23.05.2007
Sterling åbner direkte rute fra Københavns Lufthavn til East Midlands
Sterling udvider sit rutenetværk og befæster dermed sin position som det næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn.
Sterling har netop offentliggjort endnu udvidelse af selskabets vinterprogram.
Til listen over nyheder vil Sterling i sit vinterprogram introducere en direkte forbindelse mellem København og East Midlands i Storbritannien.
”Det glæder os meget, at Sterling – Københavns Lufthavns næststørste kunde – åbner endnu en rute. Københavns Lufthavn har et klart mål om at udbygge positionen som Skandinaviens største lufthavn. Sterling bidrager med endnu en rute og godt fyldte fly til et stort ruteudbud for vores passagerer”, siger administrerende direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup.
Med ruten til East Midlands bliver det nu muligt at flyve direkte fra Københavns Lufthavn til 12 lufthavne i Storbritannien.
