29.08.2006
Sjælden juvel på kort visit
 |
|
Et helt usædvanligt – og usædvanligt kostbart – smykke kan tirsdag den 29. august og onsdag den 30. august 2006 opleves i Københavns Lufthavn, når Georg Jensen-halskæden "Nordic Splendour" er på kort visit i Danmark.
Den enestående halskæde er inspireret af det nordiske landskab og består af platinblade besat med i alt 1.824 slebne diamanter, der tilsammen vejer 37.62 karat.
De mange diamanters placering giver smykket et unikt tredimensionelt udtryk.
|
"Nordic Splendour" udstilles under nøje overvågning ved Georg Jensen butikken i Terminal 2 tirsdag og onsdag fra kl. 10-17. Skulle De blive fristet kan vi oplyse, at smykket kan erhverves for 2,2 millioner kroner.