03.05.2007
Nye ruter fra Sterling giver verdenspremiere i Københavns Lufthavn

Bag offentliggørelsen af Sterlings nye ruter gemmer der sig en verdenspremiere, da den direkte ruteforbindelse mellem København og Madeira er den første nogensinde.

Sterling har netop offentliggjort sit vinterprogram og sine nye ruter. Fra Københavns Lufthavn åbner Sterling nye destinationer til Bruxelles og Madeira.

Blandt de mere end 140 destinationer direkte fra København optræder Madeira dermed for første gang nogensinde på listen. Ruten beflyves hver mandag.

Bruxelles, der er den anden nyhed i Sterlings program, er den niende største destination fra Københavns Lufthavn med mere end 200.000 afgående passagerer årligt. Sterling beflyver ruten ugens dage undtagen lørdag.

"Københavns Lufthavn er Sterlings primære base. Vi er meget glade for, at Sterling nu udvider sine aktiviteter og dermed befæster sin position som det næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn", siger chef for Airline Relations i Københavns Lufthavne, Corinna Lundbæk Pedersen.