18.01.2006
Tyske forretningsrejsende: Københavns Lufthavn bedst i Europa

Læserne af Tysklands førende magasin for forretningsrejsende, Business Traveller, er ikke i tvivl. For fjerde år i træk har de stemt København ind på en førsteplads som Europas bedste lufthavn. Anden og tredjepladsen indtages af henholdsvis Zürich og München, der også sidste år var læsernes nummer to og tre.

I de andre lufthavnskategorier blev Singapore Changi kåret som både verdens bedste og den bedste asiatiske lufthavn, Dubai blev udnævnt som den bedste i Mellemøsten, Cape Town blev valgt som bedste i Afrika og San Francisco løb med sejren som bedste nordamerikanske lufthavn. Som bedste lufthavn i Tyskland valgte læserne Nürnberg. Prisen er netop uddelt i Frankfurt.

Prisen uddeles på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som 2.000 læsere af Business Traveller deltog i. De stemte blandt andet om ’bedste lufthavn’, ’bedste flyselskab’ og ’bedste hotel’ og besvarede spørgsmål om deres rejsevaner.

Business Traveller henvender sig til forretningsrejsende og andre, der ofte rejser, og har eksisteret siden 1976. Den tyske udgave trykkes i et oplag på 210.000 eksemplarer og udkommer fire gange årligt. Derudover udgives Business Traveller også i USA, England, Asien, Mellemøsten og Kina.

Kunst i Københavns Lufthavn

 

 



 

Sådan stemte de tyske læsere af Business Traveller:

Bedste europæiske lufthavn:
1. København
2. Zürich
3. München

Verdens bedste lufthavn:
1. Singapore
2. Hong Kong
3. Dubai

Tysklands bedste:
Nürnberg

Mellemøstens bedste:
Dubai

Afrikas bedste:
Cape Town

Nordamerikas bedste:
San Francisco

Asiens bedste:
Singapore


 Tidligere priser til Københavns Lufthavn