27.02.2006
Fortæl om din bedste oplevelse i lufthavnen
Vi kender det alle sammen: Hvad enten man skal tage afsked med sine nærmeste, eller man selv skal ud og rejse, så er der glæde, sorg eller forventning forbundet med besøget i lufthavnen.
Hvert år rejser 20 millioner passagerer igennem Københavns Lufthavn. Terminalerne er et sammensurium af forskellige mennesker med hver deres travle dagsorden. Nogle skal på forretningsrejse, andre på ferie. Andre igen tager det store spring ud i noget helt ukendt ude i verden.
Hvad sker der egentlig, når alle disse mennesker krydser spor? Hvad oplever man i lufthavnen før den videre færd ud i verden? Der kan være mange store og gode oplevelser forbundet med en lufthavn: Møder med vennerne og familien, god mad, god shopping – eller bare en stille stund mens ungerne leger, og man selv reflekterer over selve rejsen og de mennesker, der passerer forbi.
Disse oplevelser vil vi gerne høre mere om i lufthavnen.
Skriv din historie til os, og del den med de andre brugere af http://www.cph.dk/. Hver måned er der en præmie på spil blandt de indkomne historier, nemlig Jan Cortzens mursten af en bog fra Børsens Forlag om Københavns Lufthavn gennem 75 år.
God skrivelyst.
