  I køkkenet anbringer jeg væsken fra fars mave i prøvekammeret og sætter mig til at vente."

Tønnes Hilden: 'Koma'. København, Lindhardt & Ringhof, 1998. (s. 154)

Jeg var ikke ret stolt, da jeg landede i Kastrup Lufthavn og omfavnede min mor ti måneder før forventet hjemkomst.

Maria Hirse: 'Æblekinder'. København, Høst & Søn, 2003. (s. 54)

Nu kom  de ind over Danmark. Der lå det nede, landkortet, og lignede sig selv fra et atlas. Maskinen gled langsomt ned, Nordjylland, Kattegat, Sjælland og så lagde de an til landing i Kastrup. Næsten øjeblikkelig begyndte det at øsregne.

Leif Panduro: 'Vejen til Jylland'. København, Gyldendal, 1970. (s.61)

Jeg betalte kvinden og vaklede ud i det skærende middagslys, fanden i vold i 18'ende Arrondissement. Dét var overstået for denne gang. Tilbage til hotellet med raspende flagermus i maven. Ironisk løftede øjenbryn hos portien. I bad. Rent tøj og ud til Le Bourget. Tomatjuice og et stykke ristet franskbrød. Stemmerne dukkede op igen, da flyet lagde an til landing i Kastrup.

Leif Panduro: 'Daniels anden verden'. København, Gyldendal, 1972. (s.52)

Mira steg om bord i Zurich. Hun havde lagt en køn make-up, og selv om hun havde været hvid i hovedet som førstesangeren i Peking-operaen, ville intet have kunnet ødelægge mit humør. SAS fra Kastrup til Zurich er et behageligt hop om formiddagen, og på de internationale langtursruter (København-Zurich-Nice-Madrid-Lissabon) prøver de på at leve op til en slags international standard.

Klaus Rifbjerg: 'Operaelskeren'. København, Gyldendal, 1972. (s. 204)

Pjattede til de lukkede og Leonard fulgte mig ud  til Bryggen (han selv flyttet for nogen tid siden) og vi stod igen og spyttede ned i vandet. Amerikaplanerne var allerede udformede og selv om jeg ikke lige skulle rejse, løftede han hånden da vi skiltes og gik med den hævet til håret syngende: "Over there, over there..." Nu Danmark. Vi kryber nedad, luftbremsernes lille havegærde er rejst på begge vinger. Når Kastrup fra landsiden. Svinger først fra Køge over mod Roskilde. Flaps halvvejs nede. Så vidt jeg kan bedømme, må vi tværs over havneløbet. Gasværkshavnen, Ørstedsværket, Nokken, flaps til yderpositionen. Rolig, helt rolig. Jeg kastede ikke op. Nu skal jeg hjem,

Klaus Rifbjerg: 'Operaelskeren'. København, Gyldendal, 1972. (s. 225)

"Kløvermarken var allerede forældet
Luftskibet (uden at vide det)
egentlig også.
Senere blev landingspladsen
helt og holdent Kastrup,
men ikke for luftskibet."

Klaus Rifbjerg: 'Zeppelineren' fra digtsamlingen 'Amagerdigte'. København, Gyldendal, 1965. (s. 42)

Senere kom John Tranum hjem
og foretog en række spring
med forsinket udløsning
for sine landsmænd.

En dag startede han fra Kastrup
for at hoppe ud over
sin barndomsegn ved Ringsted
fra usædvanlig højde.

Klaus Rifbjerg: 'John Tranum' fra 'Amagerdigte. Fædrelandssange. Mytologi'. København, Gyldendal, 1996.

"Lufthavnen bestod af en klynge spredte bygninger opført på den ene side af en enkelt landingsbane. Lufthavnen var tæt bevogtet af tyske tropper, men civilfly fra både det danske luftfartsselskab DDL, det svenske ABA og Lufthansa fortsatte med at flyve. Han parkerede bilen uden  for lufthavnsdirektørens kontor, gik ind i bygningen og til sekretæren, at han kom fra Statens Luftfartsvæsen, og han blev omgående lukket ind......"

Ken Follett: 'London kalder'. København, Gyldendal, 2003. (s. 59)

Vi landede i Kastrup, og jeg havde egentlig forventet, at vi skulle taxie over til en af hangarerne, men vores nye mand havde åbenbart over radioen fået andre instrukser, for vi blev parkeret ved finger C. Og som det altid er tilfældet, så blev flyet straks omringet af service biler, der skulle gøre flyet klart til næste tur og i vores tilfælde tage de pippende passagerer ud igen. Normalt er det kutyme, at en pilot efter første rigtige tur bliver hyldet af den samlede besætning, men det kunne ikke rigtigt lade sig gøre i sædvanlig stil denne gang, men så vidt det nu kunne lade sig gøre, fik vi ønsket Mogens tillykke med veloverstået dåd med hensyn til både flyvning og parkering. Det sidste er noget af det sværeste for en ny pilot. Det kræver en del øvelse at parkere et så stort fly med centimeters nøjagtighed ved en finger i lufthavnen. De teleskopiske arme, der forbinder flyet med terminalen, skal ramme det rigtige sted, men det havde han også klaret til UG.

Jens Laursen-Schmidt: 'Det ku være værre...!'. København, Litera, 2002. (s. 70-71)

Ifølge planen skulle de begge forsætte mod det endelige mål, hotel Blokhus, selv om de ikke traf hinanden i Kastrup.Der kunne være forsinkelser. Alt kunne ske.De havde ingen steder at ringe hen.Skete der noget,ville han prøve at give meldinger til TWA's disk, og ellers ville han tage det næste indenrigsfly til Ålborg.

Jane Aamund: 'Colorado Drømme'. København, Høst, 2000. (s. 90)

Men endnu er optimismen stor, selv om den står i skærende kontrast til sceneriet: Kastrup Lufthavn er endnu kun et par barakker med et blegt ovenlys. Ikke noget videre med butikker og toldfri varer. Ingen hummerbar. Bænke af træ istedet for bløde lænestole. Ingen sikkerhedskontrol. En lufthavn af den type, der i dag kun kan opleves i det centrale Congo eller inde i Kaukasus.

Jan Stage: '-Og ham, der slår på tromme...'. København, Høst og Søn, 2000. (s. 58-59)

"Da jeg landede i Kastrup, spurgte jeg i informationen, om de havde modtaget faxen. Det havde de. Men beskeden var åbenbart ikke gået videre, og det varede flere timer før jeg kom i forbindelse med Iselin. Det er gået utroligt tilbage for SAS i de senere år. Jeg har næsten mere tiltro til "Tingen". "

Henrik Nordbrandts: 'Ruzname'. København, Brøndum Aschehoug. (s. 74)

"Flyet lettede til den fastsatte tid, og han landede i Kastrup ved den tid, han skulle".

Henning Mankell: 'Pyramiden - en sag for krimalkommissær Wallander'. København, Klim, 2001. (s. 325)

Anne Marie Bjerg / Mine svenske forfattere: En følsom rejse i Sverige: "Og jeg føler mig som Niels Holgersen på gåsens ryg, da jeg letter fra Kastrup med en stak billetter i skuldertasken, foruden bus-, tog- og færgeplaner samt diverse telefonnumre og adresser. Alting er nøje planlagt."

Frank Belmark: 'Mayday Kastrup - Vi styrter'. København, Billesø & Baltzer, 1999. (s. 219-220)

"I Kastrup lufthavn genkendte Morten ikke sin mor. Han vidste at hun ville være der. Men måske var det jetlag. Måske var det stadig jordskælvet i Narita der forvirrede ham. Han havde siddet ganske roligt på en bænk der pludselig begyndte at ryste og han vendte sig forbavset mod den nydelige herre der sad ved siden af og læste en tegneserie."

Dorrit Willumsen: 'Koras Stemme'. København, Nordisk forlag A/S, 2000. (s. 206)

hakkende, rystende maskine og så på Nina, der havde lagt en flad hånd over ansigtet. I den modsatte ende råbte Lily, at de stod i Kastrup, og der var en time til afgang. Gordon sang videre".

Bjarne Reuter: 'En tro kopi'. København, Gyldendal, 1990. (s. 74)

Kunne hun se det så kunne hun se mere end Bianca, som har levet længe under fremmede forhold og fjerne himmelstrøg, og som dårligt nok ved i hvilket år, hvilken måned for slet ikke at tale om hvilken ugedag hun er ankommet til sit fædreland via københavns lufthavn efter en epoke i sit liv der ikke kan udmåles i tid...som ikke umiddelbart ville kunne svare hvis nogen spurgte: Hvor kommer du fra og hvor skal du hen? 

Anne Marie Løn: 'Hvis barn...'. København, Lindhardt og Ringhof, 2004. (s. 11)

Aftenen var forbavsende varm. Her var ikke meget køligere end i den lufthavn han havde forladt for fire-fem timer siden. I grunden intet som lugtede eller føles dansk. Lufthavnen præsenterede sig som COPENHAGEN INTERNATIONAL med røde bogstaver mod den skyfri, men fugtigblå himmel.

Anders Bodelsen: 'Rød september'. København, Gyldendal, 1991. (s. 55)