28.06.2007
Fredag er store rejsedag i lufthavnen

Fredag den 29. juni skyder lufthavnen den allertravleste sæson i gang. Københavns Lufthavne, SAS, Sterling og Star Tour vil markere dagen med gode råd, underholdning og overraskelser til passagererne.

 

Tryllekunstner i lufthavnen
på "Store rejsedag" i 2006

 

"Sommeren er for lufthavnen, hvad julehandelen er for butikkerne. Målet er en god start på rejsen for passagererne, selv i den travleste tid, og det kræver, at alle parter spiller sammen. Passagererne kan gøre meget selv, og derfor går vi sammen med flyselskaberne og rejsebureauerne ud med råd og vejledning. Tips, tryl, sang, ballondyr og andre overraskelser vil også præge fredagen, der markerer startskuddet for årets allertravleste dage med omkring 30.000 afrejsende passagerer", siger kommunikationschef Anette Haaning, Københavns Lufthavne. 

 

SAS: Tre gode råd

"Både ved pulte og ved selvbetjeningsautomaterne har SAS ekstra bemanding. Til vore kunder har vi tre gode råd: brug online check-in eller automater i afgangshallen. På de store rejsedage bør man være i lufthavnen to

timer før afgang, men heller ikke mere end det. Det skaber unødige køer, hvis kunderne selv lægger ekstra tid til den anbefalede mødetid og står i lufthavnen 3, 4 og 5 timer før afgang. Endeligt er det en god ide, at orientere sig på http://www.sas.dk/Default.aspx?vst=true&epslanguage=DA eller http://www.cph.dk/ inden man begiver sig i lufthavnen," siger pressechef Jens Langergaard, SAS.

Sterling: Grundig forberedelse

"Vi har i samarbejde med Københavns Lufthavn forberedt os grundigt på sommerens store rejsedage i Københavns Lufthavn, og resultatet vil uden tvivl være til gavn for vores kunder. Både vores on time performance og check in er betydeligt forbedret i forhold til sidste år, og på bagageudleveringstid kan vi i dag tilbyde vores kunder en service, der er en af de hurtigste i lufthavnen," udtaler Sterlings kommercielle direktør Michael T. Hansen.

Star Tour: Chartersæson sætter ind

"Vi sætter i år rekord i Star Tour med 300.000 solgte billetter i skoleferien, og det er især de kommende weekender, der bliver ekstraordinært travle. Med den nye vejrprognose, der lover dårligt vejr de kommende fire uger, forventer vi stopfyldte fly. Lufthavnen har i år lovet rejsebranchen, at der er taget de nødvendige initiativer til at undgå lange køer ved security eller kaos på baggrund af nedbrud på bagageanlæg. Jeg har fuld tillid til, at Københavns Lufthavn har sat alle sejl til. Kom i god tid på grund af den store travlhed ved check-in, men kom ikke i for god tid. To timer før afgang vil være fint", siger Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour.

Forbered jer hjemmefra

"Vi ved af erfaring, at velforberedte passagerer får en bedre start på rejsen og derfor opfordrer vi passagererne til at forberede sig hjemmefra. På vores hjemmeside www.cph.dk har vi blandt andet samlet fem gode råd til at komme hurtigt gennem lufthavnen, og vi giver også et overblik over flyselskabernes anbefalinger til mødetid ," fortæller kommunikationschef Anette Haaning, Københavns Lufthavne.

Underholdning i Terminal 3 ved "Store rejsedag" i 2006. Foto: Arne V. Petersen

 

 

 

 

 

Fra kl. 06.30-10.30 og kl. 13.00-17.00 vil tre tryllekunstnere, en saxofonist og en operasanger/pianist underholde i terminalerne.

Mellem kl. 6.15-10.00 og kl. 13.00-17.00 vil en operasanger, tryllekunstner og en kvartet underholde.

CPH deler flyers ud med gode råd samt poser til væskerne.

SAS deler en vejledning ud der viser, hvordan man betjener check-in automaterne.  

 Fem gode råd til at komme hurtigt gennem lufthavnen

 Flyselskabernes anbefalinger til mødetid

 Sommerens store afrejsedage


 Selvbetjening hitter hos Sterling

 Krydstogtsæson skudt igang

 Ny sikkerhedskon-trol indviet forud for lufthavnens travle sæson

 

Fotos fra store rejsedag 2006