04.10.2006
Sort Musselmalet Mega indtager lufthavnen
 |
|
Musselmalede mannequindukker svævende fra loftet pryder til og med 31. oktober området omkring Royal Copenhagen butikken i lufthavnens terminal 2.
Anledningen til den opsigtsvækkende installation er lanceringen af Royal Copenhagens nye stel Sort Musselmalet Mega.
For første gang i porcelænsfirmaets 231-årige historie præsenterer Royal Copenhagen et stel i sort. Det nye stel er nært beslægtet med det blå og hvide Musselmalet Mega, der kom på markedet for seks år siden som en succesfuld nyfortolkning af det klassiske musselmalede fra 1775.
Sort Musselmalet Mega er ifølge Royal Copenhagen ”et design statement med rødder i den lille sorte cocktailkjole, i det maskuline |
køkken og i stilrent arkitektur” og i højere grad en designgenstand end et konventionelt stel.
Oplev det nye stel i Royal Copenhagen butikken i terminal 2.