07.04.06
Redegørelse til Finansministeriet fra Københavns Lufthavne A/S
Redegørelsen i printervenlig pdf
Københavns Lufthavne A/S vil med denne redegørelse søge at besvare de væsentligste spørgsmål, som den seneste tids medieomtale af lufthavnen kan have affødt.
Hovedpunkter i redegørelsen
Afhængig af trafikudviklingen forventes takstaftalen fra november 2005 at reducere lufthavnsafgifterne i størrelsesordenen 10 % per passager i faste priser over de kommende tre år.
Budgettet for 2006 blev godkendt i januar 2006 og reflekterer resultaterne af takstaftalen uden at gå på kompromis med sikkerheden eller Københavns Lufthavnes vision.
Københavns Lufthavne A/S vil fortsat arbejde innovativt for at kunne levere services til flyselskaber og passagerer på den mest effektive måde. Også hermed vil Københavns Lufthavne fremme kundetilfredsheden, konkurrencedygtige priser og vækst.
Københavns Lufthavne A/S har løbende investeret i ny infrastruktur for at imødekomme de stigende krav og ændringer i flyselskabernes og passagerernes behov – og vil fortsætte med at gøre det. Effektiv brug af infrastrukturen kræver dog at flyselskaber og handlingselskaber konsekvent udnytter denne, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Københavns Lufthavne kan ikke direkte kontrollere tredjeparts brug af ressourcer, men der er og vil fremover være behov for et tæt samarbejde mellem parterne for at opretholde og udvikle Københavns Lufthavns gode service og image. Vi vil søge at fremme dette samarbejde i så vid en udstrækning som muligt.
Københavns Lufthavne A/S har investeret for over syv mia. kr. i Københavns Lufthavn i løbet af de seneste 10 år og forventer investeringer på over 1,6 mia. i perioden 2005-2007.
1. Indledning
Kritikken af Københavns Lufthavne A/S, der er fremført af luftfartsselskaberne SAS, Sterling, MyTravel Airways samt fagforbundene 3F og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, består for størstedelen af en diffus kritik af lufthavnens ejerforhold samt udokumenterede påstande om sparerunder og nedskæringer, mens der kun på ganske få punkter er fremført konkret kritik af lufthavnens sikkerheds- og serviceniveau.
Mens den diffuse kritik er vanskelig at forholde sig til, kan de udokumenterede påstande og konkrete kritikpunkter tilbagevises punkt for punkt.
Københavns Lufthavn lever til fulde både op til det krævede sikkerhedsniveau og til det serviceniveau der forventes af en moderne lufthavn, og der er ingen planer om at sænke niveauet fremover. Tværtimod har selskabet fortsat som målsætning at opretholde det høje sikkerheds- og serviceniveau.
Det er ligeledes fortsat Københavns Lufthavne A/S’ målsætning at lufthavnen bevarer positionen som Skandinaviens største og Europas bedste lufthavn. For at nå dette mål kræves der både øget vækst og øget fokus på omkostninger, hvilket afspejles i selskabets budget for 2006.
Ny takstaftale i november 2005 og efterfølgende budgetgodkendelse i januar 2006
Københavns Lufthavne A/S indgik i november 2005 en aftale med luftfartsselskaberne i Københavns Lufthavn om lufthavnstaksterne for perioden 2006-2008.
Det er kun én gang i selskabets 15 årige historie sket, at der ikke er opnået enighed blandt parterne. International Air Transport Associations (IATA) generalsekretær Giovanni Bisignani har da også henvist til resultaterne i Københavns Lufthavn som en model til efterfølgelse andre steder.
Den nye aftale består af en række delelementer, herunder udskillelse af betaling for security i en særlig takst, et aftalt loft på 300 mio. kr. for medregning af de securityomkostninger, der udgør grundlaget for securityafgiften, uanset at den reelle udgift er større, en generel nedsættelse af de øvrige lufthavnstakster samt en særlig incitamentsordning, hvor luftfartsselskaberne får økonomisk andel i lufthavnens fremtidige trafiktilvækst.
Sædvanligvis bliver selskabets budget godkendt på et bestyrelsesmøde i november. Men som konsekvens af den sene afslutning af takstforhandlingerne og behovet for den deraf følgende tilpasning af selskabets budgettering for 2006, blev det besluttet at forelægge budgettet for 2006 for selskabets bestyrelse til endelig godkendelse på bestyrelsesmødet den 26. januar 2006. Budgettet blev godkendt på dette bestyrelsesmøde og er ikke ændret eller genåbnet siden.
Faktaboks 1
Takstnedsættelsen i 2006 vil forbedre den konkurrencedygtige position, som Københavns Lufthavne indtager i dag, jf. figur 1, idet flere europæiske lufthavne efterfølgende har forhøjet taksterne.
Figur 1. Sammenligning af gennemsnitlige lufthavnsafgifter.
Københavns Lufthavnes konkurrencedygtige priser på takster har også betydet, at lufthavnen er attraktiv for lavprisselskaber. Fra 5. juni 2006 er der 9 lavprisselskaber i Københavns Lufthavn:
-
Air Berlin
-
easyJet
-
Flynordic
-
Iceland Express
-
Norwegian
-
SkyEurope
-
Smart Wings
-
Sterling
-
Transavia
På indenrigstrafikken har Københavns Lufthavn Danmarks laveste passagerafgifter, jf. figur 2.
Figur 2. Passagerafgifter for indenrigspassagerer i danske lufthavne
For at kunne fastholde konkurrencedygtige priser på taksterne har Københavns Lufthavne løbende effektiviseret, og behovet for effektiviseringer øges, når taksterne nedsættes, og målet samtidig er at fastholde det høje serviceniveau.
2. Visionen fastholdes
Det er selskabets vision at Københavns Lufthavn er Skandinaviens største lufthavn, Europas mest effektive lufthavn og blandt Verdens bedste.
Størrelse
Københavns Lufthavn opnåede i 2005 en vækst i antal passagerer på 5%. Med 20 millioner passagerer og 132 destinationer er Københavns Lufthavn således den største lufthavn i Skandinavien.
Effektivitet
Københavns Lufthavne A/S har gennem årene bevist, at stræben efter og opnåelse af den bedste service ikke er i modstrid med en effektiv drift af en lufthavn. Københavns Lufthavn blev således i både 2004 og 2005 kåret som Europas mest effektive lufthavn af Air Transport Research Society (ATRS).
Service og sikkerhed
Københavns Lufthavn er en velfungerende lufthavn. Dette anerkendes til fulde af lufthavnens brugere. Københavns Lufthavn blev for nylig for femte år i træk af passagererne i den internationalt anerkendte AETRA undersøgelse (et samarbejde mellem flyselskabernes organisation IATA og lufthavnsorganisationen ACI) kåret som Europas bedste lufthavn.
Sikkerhed har også højeste prioritet i Københavns Lufthavne A/S og lufthavnen i Kastrup lever naturligvis op til myndighedernes krav. Lufthavnens sikkerhedssystemer er under løbende tilsyn af Statens Luftfartsvæsen og EU. Den løbende dialog og tilsynsvirksomhed konstaterer, at Københavns Lufthavn til fulde lever op til de foreskrevne standarder.
Samtidig tilstræbes der også på dette område et højt serviceniveau, så passagererne generes mindst muligt af de nødvendige sikkerhedsprocedurer i forbindelse med flyrejsen.
For at opretholde det høje serviceniveau i takt med et stærkt stigende antal myndighedskrav på området er antallet af securitymedarbejdere i lufthavnen næsten fordoblet i løbet af de seneste to-tre år, ligesom der er indført ny teknologi, der er med til at lette procedurerne og formindske ventetiden for passagererne, jf. figur 4.
Figur 4. Udviklingen i antal securitymedarbejdere i perioden 2002-05.
3. Behov for nytænkning
Som enhver anden ansvarlig virksomhed ønsker Københavns Lufthavne A/S at sikre en løbende forbedring af virksomhedens drift til gavn for selskabets interessenter, herunder ikke mindst kunder og aktionærer.
Selskabet ønsker fortsat at kunne levere Europas bedste service til vore kunder og fortsat gøre det på et effektivt og konkurrencedygtigt niveau. En række krav fra myndighederne om forøgede sikkerhedsforhold har imidlertid bevirket, at den løbende produktivitetsstigning, som selskabet tidligere har kunnet levere, er blevet vanskeliggjort. Væksten i medarbejderantal har således været højere end væksten i passagertallet siden 2002, jf. figur 3. Denne udvikling søges dæmpet gennem effektivisering.
Figur 3. Udviklingen i antallet af passagerer og fuldtidsansatte i perioden 2000-05.
For at sikre, at Københavns Lufthavn fortsat kan placere sig i den absolutte top vedrørende service og effektivitet har der kontinuerligt været behov for at tænke nyt.
Således er der iværksat planer om ændrede arbejdsgange, der vil sikre og fastholde sikkerhedsniveauet i lufthavnen og give passagerne en serviceoplevelse, der placerer Københavns Lufthavn blandt de bedste i verden.
4. Udvikling af Københavns Lufthavn
Trafikafviklingen og passagerflowet er et ansvar, som lufthavnen, luftfartsselskaberne, paspolitiet og handlerne løfter sammen. De væsentligste knudepunkter for den enkelte passager er indcheckning, security, paskontrol og bagagehåndtering. Luftfartsselskaberne har det overordnede ansvar for check-in og håndtering af bagagen, som de i praksis via kontraktlig aftale lader handlingselskaberne stå for.
Mens security er Københavns Lufthavnes ansvar, ligger ansvaret for check-in, paskontrol og bagagehåndtering således hos eksterne parter. Københavns Lufthavne stiller på disse områder central infrastruktur til rådighed, som bemandes af hhv. handlerne og paspolitiet.
Københavns Lufthavne har løbende investeret i infrastruktur og udvidet kapaciteten. Eksempler på dette er pasbokse, Check-in skranker, SmartCheck terminaler (selvbetjenings-check-in) og Paperless Check-in.
I det følgende kommenteres den aktuelle servicestandard i de væsentligste knudepunkter i lufthavnen og de aktuelle udviklingsplaner, i det omfang, sådanne er vedtaget.
Gennemgangen er opbygget ud fra følgende skitse over passagerernes vej gennem lufthavnen. Nummereringen svarer til den efterfølgende afsnitsnummerering.
4.1 Ankomst til lufthavnen
For Københavns Lufthavn er det vitalt, at adgangsvejene til lufthavnen er velfungerende, pålidelige og at kapaciteten er tilstrækkelig.
Bilparkering
Efterspørgslen på at parkere i lufthavnen stiger markant i disse år. Behovet vokser langt mere end væksten i passagermængden. Dette til trods for at der er mange alternativer for transport til og fra lufthavnen. For at imødekomme efterspørgslen har Københavns Lufthavne løbende etableret nye parkeringsanlæg i forskellige priskategorier.
I løbet af de seneste godt 3 år er antallet af parkeringspladser øget med mellem 30 og 40 procent, svarende til cirka 3000 P-pladser. Priserne har i hele denne periode været holdt stort set i ro. Parkering tæt på terminalerne er dyrest, men stadig mest efterspurgt og derfor ofte udsolgt. For i højere grad at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på de terminalnære parkeringspladser gennemførte lufthavnen en adfærdsregulerende prisændring på parkering i lufthavnen 1. februar i år. For yderligere at kunne imødekomme ønskerne om lavprisparkering etablerede lufthavnen en ny Economy parkering til 270 kr. om ugen.
I det hele taget har Københavns Lufthavne øget antallet af kategorier og prisniveauer, så der eksisterer en bred vifte af parkeringstilbud, der imødekommer de forskellige behov, lufthavnens brugere har. Københavns Lufthavne A/S vil fortsat investere i flere parkeringspladser for at imødekomme det stadigt stigende behov. Samtidig vil priserne ved de attraktive terminalnære parkeringspladser løbende blive reguleret, så passagererne ikke oplever, at der her er udsolgt.
Med de nye priser er parkering i Københavns Lufthavn lidt billigere end i Stockholms Arlanda-lufthavn og på niveau med Gardermoen-lufthavnen ved Oslo. Produkterne og prisstrukturerne er dog vidt forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige. I forhold til de øvrige store lufthavne i Europa ligger København i midterfeltet og er eksempelvis markant billigere end London/Heathrow.
Øvrige ankomstforhold og infrastruktur
Ikke alene har Københavns Lufthavne investeret i selve lufthavnen, men har også bidraget til infrastrukturen til og fra lufthavnen. Konkret har Københavns Lufthavne bidraget med 15 millioner til metroen, der kommer til lufthavnen i 2007 og som giver passagererne øgede valgmuligheder, når de skal vælge transportform.
4.2 Check-in
Luftfartsselskaberne kritiserer Københavns Lufthavn for manglende kapacitet ved check-in – altså for, at der er for få check-in skranker. Det er imidlertid ikke korrekt. Skrankerne er fysisk til stede og selskaberne kan få rådighed over det antal skranker, de har behov for. Det er luftfartsselskabernes og handlingselskabernes ansvar at bemande skrankerne. Problemet er, at selskaberne i mange tilfælde ikke bemander det nødvendige antal skranker i forhold til antallet af passagerer.
Københavns Lufthavne har en servicemålsætning om, at ingen passager skal vente i mere end 15 minutter ved check-in i 98 procent af tiden. Med undtagelse af en enkelt måned (januar) kunne luftfarts- og handlingselskaberne i 2005 ikke leve op til denne målsætning. Heller ikke i januar og februar i år har de levet op til målsætningen. Det viser de kontinuerlige målinger, der gennemføres, ligesom lufthavnens overvågningskameraer dokumenterer situationen. Som en direkte følge heraf modtager lufthavnen et stigende antal klager fra passagerer, der har måttet vente længe ved check-in.
I lyset af den fremtidige udvikling på check-in området, vil en investering i yderligere check-in skranker også af anden årsag formodentlig vise sig at være overflødig. Luftfartsselskabernes organisation IATA har nemlig en officiel målsætning om, at alle billetter skal være elektroniske ved udgangen af 2007, hvilket betyder en langt højere grad af self service check-in og dermed behov for færre skranker i fremtiden.
Københavns Lufthavne A/S har ønsket at bidrage til denne udvikling ved at stille SmartCheck terminaler til rådighed uden beregning for de luftfartsselskaber, der måtte ønske at anvende disse. Målsætningen er at få en betydelig check-in aktivitet via selvbetjeningsteknologierne, således at passagererne selv kan styre uden om de køproblemer, der opstår som følge af utilstrækkelig bemanding af check-in skrankerne. Københavns Lufthavne forventer at udvide antallet af SmartCheck terminaler i takt med at luftfartsselskaberne ønsker at tilmelde sig ordningen.
Københavns Lufthavne er i løbende dialog med selskaberne om check-in problemet, men har ingen sanktionsmuligheder, når selskaberne ikke lever op til servicemålene. Dette følger af EUs regler om, at flyselskaberne selv skal stå for bemandingen af check-in skranker i lufthavne med over to millioner passagerer om året.
4.3 Security
Københavns Lufthavne har en målsætning om, at ingen passager må vente i mere end 5 minutter ved sikkerhedskontrollen i 95 procent af åbningstiden. Lufthavnen levede i 2005 op til denne målsætning. Den gennemsnitlige ventetid var sidste år under to minutter. Også i januar og februar i år levede lufthavnen op til målsætningen.
For at kunne opretholde det nuværende høje serviceniveau på trods af de førnævnte begrænsede økonomiske rammer, foretager Københavns Lufthavne i øjeblikket en række effektiviseringer på securityområdet.
Disse effektiviseringer medfører enkelte mindre ændringer for passagerer og personale. Således lukker sikkerhedskontrollerne i Terminal 2 og Terminal 3 fra 3. april 2006 kl. 20 alle ugens dage. Det betyder, at passagerer i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 04.30 henvises til lufthavnens centrale sikkerhedskontrol i området Arkaden mellem Terminal 2 og Terminal 3.
I dette tidsrum er der forholdsvis få flyafgange i lufthavnen, og ændringerne af adgangsforholdene berører i gennemsnit blot 500 passagerer i døgnet ud af de ca. 20.000 passagerer – svarende til 2,5% - der dagligt går gennem sikkerhedskontrollerne. Der er således tale om en ændring med meget begrænsede konsekvenser for passagererne.
Da antallet af medarbejdere i lufthavnen i aften- og nattetimerne ligeledes er begrænset, indføres der også ændringer i personaleadgangen. I tidsrummet mellem kl. 22.30 og kl. 04.30 lukkes den sædvanlige personaleindgang og medarbejderne henvises ligesom passagererne til den centrale sikkerhedskontrol.
| Der gennemføres også ændringer af åbningstiderne for Lufthavnens sydvagt. Fra lørdag den 1. april 2006 vil Sydvagten kun være åben for biltrafik og modtagelse af gæster i tidsrummet kl. 06:00 – 18:00 alle ugens dage. Udenfor nævnte tidsrum kan gående/cyklende med gyldigt ID-kort benytte en sluse til ind- og udpassage. Biler vil udenfor åbningstid køre ind via hovedvagten og fortsætte ad den indre kystvej til syd-området. |
|
 |
Endelig er det blevet besluttet at indføre et centralt security checksted. Københavns Lufthavne forventer fremover at blive mødt med flere skærpede myndighedskrav til security. Disse vil kræve en udvidelse af antallet af spor i sikkerhedskontrollen. Der er ikke mulighed for en sådan udvidelse ved de eksisterende checksteder i Terminal 2 og 3.
Med et centralt checksted opnås den størst mulige fleksibilitet og ressourceudnyttelse sammenlignet med de nuværende faciliteter, hvor lufthavnen har to decentrale checksteder med hver sin peakstruktur. Et centralt checksted forventes derfor også at minimere passagerernes ventetid.
Der planlægges en placering i Arkaden i første sals niveau med adgang fra henholdsvis Terminal 2 og 3 via gangbroer. Detaljerne omkring udformning og adgangsveje vil blive besluttet efter en grundig dialog med CPH’s samarbejdspartnere i Airline Operators Committee (AOC) og andre relevante samarbejdsfora de kommende måneder.
Disse tiltag gør det muligt for selskabet at tage en pause med ansættelserne og via en naturlig afgang nedbringe personaletallet. Indførelsen af disse tiltag rummer på ingen måde nogen form for forringelse af lufthavnssikkerheden og sker med tilsynsmyndighedens (SLV) fulde godkendelse.
4.4 Paskontrol
Paskontrollen i Københavns Lufthavn varetages af Politiet i Københavns Lufthavn. Politiet udøver paskontrollen fra de faciliteter, som Københavns Lufthavne investerede i i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen samarbejdet.
Københavns Lufthavne har en målsætning om, at den gennemsnitlige ventetid ved paskontrollen ikke må overstige 3 minutter. Denne målsætning indfris generelt, men der kan dog være endda meget lange køer, når politiets bemanding er reduceret på grund af afspadseringer mv.
For at øge selvbetjeningsgraden også i paskontrollen deltager Københavns Lufthavne aktuelt i et EU-projekt om biometrisk kontrol, eksempelvis iris-scanning. En sådan selvbetjeningsteknologi vil give passagererne mulighed for selv at styre uden om eventuelle køproblemer.
4.5 Bagageudlevering
Københavns Lufthavne er ansvarlig for bagagecentrets operative drift samt drift og vedligeholdelse af bagagetransport- og sorteringsanlæggene. Lufthavnens bagageanlæg er et af Europas mest driftsikre med en oppetid for 2006 på 99,7 %.
Det er luftfartsselskaberne og handlingselskaberne i lufthavnen, der er ansvarlige for indcheckning af bagage og for returnering af bagage til passagererne efter endt rejse.
Københavns Lufthavne har en målsætning om, at den sidste kuffert skal være leveret indenfor 25 minutter og 35 minutter fra ankomsttidspunktet for henholdsvis ruteflyvninger og charterflyvninger for 90% af alle ankomsters vedkommende.
Desværre har det vist sig at være svært for selskaberne at leve op til denne målsætning. På intet tidspunkt sidste år kunne selskaberne leve op dertil. Heller ikke i januar og februar i år levede selskaberne op til målsætningen. Den gennemsnitlige ventetid er derimod øget støt over de sidste fem år. Københavns Lufthavne har heller ikke, som følge af EU-reglerne, på dette område mulighed for at håndhæve overholdelse af de opstillede anvisninger.
For at sikre den størst mulige serviceoplevelse har Københavns Lufthavne derfor investeret i informationstavler, som angiver den forventede ventetid til bagagen ankommer. Informationstavlerne har forbedret passagerernes tilfredshed ved bagageudleveringen, på trods af at selskaberne bruger længere tid på at levere bagagen til passagererne end tidligere.
5. Samlede investeringer i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavne har investeret i ny kapacitet i det omfang, der har været behov for det. Over de seneste 10 år har Københavns Lufthavne investeret cirka 7,3 mia. kr., jf. figur 5.
Figur 5. Investeringer i Københavns Lufthavn i perioden 1994-2005
I den seneste presseomtale er der blevet fremført en frygt for, at Københavns Lufthavne A/S ikke vil investere tilstrækkeligt i lufthavnen fremover.
Forventningerne til investeringsniveauet for perioden 2005-2007 blev i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag den 22. september 2005 offentliggjort til at være godt 1,6 mia. kr. Det kan oplyses, at der aktuelt forventes et øget investeringsomfang i Københavns Lufthavn i forhold til det i september 2005 offentliggjorte niveau.
I forhold til investeringer i internationale lufthavne må det dog forventes, at mens den fremtidige eksport af lufthavnskompetencer fra Københavns Lufthavne vil foregå på fuldt kommercielt niveau i et samarbejde med Macquarie Airports, så vil den internationale investeringsaktivitet fra Københavns Lufthavne blive reduceret.
6. Udbytter
Københavns Lufthavne A/S har hidtil tilpasset kapitalstrukturen til det aktuelle drifts- og investeringsomfang og vil fortsat afstemme kapitalstrukturtilpasninger under hensyntagen til driften og investeringsbehovet.
Hidtil har den internationale investeringsstrategi nødvendiggjort, at kapitalstrukturen er blevet tilpasset ved brug af både udbyttebetalinger og tilbagekøb af egne aktier, jf. figur 6.
Figur 6. Resultat, udenlandske investeringer, udbytter og aktietilbagekøb 2003-2006
Efter hensyntagen til selskabets drifts- og investeringsaktivitet forventes det, at udbytteniveauet fremover kan fastholdes på niveau med den for 2005 foreslåede payout-ratio.
7. Alt i alt
Københavns Lufthavne lever til fulde op til de forpligtelser, der kræves og forventes af en af verdens bedste lufthavne, og har ingen planer om at sænke niveauet fremover. Det er selskabets målsætning at opretholde det høje sikkerheds- og serviceniveau.
Københavns Lufthavn skal fortsat være Skandinaviens største lufthavn og lokomotiv for Øresundsregionens udvikling. For at kunne imødekomme de fremtidige behov investerer Københavns Lufthavne A/S løbende i infrastruktur og kapacitet, og der er ingen planer om at nedsætte investeringstakten.