19.10.2007
Inspiration til efterårsmoden før afrejse
I uge 43 kan lufthavnens passagerer få en ekstra oplevelse med på rejsen og inspiration til efterårets look. Her poserer modeller i bedste pariserstil på lufthavnens catwalk i tøj fra efterårets kollektioner.
|

|
|
Uge 43 står i modetøjets tegn i shoppingcentret i Københavns Lufthavn, hvor Apair, Wunderwear og Soaked in Luxury viser efterårets kollektioner til lufthavnens passagerer.
"I shoppingcentret i Københavns Lufthavn bestræber vi os på at tilbyde et bredt udvalg af danske og internationale mærker, der henvender sig bredt til såvel forretningsrejsende som charterturister. Modeshowet viser det bedste fra efterårets kollektion og er desuden med til at sætte fokus på lufthavnsbutikkernes store udvalg af modetøj," siger Henrik Busch, underdirektør i Københavns Lufthavne A/S.
|
Et fuldendt look
Apair vil fremvise det bedste inden for trendy sko og herretøj, mens Soaked in Luxury giver en forsmag på modetøj og accessories til det kvindelige publikum. Med til efterårets stil hører naturligvis også lækkert undertøj og strømper fra Wunderwear, der fuldender looket.
Modeshowet foregår dagligt i hele uge 43 i tidsrummet fra klokken 13.00-14.00. Ved trappen til Novia-loungen i Terminal 2 (efter sikkerhedskontrollen) vil tolv mandlige og kvindelige modeller vise den seneste mode inden for undertøj og sko.